En fremtidsforsker svarer på, om du mister dit job til robotter

Fremtiden er her, og den ser ikke lys ud - medmindre du er IT-specialist eller robotoperatør. Er du derimod den uheldige indehaver af et job, der med lidt god vilje kan udføres af en computer, så kan du godt forberede dig på en lang, sej kamp for at gøre dig gældende på arbedsmarkedet.

Det er groft sagt konklusionerne i en ny rapport kaldet "The Future of Jobs", som kigger på konsekvenserne af "Den Fjerde Industrielle Revolution". Rapporten er udgivet af World Economic Forum og undersøger, hvad der sker med arbejdsmarkedet i 15 udvalgte lande, når først teknologien overhaler menneskerne.

Landene, rapporten behandler, er blandt andet Tyskland, Frankrig, USA, Kina, Indien, Tyrkiet og Mexico. Altså lande med økonomier, der befinder sig på forskellige udviklingstrin. Det overordnede resultat er tydeligt: vi slipper ikke helskindet gennem den forestående teknologiske revolution. Der er endnu ikke udsigt til Terminator-agtige scenarier, hvor maskinerne truer artens overlevelse, men konsekvenserne er alligevel til at tage at føle på: På fem år forudser rapporten, at i alt 7,1 million arbejdspladser i de 15 lande forsvinder som følge af nye digitale løsninger og arbejdsgange. Det anslås dog også, at den digitale udvikling vil skabe en del nye arbejdspladser, hvorfor det reelle tab af arbejdspladser lander på omkring 5 millioner.

Det helt store spørgsmål er så, om Danmark er på vinderholdet eller taberholdet i slaget om det post-revolutionære arbejdsmarked. Det talte vi om med Marianne Levinsen, som er fremtidsforsker og forskningschef i Fremforsk, Center for fremtidsforskning.

VICE: Nu sætter rapporten jo ikke fokus på Danmarks økonomi, men jeg går ud fra, at vi godt kan sammenligne det danske arbejdsmarked med nogle af de gamle industrilande, som er nævnt i rapporten?
Marianne Levinsen : Jeg er ikke i tvivl om, at automatisering, digitalisering og ny teknologi ændrer på, hvor arbejdskraften er henne. Men det giver også en masse nye jobs til de mennesker, der skal styre, udvikle og servicere teknologien. Så jeg er kritisk over for, at det nødvendigvis skulle medføre et tab i arbejdspladser for Danmark. Lige siden vi fik dampmaskinen, har vi sagt, at jobs ville forsvinde, og i 1980'erne var vi overbevist om, at den nye teknologi ville give os en 20-timers arbejdsuge, men det skete jo ligesom ikke. Men der er ingen tvivl om, at det ændrer på strukturen og behovet for arbejdskraft i rigtig mange brancher.

Hvad er det for jobs, der er i fare for at ryge?
Der har indtil nu været meget lidt fokus på at øge produktiviteten i den offentlige sektor og i servicesektoren, så her er der et stort potentiale for at effektivisere. Og hvis først man begynder på det, så er der en masse medarbejdere i administrative stillinger og i rutinejobs, der er i fare for at ryge ud. Det så man blandt andet i 1980'erne, hvor bankassistenterne blev de store tabere til den nye teknologi. Spørgsmålet er så, om deres jobs kan erstattes af andre typer arbejde. Det kræver, at man løfter medarbejderne til et andet uddannelsesniveau.

Ifølge rapporten vil der være en klar tendens til, at "kvindefag" inden for f.eks. omsorg, kontor og administration vil blive ramt hårdest. Gælder det også for Danmark?
Ja, Danmark er et af de lande i Europa, som har det mest kønsopdelte arbejdsmarked. Og kvinderne befinder sig lige præcis i service og omsorg, en branche, som er meget truet af det her. Så det er rigtig skidt for kvinderne, hvis de ikke får flyttet sig til nogle andre typer jobs, før teknologien vinder ind på dem. Ligestillingsmæssigt er det en kæmpe udfordring for dem. Mister du dit job til en robot?

Hvis vi nu sætter det på spidsen, hvad er det så for nogle uddannelser, man skal holde sig fra at tage, hvis man vil undgå at miste sit job til en robot eller en computer?
Jeg vil hellere vende den om og sige, at man skal sørge for at få sig en tilstrækkeligt høj uddannelse, der giver den nødvendige specialviden, som fremtidens arbejdsmarked har brug for. Ikke nødvendigvis en universitetsuddannelse, men en uddannelse, der gør, at man kan udvikle sig undervejs. En almindelig kontoruddannelse skal helst tilføjes en specialisering, så man har it-viden på et højt niveau. Der er mange eksempler på uddannelser, der kan være truede. En standarduddannelse som butiksassistent er et udfordret område, og det samme gælder eksempelvis sosu-assistenter. Det kan ikke anbefales nok at få flere digitale kompetencer.

Hvilke uddannelser er det for eksempel, hvor man forventer, at der kommer til at være størst efterspørgsel på arbejdskraft?
Hele it-området, ny teknologi og digitalisering er fuldstændig centrale dele af moderne virksomheder og organisationer. Det betyder jo så, at der skal bruges rigtig mange mennesker, der kan styre og implementere de her ting. Hvis du går på maskinmesterskolen, bliver du revet væk, inden du overhovedet når at sætte foden indenfor, og det samme gælder for visse ingeniøruddannelser. Der er en kæmpe efterspørgsel på mennesker, der kan arbejde med ny teknologi. Så kan det være, at næste bølge bliver alle de mennesker, der skal gøre det hele forståeligt for almindelige mennesker.

Rapporten konkluderer, at selvom der bliver skabt mange nye jobs, vil digitaliseringen overordnet betyde flere tabte jobs. Hvordan ser det ud for Danmark?
På mange områder har vi gode forudsætninger for at klare os igennem den her revolution. Specielt i den private sektor er vi gode til at omstille os. Vi er optagede af ny teknologi, og fordi vi er et ressourcesvagt land har specialviden i lang tid været et konkurrenceparameter for os - også mere end hvad der tilfældet i Frankrig, Australien og de andre industrilande, som rapporten nævner. Så der er faktisk grund til optimisme.

Læs mere fra VICE:

Farvel Helle - Du gav ikke en fuck for politikerlede

Derfor giver det ikke mening at arbejde

Ting du lærer på dit første kontorjob