En begynders guide til aktiehandel

For de fleste ligger aktieinvesteringer i samme kategori som pensionsopsparing, realkreditlån og hvorfor DJ Ötzi nogensinde var en ting. Man forstår det bare ikke rigtigt. Men aktiemarkedet er ikke kun for de rige eller folk, der synes DiCaprio var en rigtig fin fyr i Wolf of Wall Street, så hvorfor snyder vi egentlig os selv for en bid af kagen?

Man kan jo sige, at så længe inflationen er højere end den rente, du får i banken, så bliver dine penge mindre og mindre værd for hver dag, der går. Aktiemarkedet kan betegnes som en risiko, men hvis alternativet er, at pengene med sikkerhed bliver mindre værd, er den måske værd at tage? Men hvis først man beslutter sig for at sætte ud som håbefuld på aktiemarkedet, er der nogle ting, man skal forholde sig til. Hvor stor en risiko er man villig til at løbe? Hvornår regner man med at sælge igen? Skal man gøre det hele selv eller gå igennem eksperterne?

Ifølge Frank Øland, der er Chefstrateg i Danske Bank, kan det oftest bedst betale sig at gå igennem investeringsforeninger. Aktiemarkedet er uendeligt komplekst, og kan være svært for nybegyndere at navigere i. Ikke desto mindre gave han os en intro til, hvordan man kommer i gang.

VICE: Hvor meget kan jeg regne med at tjene på aktier om året?
Frank Øland: 6,8%. Det er det historiske afkast for amerikanske aktier de sidste 144 år.

Fortsætter det sådan?
Fremadrettet vil jeg nærmere tro, at det bliver omkring 5 %, men prøv at tænk hvis du investerer 50.000 kroner som 20-årig, og den historiske kurve fortsætter. Så har du altså godt en million kroner, når du går på pension som 68-årig.

I orden. Før man kommer i gang, skal man vel finde ud af, hvilken slags investor man er. Og der tænker jeg det er vigtigst at forholde sig til to ting: risikovillighed og tidshorisont. Hvad skal man tage stilling til der?
Risiko og forventet afkast hænger sammen. Derfor skal du beslutte, hvor meget risiko du vil tage. Kunne du lige så godt tage pengene med på kasino en aften og håbe på at gå derfra med dobbelt så meget, men være afklaret med at kunne miste det hele? Eller er det penge, du måske skal bruge til indskud til en lejlighed om et år, og ikke vil tabe, men hellere vil se formuen vokse roligt og stabilt?

Og hvad med tidshorisonten?
Det vi kalder investeringshorisonten, handler om, hvornår du skal bruge de penge, du vil investere. Skal du have dem igen om et halvt år eller måske først om 10-20 år? Er det en langsigtet investering bør man tage ret stor risiko. Det kan godt være markedet kommer til at køre op og ned, men i det du tager højere risiko betyder det, at du om 20 år kan være relativt sikker på at have en betydeligt større formue, end hvis du ikke tager risiko.

Hvis du skal bruge pengene om et halvt år, skal du nok ikke tage ret meget risiko, da du kan risikere kun at få en eventuel nedtur med, før du bliver nødt til at sælge igen.

Se vores dokumentar: The 'Real Wolf of Wall Street'?

All right, giver fin mening. Kan du give os nogle tips til, hvad man skal overveje, hvis man selv vil købe aktier, frem for f.eks. at gå igennem en investeringsforening?
Det først er spredning. Hvis du kun har aktier i én virksomhed, er du meget sårbar over for de op og nedture, den virksomhed kan have. Spred dine investeringer ud på 10-20 forskellige virksomheder i forskellige brancher og også gerne forskellige lande. Jo flere virksomheder du har i din portefølje, jo mindre vil du mærke én virksomheds nedtur. Som vi plejer at sige, hvis vi skal være lidt kække: Spredning er redning.

Og hvilken slags firma skal men investere i?
Det lyder måske lidt kedeligt, for det er næppe hos de store veletablerede virksomheder, at aktiekursen pludselig snyder alt og alle og stiger 50%, men netop den stabilitet kan være god at satse på. De store virksomheder er typisk gennemanalyserede og så solide, at de ikke lige blæser omkuld, hvis der er usikkerhed på markedet.

Hvilke ting skal man så holde sig fra?

1) Det er dumt at lave en regel om, at du først sælger en aktie, når den er steget med f.eks. 10%. Du ender med at sælge alle de gode aktier og sidde tilbage med de dårlige, der ligger og roder rundt med tab.

2) Lad være med at tro, at du er day-trader fra dag ét. Hvis du køber og sælger dine aktier på dagsbasis, kan handelsomkostningerne hurtigt æde dit overskud. Købskursen er generelt altid lidt højere end salgskursen, så der taber man også lidt.

3) Hvis alle aktier stiger i et godt marked, er det ikke svært at få et godt afkast, så pas på ikke at blive overmodig og øge din risiko på den baggrund.

Det er noteret. Hvad får man så ud af at vælge en investeringsforening istedet?
I en investeringsforening investerer man sammen med en masse andre. Det vil altså sige, at man har en stor volumen, og derfor kan investere i rigtig mange forskellige aktier, så man opnår stor spredning. Typisk sidder der en eller flere aktive forvaltere, som har et stort kendskab til markedet, og deres eneste fokus er, at forstå virksomhederne, analysere potentialer og alle de ting, de færreste selv har tid, evner eller lyst til.

Men det er sikkert ikke det vilde Hollywood day-trader liv, mange forestiller sig.
Til gengæld får du ekspertisen, og du får spredningen! Du kan faktisk kun overgå denne mulighed, hvis du tror, du er bedre end alle andre, og hen ad vejen lærer mange af os, at det er vi måske nok ikke.

Mange tak, Frank.