Grundene til at cannabis er 'uendeligt' meget værre end cigaretter

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Canada

"Tobak er et meget skadeligt produkt. Men marihuana er uendeligt værre, og det er ikke noget, vi har lyst til at tilskynde brugen af," sagde Canadas premierminister Stephen Harper, da han i weekenden blev spurgt til sin holdning til cannabis.

Derefter gik han all-in med flere påstande om det "overvældende og voksende videnskabelige og medicinske belæg for marihuanas uhensigtsmæssige langtidsvirkninger."

Er du typen, der går meget op i ting som videnskab og forskning, vil du muligvis føle dig fristet til at påpege den grundlæggende mangel på belæg for Harpers påstande. Cigaretter er betydeligt mere sundhedsskadelige end cannabis, hvis man ser på tallene. Herhjemme i Danmark er smøger skyld i ca. 14.000 dødsfald om året (hvorimod cannabis aldrig er blevet sat i direkte forbindelse med et dødsfald).

Men det skal ikke handle om smålig kritik. Når man ser bort fra trivielle faktorer som sygdom og afhængighed og i stedet fokuserer på de ting, der virkelig betyder noget – som at man ikke selv skal rulle sit lort, og at man undgår at få noia på – rammer Harper fuldstændig plet. Her er den definitive liste over grundene til, at cannabis er "uendeligt" værre end tobak.

I modsætning til langt bedre dårlige vaner som rygning og alkohol er cannabis ikke en særlig effektiv social glidecreme. Selv ikke-rygere ved, at festens rygeområde er et oplagt sted at score. Der er færre mennesker, og stemningen er som regel mere afslappet, så du har langt større chancer for at falde i snak med nogen. Omvendt er der knapt så store chancer for, at din mentale, THC-inducerede tåge vil efterlade dig med noget udpræget kløgtigt eller charmerende at sige, hvis det altså overhovedet lykkedes dig at formulere en sætning. Jeg var engang til filmaften med en, jeg var lun på. Jeg blev så selvbevidst, at jeg pinte mig selv i 15-20 minutter over hver evig eneste sarkastiske kommentar, jeg burde være kommet med, mens vi så Piranha 3D – filmen, hvor en fisk blandt andet bider pikken af en fyr. Til sidst var der en af mine venner, der kommenterede på det: "Hvad fanden er der galt med dig? Du har ikke sagt et ord i to timer?".

Det var en situation jeg let kunne have undgået, hvis jeg havde lyttet til Stephen Harper og byttet bongen ud med blå Kings.

For et par år siden tog en ven og jeg til en hiphop festival, hvor Lauryn Hill, Wu-Tang Clan og A Tribe Called Quest skulle spille. Vi lagde ud med at ryge to joints og spise en brownie hver. Vi gik kolde før opvarmningen overhovedet var slut.

Vi brugte begge to reelt set 3000 kroner på at sove til middag i fire timer. Jeg ville ønske, at det var den eneste gang, den slags ting var sket for mig, men jeg har blundet mig igennem masser af andre koncerter og kan stort set ikke huske en eneste film, jeg så mellem 2005-2010.

Derimod er nikotinen i cigaretter en opkvikkende gave, man kan nyde godt af igen og igen – så opkvikkende at den for eksempel kan føre til kroniske søvnforstyrrelser.

"Hallå mand! Væk med telefonen!" bjæffer den North Face-klædte pusher hæst og giver dig næsten hjertestop midt i din trivielle SMS-samtale med din mor, om hvor mange billedrammer hun skal købe med til dig fra IKEA. Du står i kø til Vaskeriet – eller en af fristadens andre overmilitariserede pusherboder – sammen med 17 andre studerende, håndværkere, afdankede 68'ere og begejstrede nordamerikanske turister, der alle kigger sig nervøst over skulderen hvert tiende sekund.

Så belejligt som det er, at staden har formået at samle alle de meste afskyelige aspekter af cannabis-salg på ét sted, er det langt fra en ideel købsoplevelse. Når det endelig bliver din tur, står du over for en lang rækker variabler, der vil afgøre, om du får en solid høst med hjem, eller om du åbenlyst bliver tørret af narko-grossisten. Du har enten alt for mange valgmuligheder (6 forholdsvist ens skunkarter med tilsyneladende tilfældigt udvalgte navne, ved siden af noget stærkt tvivlsomt hjemmebag) eller alt for få. På trods af pusherens ret professionelle køkkenvægt er det nærmere hans vurdering af, hvor meget af en novice du er, der i sidste ende afgør, hvad du får for dine 100 kr. Det kan selvfølgelig også falde ud til din fordel, hvis din charme formår at trænge igennem camouflagenettet, spejlene og pusherens elefanthue, men servicemæssigt er handel med selv de rareste pushere i sidste ende en betydelig nedgradering fra den gennemsnitlige McDonald's.

Efter mange år som fast tjaldkunde vil du måske støde på en pusher, hvis inventar er lidt mere ekstravagant, end hvad din gymnasieven gemmer i hans sokkeskuffe. Det er typen, der ikke gider sælge dig mindre end 15 gram og som bliver agressiv, hvis man begår den faux pas at holde øjenkontakt med ham i mere end tre sekunder af gangen.

Og når du er lige ved at have købt dine kostbarer varer, vælger at han at sætte et par fartbump op i form af en række valgmuligheder: "Jeg har det her Red Dragon, noget Blue Tuna Crush eller Ice Bomb, men det kommer helt an på, om du er ude efter sativa eller indica. Der er selvfølgelig prisforskel." Sælg mig nu bare det fucking weed, kammerat.

Mens du klør dig i hovedet og undrer dig over, om den her dreadlockede, Birkenstock-klædte mand snakker om Pokémon-angreb eller cannabis, vil du sikkert ønske at dine valg bare stod mellem almindelig, mentol eller click.

Hvis du nogensinde fandt frø eller små kviste i din cigaret, ville det pisse dig af. Men af en eller anden årsag er det ret almindeligt i den store, grønne verden af cannabis-transaktioner – i hvert fald når du prøver at score et par gram i din hjemby, før du skal fråde skidende æg og karrysild til påskefrokost hos din tante og onkel. Efter du finder ud af, at ham du købte af før i tiden er røget i spjældet for at sælge amfetamin, ringer du til din bedste vens lillebror, der går på produktionsskole, som så kommer forbi på en neongrøn PGO og tager 200 i stedet for 100 kroner for noget gammelt, græsset Samsø-pot, der er fyldt med frø.

I det mindste stiger prisen på cigaretter kun, når det passer staten.

"Fuck, klokken er 10 om morgenen, og jeg kan ikke gå ned og købe barbecue chips, fordi så ser mine naboer mig, og de ved, hvad jeg laver, og de kan gennemskue, hvor stor en taber jeg er, og de ringer helt sikker efter myndighederne. Fuck mit liv," tænker man, efter man har truffet den tvivlsomme beslutning, det er at gøre en morgenkoger til en del af sin tirsdag. Du prøver at overbevise dig selv om, at du sikkert bare er paranoid, men dine blodrøde øjne og aroma af skunk og fritureolie synes at pege på det modsatte.

At stinke langt væk af røg tidligt om morgenen efter en enkelt morgensmøg, derimod? Ganske normal opførsel.

Alt det her er langt værre end lungekræft.

Med bidrag af Alfred Maddox.

Mere om stoffer:

Ny 'fixefabrik' vil gøre Vesterbros stofscene endnu større

Sådan føles det at smugle 700 gram kokain i maven

Vi Snakkede med Danske Teengere om Deres Forhold til Hash