FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

Erotiske historier om at blive knaldet af Clippy og dværgplaneten Plutos kæmpe penis

Leonard Delaneys teknofile, erotiske forfatterskab er virkeligt, virkeligt syret.

Screenshots af Digital Desires-serien på Leonards Amazon-side.

Denne artikel er oprindeligt publiceret på Motherboard.

Du kender formentligt ikke med Amazons bizarre og formidable udvalg af erotisk litteratur – men det er en skam. Tro mig når jeg siger, at det faktisk er noget, du rigtig gerne vil stifte bekendtskab med - især med julen lige om hjørnet. Du kender med sikkerhed nogen, der ville være glade for at finde Leonard Delaneys ekstremt tekniske og erotiske forfatterskab under træet.

Advertisement

Leonard Delaney er et af de nyeste navne på den voksende scene for eksperimentel, internetbaseret erotik. Den canadiske forfatter har opnået nogen grad af internet berømmelse med sin Digital Desires-serie, der blandt andet omfatter fortællinger om romantiske møder med Clippy (ja, ham den irriterende lille papirclips-hjælper fra Windows Office '97), Tetris-klodser, copyright-siden, osv. Det er 24 karats internet guld.

Ifølge Leonard selv har han skrevet erotisk litteratur siden han var barn. Det var ikke noget hans mor havde specielt stor forståelse for. "Da jeg blev voksen gik det op for mig, at jeg kunne publicere mit forfatterskab og nå ud til folk, der ikke var idioter og ville værdsætte min kunst," siger han. "Jeg var med til at stifte Forest City Pulp, et uafhængigt forlag for provokerende indhold, sammen med et par andre forfattere, der også havde lyst til udforske den her nye digitale verden, hvor man kan skrive lige præcis hvad fanden man har lyst til."

Læs også: Den ultimative guide til Netflix and Chill

Nu har han taget hul på sin nyeste episke serie: Planeterne. Første indslag hedder Pounded by Pluto: The Crappiest Planet og handler om astrofysikeren Tyson DeNeil Grassbone, der er træt af alt det skrald, der udgives på internettet nu til dags, og derfor beslutter sig for at skride fra jorden og flytte til Pluto. Men, plot twist: Pluto er en levende organisme. Sammen syntetiserer de det sidste uopdagede grundstof i det periodiske system: kærlighed. Ved at knalde. For videnskabens skyld.

Advertisement

"Det er en nederen planet, men nogen skal jo kneppe den." Billede via Leonard Delaney/Facebook.

Det alene var nok til at mødes med Leonard og tage en snak om hans nyeste erotiske serie, teknologi, humor, seksualitet og den digital erotiks forunderlige verden.

MOTHERBOARD: Hej Leonard, hvorfor valgt du at starte serien med Pluto?
Leonard Delaney: Jeg har altid haft ondt af Pluto. Det er et af de mindste genkendelige himmellegemer i vores solsystem, så den har haft det svært siden begyndelsen. Den må være blevet mobbet i universets tidlige år. Så begyndte folk på jorden at stikke til den og sige, at den ikke engang var en planet – folk som Neil DeGrasse Tyson, der elsker rummet og ellers virker som en flink og ordentlig person – og det må have været hårdt for Pluto. Stakkels planet. Den havde brug for noget kærlighed, omend det kom i form af hed elskov med en fiktiv version af Neil DeGrasse Tyson i noget erotisk litteratur. Sidstnævnte har endnu ikke reageret på mine udgivelser, men jeg ville elske at få lov at læse noget af det højt for ham, mens vi ligger og putter i en seng formet som et rumskib.

Hvor kommer den her interesse for at kombinere teknologi, rumrejse og erotik fra?
Jeg bruger en del tid på at surfe på nettet, og måske smitter den lidenskab af på mit arbejde. Jeg er ret sofistikeret. Nogle gange læser jeg Ars Technica-artikler og forstår langt det meste af dem. Og så virkede det bare som et kæmpe hul i litteraturen. Der findes masser af erotiske bøger om rummet, men de udspiller sig ofte i rummet i stedet for at handle om sex med det ydre rum.

Advertisement

Så du er selv meget velbevandret i erotisk litteratur?
Ja, jeg kan godt lide at læse inden for min egen genre af banebrydende erotik. Chuck Tingle er en helt, og det samme gælder for Hunter Fox, Lacey Noonan og de andre, der banede vej for os, som for eksempel Christie Sims med sin dinosaurerotik. Og har du set Mandy DeSandra? Hun er et ret nyt og lovende navn med sit geniale crocoduck/Kirk Cameron orgie-indslag og anden dybdeborende politisk satire.

Det er det, der er skønt ved indie-udgivelser: alle og enhver kan skrive lige så bizarre ting som de har lyst til og være heldige at finde et publikum.

Hvilke reaktioner får du typisk på dit arbejde?
Min mor ved godt, at jeg skriver ting på internettet, men jeg går ikke så meget i detaljer det. Mine tætte venner ved godt, hvad jeg laver. De synes det er sjovt, men jeg tror egentlig ikke, at de køber mine bøger. Røvhuller.

De fleste folk forstår godt, hvad jeg har gang i og reagerer derfor positivt. Der er nogle skidesprællere, der skriver nogle negative anmeldelser, fordi de købte en bog, der hed Taken by the Tetris Blocks og af en eller anden grund havde forventet noget andet, end det de fik. De fedeste reaktioner er ting som det her: en sexet oplæsning af Pounded by Pluto (omkring 53:00 minutter lang).

Tror du vi kommer til at se mere tech-erotik i fremtiden? Vi har tydeligvis brug for mere af det her.
Vores liv ændres radikalt af teknologi, og genren vokser fortsat eksponentielt, hvilket betyder at introduktionen af ny teknologi til fiktionens verden er uundgåelig. Og det kan godt være, at jeg er lidt forud for min tid, men det er kun realistisk at lade teknologien spille en rolle i kærlighed og sex.

Advertisement

Desuden lever vi også i en tid, hvor forfattere tjener ret godt på at skrive dybt mærkelige ting. Det er det, der er skønt ved indie-udgivelser: alle og enhver kan skrive lige så bizarre ting som de har lyst til, og være heldige at finde et publikum. I den traditionelle publiceringsverden er der ikke så meget tolerance for de risici, der går hånd i hånd med det bizarre.

Læs også: Reddits dude-kokke laver verdens klammeste mad

Er det noget, du kan leve af?
Ikke lige nu, men det er min største drøm. Nogle dage betaler mit skriveri for min frokost, men det er så også det.

Hvis jeg tager fejl må du endelig rette mig, men jeg går ud fra, at det i virkeligheden ikke er meningen, at dit forfatterskab skal være erotisk. Er der folk, der bliver oprigtigt opstemt af dit arbejde og køber dine bøger af erotiske årsager?
Der er helt klart folk, der onanerer til mine bøger. Hvilket er pisse fedt! Altså ja, de er ret tegneserieagtige, men sex og latter behøves ikke at være indbyrdes uforenelige. Jeg skrev endda en bog om sex mellem mennesker for nyligt: Womanizsed by Idris Elba Playing James Bond. Selvfølgelig bygger den på et meget seriøst politisk budskab (at Idris Elba burde spille James Bond), men der er også en smule oprigtig erotik i den. Seriøst, har du set Idris Elba? Jeg er rimelig hetero, men det var ikke ligefrem ubehageligt at skulle forestille mig ham nøgen. Der er mange katte rundt omkring i huset, som jeg nogle gange er nødt til at feje væk fra mit skød når jeg skriver erotik. Ellers ville det blive akavet mellem os.

Advertisement

Hvad kan vi forvente at se fra dig i fremtiden?
Jeg har gang i et par Digital Desires bøger til. Et emoji-orgie kunne være sjovt eller måske Pirret af Privatlivsbetingelserne.

For at være helt ærligt afhænger det af mine salgstal. Det er lidt hønen og ægget… der er større sandsynlighed for, at folk køber en bog, hvis den er en del af en serie, men det er svært at retfærdiggøre at skrive en to'er, hvis den første ikke sælger specielt godt. Min Digital Desires-serie sælger meget bedre end Pounded by Pluto. Hvis jeres læsere alle sammen køber 20 eksemplarer, og jeg får et par positive anmeldelser til af Pounded by Pluto, så kommer efterfølgerne meget hurtigere.

Har du tænkt dig at inkludere solen i dit kosmiske orgie? Jeg ved godt, at det ikke er en planet, men det var Pluto jo heller ikke.
DET TAGER DU TILBAGE MED DET SAMME. PLUTO ER EN PLANET. DET ER DEN VÆRSTE PLANET OG DER ER INGEN DER KAN LIDE DEN, MEN DET ER STADIG EN PLANET, OG DEN FORTJENER RESPEKT LIGESOM MIG.

I forhold til solen, så tror jeg simpelthen den er for varm til at elske med uden en eller anden form for mystisk beskyttelse.

Hvilket himmellegeme har ikke fortjent kærlighed?
Jeg fucking hader Oortskyen.

Tak.

Køb Leonard Delaneys bøger her og følg ham på Facebook.

Læs mere fra VICE og MOTHERBOARD her:

4chan-trolls prøvede at få kvinder til at pisse i bukserne for ligestilling

Vi kårer den absolut værste uofficielle Harry Potter t-shirt

Den geniale subreddit fyldt med folk, der pludseligt opdager, at de er på kamera