Billeder fra Nepals skatescene efter jordskælvet i 2015

Skateboarding er et universelt sprog. Et helt almindeligt stykke træ med fire hjul kan nedbryde et utal af barrierer, både sociale og kulturelle.

Jeg voksede op tæt på Plumstead og Woolwich i det sydøstlige London, hvor et af Storbritanniens største nepalesiske lokalsamfund har hjemme. En af mine bedste venner, illustratoren Gaurab Thakali kommer blandt andet herfra. Han er født i Nepal og boede der, indtil han var 10. Jeg mødte ham gennem skateboarding, og i dag har vi skatet og arbejdet sammen i årevis.

I 2015 besluttede vi os for at tage til Nepal og lave et projekt sammen, der både skulle handle om skating og om hverdagslivet og genopbygningen af landet i kølvandet på det katastrofale jordskælv i 2015, der dræbte tusindvis af mennesker. Han var insideren, og jeg var outsideren.

Der er kun én skatepark i Nepal, en offentlig park i Pokhara. Den er lille og omgivet af en blomstrende scene fyldt med viljestærke mennesker. For mig var skateboarding et kommunikationsværktøj; en neutral grund, der gjorde det muligt for mig at fordybe mig i lokalsamfundet, og lære det intimt at kende.

Parken i Pokhara er bygget og finansieret af en mand ved navn Ram. Ram har dedikeret hele sin eksistens til skateboarding, fordi han af hele sit hjerte føler, at det er en positiv udtryksform for Nepals børn og unge. I mange år har han kæmpet for at få staten til at betale for en skatepark, men uden held.

Skateboarderne var alt fra små børn til komplet frygtløse unge, der lavede drop-ins uden sko på, dagen efter de havde set et skateboard for første gang. Nogle af dem havde set amerikanske skateboardere på internettet og var så overdrevet entusiastiske, at jeg flere gange blev mindet om, hvordan jeg selv havde det, da jeg først begyndte at skate for 10 år siden.

Der var tegn på jordskælvet overalt - ikke så meget i den ødelæggelse, jeg så, mere i den genopbygning, vi var omgivet af. Det indtryk, jeg fik fra de lokale, var, at mange havde ændret deres attituder, efter de så den tragedie, som naturkatastrofen bragte med sig. Folk var begyndt at leve mere i nuet, og bruge penge på en mere bekymringsfri måde. Pokharas' skateboardere levede allerede på denne måde - de er unge og besat af subkulturen, men lokalsamfundet er alligevel positivt indstillet og frygtløst på en måde, som jeg er sikker på, de også var før jordskælvet. Ligesom danske børn tænkte de her nepalesiske unge kun på at komme igennem skoledagen, så de kunne komme ud og skate, eller på at få arbejde, så de kunne leve og stadig have råd til at stå på skateboard. Det er deres liv.

Se mere af Toms arbejde på tomdelionphotography.com. Tjek hele Tom og Gaurabs projekt om Nepals skateboardere ud her.