Et interview med den eneste person i verden, der nogensinde har ramt plet på “Smoke Weed Every Day”-sætningen fra den der Dr. Dre sang

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey

Det her er helt sikkert sket for dig på et eller andet tidspunkt. Du cruiser ned ad gaden i bilen med dine venner og lytter til Dr. Dres klassiske album  2001. Halvvejs igennem pladen er det blevet tid til det certificerede D-R-E-jam "The Next Episode." I hygger jer, og synger med på Snoop Doggs vers, så Dres og derefter Nate Doggs. Så kommer det.  Det. Stilheden før stormen. Den alt-for-lange pause før nummerets ikoniske sidste fire ord. Du venter tålmodigt på dit øjeblik, før du pludselig… slår til. "Smoke weed ever–", men du er for hurtig på aftrækkeren. Du startede et millisekund for tidligt og ødelagde hele sangen og muligvis hele dagen. Du prøver igen, forfra. Du venter og venter og venter. "Smoke wee –" men nu er det for sent. Du er for langsom. Den her gang er du et millisekund bagud. Igen er sangen ødelagt. Du prøver og prøver og prøver igen og tonser direkte ind i den ene fiasko efter den anden, med ansigtet først.

Min ven, du er ikke alene.

Siden sangen blev udgivet i 1999, har fans verden over med jævne mellemrum forsøgt og fejlet, når de har forsøgt at naile den flygtige "smoke weed every day"-slutreplik. I 16 lange år har det været et af populærkulturens største musikmysterier – en bedrift, der virkede uopnåelig for os almindelige dødelige.

Indtil nu.

Umiddelbart virker Rob Whisman bare som en gennemsnitlig 26-årig. Men dette selvudråbte "hiphop-hoved" har netop opnået noget, som intet andet menneske nogensinde før har gjort. Den 20. juli, i herrens år 2015, kort før klokken 19 filmede Whisman sig selv, mens han ramte plet med "smoke weed every day"-replikken. Videoen er forbløffende. Hans blik vidner om en klinisk evne til at fokusere; blikket af en mand, der er fast besluttet på at opnå det uopnåelige. Det var et rendyrket, perfekt øjeblik af en kaliber, som vi muligvis aldrig vil opleve igen i vores livstid. Vi tog for nylig fat i Whisman til en snak om denne milepæl, og hvordan det er at sole sig i herligheden på den anden side.

Jeg kan ikke takke dig nok for at have taget tid ud af dit liv for at snakke med os, Rob. Lad mig høre, hvor længe har du trænet til dette øjeblik?
I godt og vel 15 år, vil jeg skyde på. Jeg købte Dr. Dres 2001 på kassettebånd, kort efter albummet blev udgivet i 1999, selvom mine forældre konfiskerede det inden for en måned.

Wow. Og hvordan træner man overhovedet op til en bedrift som den her?
Meditation. Masser af meditation. Og intense øvelser i punktlighed, koblet med en diæt, der er rig på E-vitamin og omega-3-fedtsyrer – respektivt nødder og laks – for at garantere den allermest optimale hjernebehændighed.

Utroligt. Du får det til at se så let ud. Fortæl mig om nogle af hindringerne på din vej til storslåethed.

Ugh. Okay, i et af mine pinlige forsøg ramte jeg plet med timingen, men fuckede op i teksten ("smoke weed every other day"). Jeg var også nødt til at skrotte et klip, hvor jeg havde glemt at tage en trøje på.

Beskriv de her historiske øjeblikke for mig, Rob. Hvad foregik der i dine tanker?

Det er svært at sige. Der er en kort, rolig blindhed i øjeblikkene op til, at man opnår noget stort. Hele ens liv passerer revy – fejl og mangler, ulykkelige forhold, Bettina, din gymnasielærer i samfundsfag på B-niveau, der sagde, at du aldrig ville blive til noget. Før det er der et minuts lammende mangel på selvtillid. Og før det ligger Snoop Doggs vers.

Inspirerende. Og hvordan har dit liv så været siden du nailede replikken?
Ret vildt. Jeg får telefonnumre til højre og venstre.

Bliver du tit genkendt på gaden nu?
Jeg er sjældent på gaden. Jeg fik dog et lille: "Hey, du er ham 'smoke weed every day'-fyren", da jeg tankede min bil op i går. Det var en forfriskende forandring – og markant bedre end den sædvanlige: "Hey, du er ham fyren, der sad fast i et toilet på Bonnaroo."

Har Dr. Dre taget kontakt til dig?
Det har han ikke. Men det ville være ret fedt, hvis han gjorde, eller hvis han gav mig nogle penge.

Rob, ville du sige, at du er en helt?
En helt? Det er jeg næppe. Soldater er helte. Brandmænd. Jeg er bare en fyr, der, om noget, fortjener Presidential Medal of Freedom eller måske at blive slået til ridder.

Enig. Har du nogle råd til andre unge mennesker derude, der også håber på en dag at kunne fyre den perfekt-timede "smoke weed every day"-replik af?
Jeg vil helst ikke løfte sløret for mit fintunede modus operandi, men jeg vil sige følgende: Der er præcis 3,31 sekunders stilhed efter "hey-ey-ey-ey", hvilket rundt regnet er 'tre og en halv kasser øl'. Lao Tzu sagde engang "Silence is a source of great strength" – et godt citat, som jeg godt synes kunne være relevant her.

Det er og bliver en vanvittig historie, Rob. Nogle afsluttende bemærkninger?
Jeg savner Nate Dogg.