Billeder fra Serbiens glemte soft-porn scene

Denne artikel blev oprindeligt publiceret på VICE Serbien

Siden 2009 har jeg endevendt markederne i Beograd i min jagt på gamle fotografier. Jeg har altid elsket, at man kan finde glemte minder blandt grøntsager og ragelse, og for nylig gjorde jeg en opdagelse, som overskyggede alt, hvad jeg tidligere havde fundet.

For et par måneder siden fandt jeg nogle gamle erotiske billeder på nettet, som en samler havde postet på Tumblr. Så jeg spurgte de forskellige sælgere på markederne, om ikke de havde noget lignende. De var ikke alle lige begejstrede for at vise varerne frem, og spørgsmålet "har du nogen nøgenbilleder?" fik også flere af dem til at rødme.

I en overgang havde jeg endda en fast leverandør af vintage smuds - en ældre kvinde ved navn Biljana på Kalenić-markedet. Hun havde en gammel metalæske med over 100 billeder, som hun gemte bagerst i sin stand. Jeg begyndte at komme forbi med jævne mellemrum og købe så mange billeder, jeg nu havde råd til. Det fortsatte et stykke tid, indtil der en dag pludseligt var udsolgt. Hun fortalte mig, at en præst havde købt dem allesammen på én gang.

Jeg er en dedikeret samler, og derfor går jeg meget op i historien bag hvert eneste fotografi. Jeg har researchet på de erotiske billeder på nettet, men det er svært, fordi de fleste af dem hverken har en dato eller beskrivelse skrevet på bagsiden.

Alligevel er det lykkedes mig at finde ud af, hvem nogle af fotograferne og modellerne er (de fleste er sovjetiske pin-up piger fra mellemkrigstiden). Det er klart lettest at grave i historien bag billeder, hvor modellerne har tøj på eller kun er delvist afklædte. På den måde kan jeg bruge moden og indretningen af rummet til at finde frem til en periode eller dato.

Indtil videre tæller min samling 90 fotografier, men det er et stykke tid siden, at jeg sidst har talt dem. Jeg ville elske at lave en bog ud af dem på et tidspunkt, men jeg aner ikke hvem, der ville købe sådan en bog i Serbien - så hvis der findes nogle potentielle købere derude, må I endelig sige til.

Tekst: Biljana Marinkovic, som fortalt til Magda Janjic.