"Den måde, jeg har lyst til at leve mit liv på, er ret vild i forhold til andres, det er i hvert fald det indtryk, jeg får. Det føles, som om at de ting, jeg gør, de valg, jeg træffer, virker som en provokation i sig selv, et statement, så jeg føler mig hele tiden konfronteret af andre," siger hun.Der er mange, der spørger mig, om jeg har tænkt over om det, at jeg rejser, er en form for flugt. Og når de spørger om det, så ved jeg godt, hvad det betyder. Det betyder, at dé mener, at det at rejse i længere tid ér en flugt. Og det at flygte, forstår man, er noget negativt. Jeg synes, det er lidt firkantet at dele livet op i flugt og virkelighed, og jeg forstår ikke, at de, der så gør brug af den opdeling, alligevel udholder at leve i virkeligheden, som de åbenbart så levende kan forstille sig, at nogen vil flygte fra. (Uddrag fra kapitlet 'Jungle')
Vi sidder på det her meget ordentlige sted, der hedder Lynfabrikken, som ligger i en baggård i Vestergade. Jeg kom her meget, da jeg læste på Journalisthøjskolen, hvilket undrer mig, nu hvor jeg lige har betalt for to skidedyre kopper kaffe. Men jeg kom her, fordi stemningen på Lynfabrikken er flittig og effektiv, og den smitter af. Her kunne jeg faktisk få læst lidt af pensum, skrevet nogle noter og være en god studerende. Som jeg sidder her med Christina Hagen virker stedet pludselig forkert, som om alt det, vi taler om – at foretrække unge, lækre fyre, at få sin ekskæreste til at sende vilde pornobilleder med hans nye kæreste for at printe billederne i sin nye bog og sådan – ikke passer ind her. Pludselig er Lynfabrikken den fysiske manifestation af det forventende samfund, smart cappuccino, mens du ser smart ud og læser til et 12-tal."Det er sjældent, at man finder et forhold, hvor man kan sige, at det er "gratis" at være der."
Christina Hagen forklarer, at forholdet til den jamaicanske mand er med i bogen som et eksempel på vildskab, og fordi det handler om, hvad man gerne vil opleve som menneske – vil man have det så rart som muligt hele tiden uden at få for mange ar på sjælen? Så skal man måske vælge det rationelle forhold."Men mener man, at det at være menneske også handler om at kende mange nuancer, at komme ud i fjerne kroge, så tror jeg, at det kan være interessant at indgå i nogle forhold, som ikke altid er behagelige, som udfordrer ens moral og samvittighed, og som får én til at opleve nogle sider af sig selv, man kun oplever, hvis man er presset," forklarer hun.Der er det med, at det føles så forbudt at lade sig tingsliggøre og lege brugsgenstand for en tidligere slave og bare ligge der på madrassen og tage imod præcis som jeg, og de andre ondskabsfulde ludere, har fortjent. Nu er det vores tur til at give pizza og ture til Disneyland. Eller er det omvendt. Er det slaveriet, der fortsætter? Er pikindstikningen og de kærlige ord det nyt stykke arbejde, der skal udføres? Er det bare whipperen, der ligger ned nu og er kæderne om benene bare din nye iPhone? Det er ikke sikkert, det er så vigtigt. Det er rart at være en stærk og moderne kvinde på jagt efter ung virilitet, og det er rart at lege slave for den tidligere slave og få æltet al den dårlige samvittighed ud af den blege krop. (Uddrag fra kapitlet 'Sugar Mommy')
Christina Hagen fortæller, at hun har oplevet sig selv blive en form for skuespiller i sine forhold, og hun tror ikke, at hun er alene med den følelse. Den følelse af, at ens forhold i virkeligheden består af to fremmede. Hun har talt med venners kærester, som ikke kendte til vennernes største interesser."Hvad er det så, jeres forhold går ud på, hvis I ikke kender hinandens præferencer eller ved, hvad hinanden elsker? Jeg tror, der er enormt mange forhold, der er baseret på, at man har det hyggeligt, har god sex, og at man tror, man vil det samme i fremtiden, men hvor man egentlig ikke kender hinanden," siger hun.Hvorfor tror du, at det forholder sig sådan?"Min oplevelse er, at i mere primitive lande er der ikke den samme grad af passen på. Man er ikke så bange for at afsløre sig selv og sine svage sider, men det er selvfølgelig også corny at længes efter det primitive samfund som det mere ærlige…""Det virker, som om at dem, som har valgt det meget rationelle liv, er utrygge ved, at der findes sådan nogen som mig."
Mens vi taler sammen, lægger Christina Hagen ikke op til, at folk skal kopiere hendes liv – præcis som hun heller ikke vil klemme sig selv ned i skabelonerne til andres. Jeg fornemmer i højere grad en opfordring til at blande sig udenom, hvordan andre lever og se indad."Det virker, som om at dem, som har valgt det meget rationelle liv, er utrygge ved, at der findes sådan nogen som mig. Som om de synes, at den er for let, den måde, jeg lever på," siger hun.Synes du, det er let at leve på din måde?"Ja, det er det jo på en måde. Det er meget uforpligtende, men det er også et slid at udsætte sig for meget vildskab."Jylland er i mit hjerte, som en evig kæreste, der aldrig forlader mig. Uanset hvor i verden jeg er, så savner jeg Jylland så meget, at jeg kan få tårer i øjnene af at tænke på blåbærrene, at gå henad en øde landevej i vinterkulden og mærke læberne blive blå til de sprækker, de forladte huse med hul i taget. Der er ikke noget, jeg skal i København, i KBH, et pseudoliv med butikker og universitetsuddannelser og souvenirbutikker, med bræk på fortovene og pis på dørene. Jeg vil drikke sort kaffe og se luksusfælden og slikke pik på jyske mænd i behagelige sofaer. Jeg har ikke brug for et udstillingsegnet liv med lejlighed på Nørrebro. (Uddrag fra kapitlet 'Jylland 4ever')