FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

Sådan påvirker 'Game of Thrones' dit sexliv

Søgninger på Game of Thrones-relaterede scener på PornHub steg med 370 procent den dag, sjette sæson havde premiere.

En af de mange sexscener i stearinlysets skær i 'Game of Thrones' (Foto: HBO)

Denne artikel blev oprindeligt udgivet af VICE UK

Engang ville man nok have betragtet sexscener krydret med drager, sværd og is-zombier som noget, der kun foregik på siderne af en paperback, man ikke ville indrømme, at man havde læst. Men lige siden Game of Thrones kom ind i vores liv i 2011, har millioner af mennesker været vidne til lige netop det: Mænd og kvinder i middelalderlige rustninger og trevlede, brune klæder, der knalder i skæret fra stearinlys.

Advertisement

Selvom serien umiskendeligt tilhører fantasy-genren, så har den opnået en bred appel og popularitet, hvilket har ført til utallige undersøgelser af dens kulturelle indflydelse. Tanken om, at Game of Thrones har "gjort os allesammen til nørder", stikker ud. Men hvad med seriens effekt på vores seksuelle fantasier? På samme måde som Fifty Shades of Grey gjorde BDSM til allemandseje, og Twilight inspirerede til horder af fan-fiction om seksuelt aktive ulve - har Game of Thrones så gjort det legitimt at tænde på "patter og drager?"

Læs også: Det kan 'Game of Thrones' lære os om at have børn

En simpel Google-søgning på "Game of Thrones sex" peger på, at svaret er et rungende ja. Man behøver kun se på antallet af velansete medier, som bringer montager af hver eneste sex scene fra alle sæsonerne. Det er også sigende, hvad der foregår på PornHub: Statistik fra pornosiden viser, at GoT-relaterede søgninger steg i dagene op til premieren på seriens sjette sæson, som kulminerede med en stigning på 370 procent på dagen, hvor den første episode blev sendt. I den time, hvor afsnittet blev sendt, var der imidlertid et fald i trafikken på siden på fire procent. Det lyder måske som en bagatel, men når man tager i betragtning, at PornHub har mere end 60 milioner daglige brugere, så er det mere end en håndfuld onanister, der i hvert fald ikke havde hænderne fulde i den time.

Nu retsforfølges PornHub af seriens skabere, HBO, for at bryde ophavsrettighederne, efter det kom frem, at siden havde uploadet klip fra serien.

Advertisement

En scene fra pornoparodien 'This Ain't Game of Thrones XXX' (Foto: Hustler)

Men fortvivl ikke - der er masser af GoT-relateret porno at finde andre steder. Intet er dog lige så sofistikeret og detaljeorienteret som Brazzers' parodi Storm of Kings XXX Parody. Okay, skuespillet er ligeså stift som rekvisitterne, og det er filmet i Hereford, men med otte til 10 minutters spilletid dedikeret til plottet i hver af de fire episoder, så er der ingen tvivl om, at Brazzers tager fantasiverdenen seriøst.

"Jeg tror, vi allesammen var en smule tøvende med at skulle lave en 'Game of Thrones'-parodi i starten. Det var blevet lavet før, og vi besluttede, at hvis vi skulle gøre det, så skulle det have en episk følelse," forklarer forfatteren og instruktøren Dick Bush (ja, det er hans fornavn, og ja, det er hans efternavn) i en e-mail.

Men hvad er det, Bush er så draget af ved sex-scenerne i Game of Thrones?

"Seksualiteten i GoT er noget relativt nyt i TV-verdenen, og jeg tror helt klart, at det har gjort det mere mainstream - men det er kun fordi, det er skrevet, spillet og produceret så godt," fortæller han. "Uden det, ville det sikkert stadig blive betragtet som 'nørdet'. På samme måde; hvis vi kan lave en pornoserie, der skiller sig ud fra mængden, så kan vi måske også gøre pornoen mere mainstream. Jeg tror, vi står over for en kæmpe revolution på det område."

En scene fra 'Storm of Kings XXX Parody' (Foto: Brazzers)

Spørgsmålet er, om vores nysgerrighed på Westeros-centreret knalderi er stærk nok til, at vi slukker computeren, tager hånden ud af bukserne og prøver nogle af de her rollespil i virkeligheden?

Advertisement

Der er ingen tvivl om, at cosplay-scenen i Storbritannien er mere udbredt end nogensinde før, hvor flere og flere Comic Cons popper op over hele landet. Den europæiske PR-ansvarlige for MCM Expo Group, Gary Burns, vurderer, at 75 til 80 procent af deltagerne ved deres MCM Comic Con events kommer i kostume. Det er dog ikke for at sige, at cosplayerne finder et stille hjørne i konferencecentret for at flå superheltekostumerne af hinanden. Ikke dem allesammen i hvert fald - det er trods alt en familiebegivenhed.

"Der er da nogle lidt upassende kostumer," fortæller Burns. "Jeg tænker, at det er lidt det samme som på festivaler på den måde. Jo større vores shows bliver, jo mere minder de om en festival. Der er helt sikkert både skøn og skæv opførsel, men i det hele taget fungerer samspillet mellem de to fint."

Læs også: Pornosiden der har specialiseret sig i gravide mænd og folk, der sluger hinanden råt

Dennis Hof, som ejer det lovlige bordel The Bunny Ranch i Nevada, har imidlertid fået en idé.

"Hver søndag inviterer jeg pigerne hjem til mig til et Game of Thrones viewing-party. Handlingen i serien ender ofte med at fortsætte i soveværelset," sagde han i en pressemeddelse. "Vi holder vores eget afterparty, og den oplevelse vil jeg gerne dele med klienterne på mine bordeller, som også er fans af serien."

Der kan man bare se. Littlefingers bordel eksisterer snart i virkeligheden, komplet med rollespil, en BDSM-kælder og "walks of shame".

Advertisement

Til trods for stigningen i GoT-relateret sexlegetøj - dragedildoer, ringbrynje-lændeklæder til både ham og hende, en Jerntrone lavet af silikonepikke - så lader det til, at de frække fantasier i Storbritannien stadig foregår bag lukkede døre.

"Jeg er med til mange fetichbegivenheder, og jeg har ikke oplevet, at folk ser mere middelalderlige ud, end de gjorde før," fortæller Alex, som organiserer Londons fetichaften Camden Crunch. "Der er kommet rigtig meget nyt til på fetichscenen i de sidste ti år, og jeg tror, at filmen Secretary og Fifty Shades of Grey har haft langt større indflydelse end sådan noget som GoT eller nogen anden tv-serie."

Historisk set har populærkulturen længe været med til at puste til folks fantasier, og hvordan de udforsker deres seksualitet. "Sådan har det altid været. Bare se på Marlon Brando, og hvordan han brugte smør; det havde en kæmpe indflydelse på publikum i 70'erne," fortæller Daniel Sevitt, som er kommunikationschef for Whiplr - en app der forbinder folk med de samme fetiches og kinks. "Gennem den moderne kultur har vi set ting, som er startet på film, og som har skubbet til folks nysgerrighed. Fra et rollespilsperspektiv er der meget at elske ved GoT, som kan tages med ud i virkeligheden. Men jeg tror ikke, det er en vej ind i kinkmiljøet. Det får dig ikke særligt langt ind på klubben."

Læs også: En seriøs samtale med en forsker om, hvordan dragerne i 'Game of Thrones' har sex

Advertisement

Måske er folk ikke (endnu) på vej til torturkælderen på fetichklubben iført middelalderrustninger, men serien har uden tvivl åbnet op for en dialog om sex, som vi konsekvent har svært ved at have. Selvom serien har vist kontroversielle eksempler på umotiveret og unødvendig seksuel vold, så har den også budt på skildringer af seksualitet, som sjældent ses i en primetime tv-serie.

"Jeg synes altid, at mere sex på tv er en god idé, fordi vi er så dårlige til at tale om det," fortæller sexblogger Girl on the Net. "Som samfund har vi stadig en eller anden idé om, at sex enten er beskidt eller til grin. I virkeligheden er det bare noget, de fleste af os gør, og vi burde være lidt mere voksne i samtalen om det.

"Jeg forestiller mig, at 'Game of Thrones' er for unge mennesker i dag, hvad BBC's filmatisering af romanen Moll Flanders var for mig tilbage i 1990'erne: første gang, man rigtigt så bryster eller sex på tv. Der er da sikkert folk, som ser det, som vil lade sig inspirere af det. Om den brede befolkning vil klæde sig ud som Unsullied, er jeg dog usikker på. Men jo mere sex - og især forskellige former for sex - vi får vist på tv, jo bedre kan vi tage den samtale og forsøge at genskabe noget, hvis vi kan lide, hvad vi ser."

Mere fra VICE:

Hvad jeg lærte som event-slave, da Game of Thrones-tronen kom til København

Sådan føles det at fortælle sine venner og familie om sin fetich

Derfor kan jeg ikke længere hade 'Game of Thrones'