Psykoterapeuterne, der tjener ekstra penge på at putte

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

Som så mange andre psykoterapeuter tilbringer Desiree Robinson størstedelen af sin tid på et kontor, hvor hun taler med sine patienter. Men nogle gange begynder hendes dag på kontoret og slutter på et liggeunderlag fyldt med puder og tæpper, hvor hun putter sammen med folk, der betaler hende for fysisk samvær.

"Jeg undlader bevidst at afholde mine putteseancer i en regulær seng, så der ikke er nogen seksuelle undertoner", fortæller Desiree Robinson om sin puttepraksis, som hun startede på som en sidegesjæft tidligere i år.

Ud over at være uddannet terapeut er Robinson professionel cuddler for Cuddlist – en tjeneste, der tilbyder hjælp til folk, som føler sig ensomme og/eller i berøringsunderskud. Og hun er ikke alene – Robinson hører til de omkring 20 procent af Cuddlists udbydere, der primært arbejder som terapeuter, oplyser Adam Lippin, som er administrerende direktør i virksomheden.

"Begge behandlingsformer handler om at skabe en tryg atmosfære, hvor nøgleordene er accept og forståelse. Terapeuter og cuddlere er trænede i at skabe en fordomsfri stemning, hvor de ved hjælp af empati skaber kontakt og tillid."

Selv inden hun blev en del af Cuddlist, var Robinson opmærksom på det særlige forhold mellem samtaleterapi og fysisk berøring. Hun har ofte følt trang til at kramme patienter, som var opløst af gråd. Af og til var det patienter selv, der bad om at blive holdt om.

Men som professionel psykoterapeut må hun holde igen med den slags. Fysisk kontakt betragtes som en gråzone i branchen – det er ikke ulovligt, men mange terapeuter er bekymrede for, at et uskyldigt kram kan tages for noget, det ikke er, og ligefrem ende med et sagsanlæg.

Så Robinson vendte sig i stedet mod "putteterapi" og betalte de 550 kroner, det koster at oprette sig på Cuddlist. Hun ser både jobbet som en naturlig forlængelse af sit arbejde som psykoterapeut og som en måde at tjene lidt ekstra håndører på.

For tiden bruger Robinson fire til otte timer om ugen på at mødes med folk, der gerne vil putte med hende, og derudover bruger hun tre timer om ugen på at kapre nye kunder. Hun betaler Cuddlist 215 kroner om måneden for at have sin profil, hvilket svarer til, hvad hun giver for at annoncere som psykoterapeut. Indtil videre har pengene været godt givet ud. Hun tager 570 kroner i timen for at putte med folk, hvilket svarer nogenlunde til hendes timeløn som psykoterapeut.

Bortset den lighed holder hun de to verdener adskilt. For at undgå etiske og juridiske problemer undgår hun at putte med sine psykoterapiklienter, og på samme måde er hun ikke psykoterapeut for de mennesker, som betaler hende for fysisk nærvær.

Hendes Cuddlist-profil fremhæver dog, at hun er eksamineret psykoterapeut – noget, hun tror, kan tiltrække flere kunder. Det hænder også, at hun fortæller sine respektive kunder om det andet job, hun har.

"Jeg reklamerer ikke med cuddling for dem, men samtidig skjuler jeg det heller ikke," fortæller hun.

Putteterapi er født ud af en forestilling om, at alle kan drage fordel af lidt ekstra fysisk, ikke-seksuel berøring. Siden det første officielle 'cuddle-party' fandt sted i New York for 10 år siden, er en ny serviceindustri blomstret op.

"De fleste af os går gennem faser af livet, hvor vi ikke bliver rørt nok", fortæller Cuddlists direktør. Som han ser det, er cuddling en forlængelse af den hjælp, folk får ud af samtaleterapi. "At græde ind i et lommetørklæde er anderledes end at græde i armene på et andet menneske", som han siger.

Karissa Brennan er en psykoterapeut, som nu også arbejder som cuddler. Hun mener også, at de to behandlingsformer ligger i naturlig forlængelse af hinanden.

"Når du bliver holdt og krammet, finder du styrken til at komme videre. Du får en opmærksomhed og omsorg, som du bruger til at nære samme omsorg for dig selv."

Med tanke på, hvad de fleste psykoterapeuter tager i timepris, kan det virke overraskende, at så mange af dem må ty til andre former for arbejde – men for mange er svigtende kunder et problem. Desuden koster det penge at drive en klinik, hvilket får mange til at finde andet arbejde sideløbende med terapien.

"Som virksomhedsejer er jeg enig i, at det er smart at have flere indtægtskilder, men jeg tror også på en holistisk tilgang til min profession. Jeg ser det som min pligt at gøre mig bekendt med andre forgreninger af mit fag, som måske kan hjælpe mine patienter på nye måder," siger Karissa Brennan.

Læs mere VICE:

Mændene der tænder på psykisk syge kvinder

Sådan lærer blinde om sex i Danmark

Her er firmaet, der hjælper de handicappede med at onanere