En kunstners farverige hyldest til sin brovtende gamle tante

Denne artikel blev oprindeligt udgivet af The Creators Project

Michelle Maguires tante Doll hepper på det hårdt prøvede fodboldhold Cleveland Browns ("Jeg sagde jo, de ville fumle. Hvorfor fanden løber de med bolden nu?"), sørger over Whitney Houstons afdøde datter, Bobbi Kristina Brown ("Den stakkel"), og bliver ind imellem træt af at være motiv på sin grandnieces billeder ("Ved du hvad, en dag stopper jeg det kamera op i røven på dig, Michelle.") Hun elsker Coney Island Hot Dogs og hot pepper-sandwicher; hun er en sød ældre dame, men hun taler som en havnearbejder.

Alle familier har en tante Doll, men de fleste excentriske, ældre familiemedlemmer er ikke kunstnermuser. Det er Doll til gengæld – hendes niece Michelle er fotograf og har dokumenteret tante Doll i al sin brovtende herlighed i en smuk fotobog, der har fået titlen Salami Dreamin'.

Det var tragiske omstændigheder, som satte tante Doll på Michelle Maguires kunstneriske radar. Efter hendes far blev dræbt, mens han kørte på motorcykel, af en uopmærksom bilist, tilbragte hun mere tid i sin hjemby, end hun havde gjort, siden hun flyttede hjemmefra 15 år tidligere.

"Begge sider af min familie har tradition for at leve længe og blive meget gamle," fortæller hun. "Så pludselig var der ikke noget, der gav mening for mig mere." Tante Dolls hus var et fristed for Michelle Maguire midt i sorgen. Efter at have tilbragt dagene med sin mand, forfatteren Aaron Beck, hvor de bragte orden i faderens sager, tilbragte Maguire aftenerne i sin grandtantes hjem. "De aftener, jeg havde sammen med hende, endte med at være den bedste medicin," siger hun. "Hun tilførte noget humor til situationen – i en tid hvor det letteste var at bryde sammen i gråd – uden nogensinde at prøve på det eller være bevidst om det."

Maguire fortæller, at hun "altid har dokumenteret sin familie", fordi det er hendes måde at mindes sine nærmeste. Efter at have tilbragt så meget tid med tante Doll indså hun, at hun havde opbygget en kæmpe samling af materiale. "Jeg havde desperat brug for at dykke ned i noget nyt, ukendt og krævende – noget der fik mig til at føle mig levende igen – og jeg begyndte at tænke på, hvordan materialet kunne udgives som en bog," fortæller hun.

"Billederne har udviklet sig til at være det mest givende og udfordrende projekt, jeg nogensinde har lavet." Til hvert af billederne hører små vignetter, skrevet af Maguires mand, som viser øjebliksbilleder fra Dolls liv. Gennem kombinationen af billeder og tekst træder Doll i karakter i bogen.

Billederne i Salami Dreamin' sætter den ældre dame i centrum ved at eliminere næsten alt andet end Doll selv. Hvad end hun snackspiser, uanset om det er en pose chips eller en én-liters kop med Crystal Light, får dog også plads på billedet. De skarpe billeder tvinger øjet til at fokusere på Doll – hendes puffede, hvide hår og hendes veludviklede, skeptiske blik.

Gennem sit arbejde som bibliotekar ved Ohio State University mødte Maguire fremkalderne hos Floodwall Press, som hun samarbejdede om projektet med. "Vi brugte en uge på at blande blæk, der ramte seriens farvepallet," skriver hun. Sammen har de skabt bogens 14 værker. Fremkaldelseprocessen viste sig at være noget pillearbejde, hvilket førte til nogle meget lange dage i mørkelokalet, men jeg var hooked," fortæller hun. "For hvert nyt lag kunne jeg ikke tro mine egne øjne. Så var hun lige der! Travlt optaget af at spise kyllingevinger."

"Hun er mildt flatteret," fortæller Maguire om sin tantes reaktion på den nye berømmelse. Doll var æresgæsten ved lanceringsfesten på Salami Dreamin. "Hun ruller stadig med øjnene i vantro over det antal mennesker, der mødte op for at se hende," skriver Maguire. "Hun sagde: 'Stedet var jo overrendt! De må da være vanvittige!' Det meste af tiden rystede hun bare på hovedet, holdt babyer og spiste salami-sandwicher."

Mere fra VICE:

Billeder af min døende bedstemors sidste dage

Intime billeder af ældre homoseksuelle mænd

Sådan kommer vores generation til at se ud, når vi er 80