​Vi talte med folkene bag ClickHole – og du gætter aldrig, hvad der så skete!

Kan du huske sidste gang du græd? Det kan jeg. Det var fredag eftermiddag. Før det var det torsdag eftermiddag. Før det, onsdag eftermiddag. Faktisk sidder jeg næsten hver dag, lige inden jeg går hjem, og tuder helt åbenlyst ved mit skrivebord. Jeg hader ikke mit job. Jeg elsker det heller ikke så meget, at jeg begynder at græde ved tanken om at skulle hjem. Det er bare, fordi jeg altid bruger den sidste del af dagen på at læse ClickHole, indtil jeg hulker af grin. ClickHole er en udløber af den satiriske mastodont The Onion (den amerikanske version af Rokokoposten). Hjemmesiden blev oprettet i juni 2014, få måneder efter The Onion indstillede deres trykte udgave og eksklusivt blev et onlinemedie, som "en reaktion på clickbait-indhold" - altså en parodi på de hjemmesider, der fylder dit feed op med utallige lister a la; "48 ting du kun forstår, hvis du er vokset op i Randers".

Da hjemmesiden blev lanceret, fortsatte ClickHole traditionen fra sit moderfirma: At narre folk til at tro, at historierne er ægte. Måske opdagede du hjemmesiden, da din rystede tante kommenterede på et Facebook-billede af Ku Klux Klan-medlemmer, hvor folk blev opfordret til at "Tag your friends and share!", eller da ham fra din gymnasieklasse, der har et samuraisværd som profilbillede, delte et link til "11 Signs You're Dating Your Soulmate" fulgt af ordene "Ppl = shit." Så sent som sidste uge faldt musikeren St. Vincent for deres satirejournalistik, da hun reagerede på et falsk citat, hjemmesiden havde påstået kom fra hende.

I dag er ClickHoles fundament stadig det samme, som det var, da siden blev lanceret: At gøre grin med clickbait-hjemmesider. Men konceptet stikker dybere end som så; forfatterne tager ikke bare Buzzfeed-quizzer eller overskrifter fra Upworthy og gør dem mere absurde. I stedet har de udnyttet det sprog, de medier benytter og skabt deres egen satiriske syntaks. "Vi har taget nettets følelsesbetonede stemme og brugt den som udgangspunkt for at skabe vores egne verdener eller bizarre situationer," forklarer redaktør på ClickHole, Matt Powers, "Eksempelvis: 'Det her er det bedste!', 'Det her har lige vundet internettet!' eller 'Få servietterne frem – det her vil få dig til at tude!' Det er altid formidlet på den her vildt følelsesbetonede måde, hvor man bruger de overdrevne, brede strøg på den sproglige pensel. Alt det bruger vi til at skabe vores egen verden."

Jeg er sikker på, du godt ved, hvad Matt hentyder til. Når hjemmesider er afhængige af reklamer, og reklamebudgetterne strømmer derhen, hvor der er flest klik og unikke besøgende, vil visse overskriftsforfattere gøre alt, hvad de kan for at tiltrække de værdifulde klik. Derfor ser man nu historier med overskrifter som "Denne Hollywoodstjerne har lige været i en FRYGTELIG bådulykke… Følgerne vil chokere dig!" eller "Denne søde DRENG hjalp en bedstemoder over gaden – du gætter aldrig, hvad der så skete!"

"Nu laver vi bare jokes med den sjove, bizarre stemme," siger ClickHoles ledende redaktør, Anthony Easton. "Det er en kommentar til, hvordan folk bruger internettet til at være hyperfølsomme over for alting. Det bruger internettets egen absurditet til at kommentere på, hvor absurd internettet er, og for at gøre det er vi nødt til at gå skridtet videre og gøre det endnu mere mærkeligt, ligesom den her abstrakte, sindssyge verden."

Når man taler med de ansatte på ClickHole, får man det indtryk, at de ser deres hjemmeside som mere end bare en hjemmeside. De ser den næsten som en selvstændig karakter med egen stemme og syn på verden. En redaktionel identitet så dristig som den er et solidt udgangspunkt for enhver forfatter, der skal udvikle nye ideer, men jeg er stadig nysgerrig på, hvordan hjemmesidens otte fuldtidsansatte skribenter, to redaktører og en ledende skribent formår at holde både kvantitet og kvalitet af indholdet på siden på så højt et niveau.

Anthony forklarer: "Hver mandag har vi et skribentmøde, der varer omkring 4½ time. Vi gennemgår alle de overskrifter, forfatterne har fundet på og skrevet på en lang liste og diskuterer, hvilke vi bedste kan lide."

Den liste kan være alt fra 850 til 1000 overskrifter lang, før den bliver skrællet ned til de omkring 25, der ender på siden hver uge. "For at have de bedste idéer skal vi have mange idéer – men vi er stadig meget kræsne med, hvad vi bringer," siger Anthony. "De bedste skribenter rammer kun plet hver fjerde gang. For at være så succesfuld skal du også ramme ved siden af en del gange."

Hver artikel bliver solgt på overskriften, og ingen af forfatternes navne er inkluderet på den store fælles liste – en fremgangsmåde, de fik fra The Onion, og som efter sigende skulle give de ansatte en større kreativ selvtillid og anonymiteten til at prøve idéer af, som de ellers ikke ville have turdet at dele. Generthed virker ellers ikke til at være et problem på redaktionen. "Når man ved, at de fleste af ens ideer aldrig ser dagens lys, har man en vis frihed til at prøve ting af, der er lidt mere risky, end hvad man ville sige med sin egen stemme," siger ledende forfatter Jamie Brews.

Jeg spørger Jamie, hvad han og hans hold gør for, at siden bliver ved med at være frisk, for selvom et bestemt set-up eller artikelkoncept måske får suveræn respons de første par gange, vil folk blive trætte af det, hvis det bliver ved med at være det samme.

"ClickHoles forfattere gennemgår faser, hvor de elsker en bestemt type jokes og skriver en hel masse om de emner," siger han. "Men der er en tendens til, at når først vi har lavet for mange jokes om et bestemt emne eller skrevet i en bestemt stil, vil redaktionen begynde at skyde de ideer ned."

Han tilføjer: "Det er en blindgyde at spørge sig selv, 'hvad vil internettet synes er sjovt?' Det er en kynisk måde at tilgå det på. Vi er mere egoistiske, men også mere praktiske; vi laver bare det, vi selv synes er sjovt."

Det, ClickHole-holdet synes er sjovt, er tydeligvis også sjovt for mange andre. Siden har eksisteret i lidt under to år, men har allerede 650.000 følgere sammenlagt på Facebook og Twitter. De sociale medier er vigtige for Jamie og resten af hans hold; udover at de "egentlig er afhængig af det" i forhold til at generere trafik, er det ifølge Anthony her, at rigtig meget af clickbait-sproget er opstået.

"Sociale medier er virkelig vigtige for os i forhold til at skabe stemmen og skabe den verden, ClickHole eksisterer i," siger Anthony. "Det er det vigtigste for os; at gå op i detaljerne."

Med vægt på at opretholde en autentisk stemme kan jeg ikke lade være med at tænke på, om betalte opslag og sponsoreret indhold ikke er et problem. Bliver forfatterne ikke nødt til at nedtone noget indhold for at stille annoncørernes kønsløse smag tilfreds?

"Vi ved at reklamer er en del af spillet, men vi bruger aldrig vores overskriftsmøder til at tale om sponsoreret indhold," siger Matt. "Annoncørerne vil gerne arbejde med os på sjove og kreative måder, og det tror jeg er et tegn på vores succes. Jeg tror, det vigtigste for os er, at vi opretholder den samme stemme, og at vores læsere altid er klar over, hvilket indhold der er sponsoreret, så de aldrig føler sig snydt."

Anthony tilføjer: "For det meste er det sponsorerede indhold bare en ClickHole-artikel med et logo på." Han lyver ikke - kigger man på de seneste par måneders artikler og kun ser på overskrift og indhold, vil det være svært at kende forskel på de sponsorerede og de almindelige, hvis ikke det var for logoet, der var smækket på oppe i venstre hjørne af artiklen. Det er en problematik, ethvert mediefirma er nødsaget til at forholde sig til – uden annoncører kan man ikke betale sine ansatte, men hvis man synker for dybt ned i sponsorsuppedasen, mister man både læsere og enhver redaktionel integritet. Så som Matt siger, er det et bevis på ClickHoles kvalitet, at diverse firmaer står på skuldrene af hinanden for at komme til at arbejde med dem på deres præmisser – og ikke den anden vej rundt.

Når man taler med de ansatte på ClickHole, er det tydeligt, at de nærer stærke følelser for deres hjemmeside. Og det er en god ting, for efterhånden som internettet bliver mere og mere idiotisk, har vi brug for folk, der tager absurditeten seriøst, så vi kan få det hele til at give mening.

Mere om medier fra VICE

Bag om forsiden April 2016

Nu har kunstneren bag maleriet af Donald Trumps mikropenis fået spærret sin Facebook-konto

Mød fødselsfotografen, der har taget kampen op mod censur på sociale medier