FYI.

This story is over 5 years old.

Entertainment

Det kan 'Game of Thrones' lære os om at have børn

Handy tips til dig, der er blevet velsignet med din helt egen Joffrey.

Den evige dronning/dronningemoder/übermatriark Cersei. Foto: Helen Sloan/med tilladelse fra HBO.

Denne artikel blev oprindeligt udgivet af VICE USA

OBS: Artiklen indeholder spoilers fra sjette sæsons tredje afsnit "Oathbreaker".

Som vordende mor, der får en lille søn om få uger, er jeg i øjeblikket ved at suge så mange gode tips om børneopdragelsen til mig som overhovedet muligt. Det er heldigvis ikke svært, for alle har noget at sige om opdragelse, uanset om de selv har børn eller ej. Men hvad de fleste rådgivende folk mangler i erfaring, harGame of Thrones i overflod:

Advertisement

Selv Varys har kun gode ting at sige om børn: "Børn er uden skyld; jeg har aldrig gjort dem fortræd," som han forklarede i sæsonens tredje afsnit. Varys bruger i dette tilfælde truslen mod et barns ve og vel til at overtale en mor til at sladre om, hvem der finansierer Sons of the Harpy. Game of Thrones lærer os her, at børn kan være elskede og nyttige på samme tid.

Mange hævder, at serien kun handler om vold og nøgenhed, men jeg vil til gengæld mene, at de aspekter af serien blot er med til at gøre hjertet af sagaen Game of Thrones - en families bånd - mere sexet. Her er et udpluk af andre gode råd til børneopdragelse, som vi indtil videre hare lært af serien.

"Den, som dømmer, skal svinge sværdet" —Ned Stark

I en af seriens allerførste scener ytrer Eddard (Ned) Stark disse ord til den unge Bran Stark, før han personligt hugger hovedet af en desertør fra Nattens Vogtere. Ironisk nok mister Ned selv hovedet på samme facon senere hen, men moralen er den samme: Dine ord og dine handlinger skal stemme overens, og det betyder nogle gange, at man selv må følge de svære og ubehagelige beslutninger til dørs - som for eksempel at halshugge desertører eller slå sin datters direwolf ihjel.

Han er sgu en god mand, ham Ned Stark. Det er en skam, at han røg så hurtigt, men der er endnu en lærestreg om opdragelse i hans historie: Vær forberedt på hvad som helst. En dag skal du klare sig selv, og den dag kommer måske, førend du aner, især hvis du hedder Stark til efternavn. Før du får set dig om, kan du være forlovet med en sadistisk, blond teenagekonge, for senere at blive gift med en sadistisk, brunhåret Hitler.

Advertisement

"Familiens navn lever videre. Det er det eneste, der lever videre." —Tywin Lannister

Patriarken Tywin giver dette tidløse råd til sin søn Jaime for at få ham til at tage sig sammen og redde sin anden søn Tyrion fra familien Stark. Okay, Tywins udtalelse handler mere om familiens ære end om kærlighed til sønnen, men den her del er stadig sand: En forælder vil gøre hvad som helst for sit barn inklusiv at flygte i minusgrader med en nyfødt, stoppe lejemordere og gå i krig.

Det gælder dog ikke altid den anden vej, hvilket ses da Tyrion slår sin egen far ihjel. Ikke på jerntronen, men snarere en af porcelæn (eller hvad end familien Lannisters toiletter er lavet af).

Morale: Vores børn sætter måske ikke altid pris på os, selvom vi vil gøre alt for at beskytte dem. Det er en forælders lod.

"En drage er ikke en slave" —Daenerys Targaryen

Ingen i serien anerkender sine børns magt og styrke som Dronningemoderen. Da en slaveejer går med til at bytte 8.000 af 5sine soldater for én af Daenerys' drager, ved Khaleesi godt, at hun har fat i den lange ende af handlen - hendes drage er loyal, fordi hun behandler ham godt, præcis som enhver god forælder bør. Da hun efterfølgende beordrer dragen til at spy ild mod slaveejeren, tøver den velopdragne (HA!) drage ikke med at adlyde sin mor.

Men ak, selv vise forældre glemmer af og til deres egne visdomsord. Dragerne vokser sig større og kan ikke længere styres - heller ikke af dem, som har skabt dem. Det lærer Daenerys, da hendes elskede dragebørn begynder at efterlade forbrændte lig af geder (og senere hen børn) rundt omkring. Hun forsøger så at løse problemet ved at låse dem inde i en mørk fangekælder. Lad os bare sige, at den løsning ikke er en ubetinget succes.

Advertisement

Forældre - hvis I elsker jeres børn (eller hvis I ligesom Tyrion fungerer som adoptivfar, efter Daenerys er fløjet væk), så er I nødt til at sætte dem fri, også selvom det betyder, at et par landsbyboere må brænde ihjel.

"Natten er mørk og fuld af farer" —Melisandre

Det her er et specielt godt råd at tage til sig, hvis man er venner med folk som Melisandre, som tror, hun ved alting, og som ikke er bange for at fortælle dig det. For husk - alle kommer til at give dig råd og forslag til, hvordan du skal leve dit liv, og hvordan du skal opdrage dit barn. I sidste ende er dine valg om børneopdragelse dine egne. Du skal ikke lade dig kue af de højrøstede stemmer, der forsøger at overdøve dine instinkter. Så ender du som Stannis Baratheon med at brænde dit eneste barn levende i løbet af natten og efterfølgende tabe stormen mod Winterfell, fordi halvdelen af din hær er deserteret ud af ren og skær afsky.

"Horeunger er lidenskabens frugt, ikke sandt? Dem foragter vi ikke i Dorne." —Oberyn Martell

Børn har absolut intet at skulle have sagt i, hvordan de bliver undfanget. Der er mange skikke i Westeros, som for eksempel at give horeunger navnet "Snow" og overbevise dem om, at de bør leve et munkeliv ved Muren (i hvert fald indtil de genopstår), eller at håne en fyr som Ramsay Bolten for sin horeungestatus, så han vil gå endnu længere for at få, hvad han vil have. Forestil dig, hvor fredelig den verden ville være, hvis alle børn blev behandlet lige? Lad os alle sammen få børn og flytte til Dorne.

Advertisement

"Måske er jeg ikke et uhyre, hvis jeg kunne skabe noget så godt og rent." —Cersei Lannister

At få børn er en vild oplevelse; især når man kan se sig selv i sine børn. Måske ser man dele af verden fra nye vinkler, som man aldrig havde drømt om. Nogle siger, at det at få børn er en forlængelse af selvet, og i Cerseis tilfælde blev det et håb, hun kunne holde fast i. Hvis Cersei kunne skabe noget så godt som Myrcella Baratheon, så var det måske et bevis på, at hun havde noget godt i sig.

Og måske fortjente stakkels Cersei også en smule godt i sit liv, ligesom alle forældre gør. Hun har trods alt måttet se sin ene søn blive forgiftet og er tilmed blevet glemt af sin anden søn, der ikke engang kunne redde sin mor, da hun var fængslet og blev skæmmet i Kings Landings gader.

Tommen lærer forhåbentlig med tiden at forsvare sin stakkels, hårdtprøvede mor - i det mindste gør han nu forsøget. Højspurven formulerede det egentlig meget godt i sin faderlige samtale med den unge konge i sæsonens tredje afsnit: "Hendes kærlighed til dig er mere ægte end noget andet i denne verden, for den kommer ikke fra denne verden." Jeg vil hævde, at mødrene er Westeros' sande helte. Måske er det på tide at indstille al den krig og ødelæggelse i de syv kongeriger et øjeblik og sende dem en buket blomster som tak for alt.

Mere om 'Game of Thrones' fra VICE:

Her er alle de ting du kommer til at hade ved 'Game of Thrones' sæson 6

Derfor kan jeg ikke længere hade 'Game of Thrones'

Giganternes ø