Nu findes der endelig en videnskabelig forklaring på, hvorfor teenagedrenge er så akavede

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly

Vi hører ofte om, hvor hårdt det er for teenagepiger i puberteten, om opgøret med skønhedsidealer og kampen mod vaginal fascisme. Men hvad med de stakkels teenagedrenge? De stereotypiseres verden over for at være splejsede sexgalninge uden motorik, der kan kendes på deres ustyrlige frugtknepperi og kejtede gangart.

Men nu er der fundet videnskabeligt belæg for, at mindst en af de stereotyper faktisk passer. Forskere på universitetet i Bologna har for nylig opdaget, at teenagedrenge i virkeligheden er lige så akavede, som du husker dem.

Forskerne har fundet frem til, at sandsynligheden for at opleve vokseværk i pubertetsalderen, der påvirker evnen til at gå lige, er langt større hos drenge. I en undersøgelse af 88 teenagedrenge havde dem, der var vokset hurtigt i puberteten (mere end tre centimeter i højden på under tre måneder) en betydeligt mere kluntet gang end andre drenge, der var vokset i et jævnere tempo. I praksis betyder det, at teenagedrenge, der vokser hurtigt, har langt større sandsynlighed for at smadre tilfældige ting.

For at få en videnskabelig redegørelse for, hvorfor teenagedrenge er klodsede, tog Broadly kontakt til forskeren Maria Cristina Bisi. Først forklarede hun, hvordan man måler fysisk akavethed. "Vi placerede sensorer på forsøgspersonernes lænd og ben for at registrere bevægelser i torsoen. På den måde kunne vi se, hvordan motorikken påvirkes." De deltagende blev bedt om at gå frem og tilbage ned ad en gang og samtidig tælle baglæns ned fra et tilfældigt tal i intervaller af otte, i hvad der lyder som verdens mest stressende alkotest.

"Vi har den her periode med virkelig hurtig vækst, der kun varer et par måneder, hvor vi oplever en tendens hos drengene til at miste kontrollen over deres motorik og blive mere kluntede." Teenagepiger har derimod ikke det problem, fordi de som regel vokser i et jævnere, mere stabilt tempo. "Vi ser ikke så ofte piger med det her problem, fordi deres vækst er mere jævn og heller ikke så hurtig. Piger begynder også at vokse tidligere – når de er omkring 12 eller 13 – og stopper tidligere, hvorimod drenge bliver ved med at vokse, indtil de er 21."

Heldigvis får de fleste drenge balancen tilbage, når de er færdige med at vokse – der kan dog være nogle få, der bare er uheldige og altid vil være sindssygt akavede. "De fleste drenge får kontrol over motorikken igen, når hjernen indhenter vokseværket og begynder at virke igen", men "nogle af drengene vil fortsat være kejtede, så det er også et problem, vi er interesserede i. Hvordan kan det være, at nogen genvinder kontrollen over deres motorik, når andre ikke gør det."

Jeg spørger Bisi om det – videnskabeligt – vil sige, at teenagedrenge er dårligere til aktiviteter, der kræver balance og motorik, som at stå på skøjter eller danse lancier. "Jeg vil sige, at de teenagedrenge, der var påvirkede, stadig havde en rimelig fin gangart – de er ikke i fare for at vælte – deres motorik er bare ikke så god som deres jævnaldrenes. Så jeg kan ikke forestille mig, at de ville have problemer med at stå på skøjter."

Bisi forklarer, at det endelige mål med forskningsprojektet ikke bare er at give dvaske teenagedrenge en undskyldning, næste gang de falder over deres egne ben. "Vi vil gerne opnå en dybere forståelse af motorikken, så vi kan gribe effektivt ind hos dem, der har problemer."

"Hvis din bil går i stykker, vil du nok også gerne have en forståelse for, hvordan den er skruet sammen. Det er det, vi prøver at gøre her; at forstå hvordan motorikken udvikler sig, så vi kan lære, hvilken indflydelse forskellige faktorer som pludseligt vokseværk har på de motoriske færdigheder."

Læs også:

Tre vanvittigt akavede historier om folks mislykkede frierier

Sådan kan gopler, nano-robotter og nøgenrotter gøre mennesker udødelige

PÅ MUNCHIES DK: Den japanske karryret, der giver dig en kæreste med i købet