Vi talte med graffitimaleren, som har givet København en nazi-huskekage med sit TRUMP-piece

Måske har du bemærket, at en vis rigmand med hang til populistiske udtalelser og tåbelige tweets tog røven på hele verden og vandt det amerikanske præsidentvalg.

Han hedder Donald J. Trump, og hvis du læser det her som dansker, er sandsynligheden for, at du selv ville have stemt på manden ifølge en meningsmåling nede på 2,3 procent. Måske er det derfor, så mange mennesker har delt og liket billedet af S-togvognen, som med store, fede typer er overmalet med efternavnet på USA's kommende præsident – og indeni bogstaverne gemmer der sig et kæmpe hagekors.

Den københavnske graffitimaler, som står bag værket, ønsker ikke at stå frem med sit rigtige navn, fordi han begår ulovligheder ved at male på togene - men vi er bekendt med hans identitet.

Maleren, som vi her bare kalder for "John", vil til gengæld gerne uddybe, hvad der fik ham til at male det piece, som igennem flere dage har fået S-togpassagerer til at spærre øjnene op.

"Da jeg lavede det, føltes det bare som noget, jeg skulle gøre. Trumps retorik og synspunkter under valgkampen og den hadske fanatisme blandt hans støtter gav mig associationer til Europas diktatorer og fascistiske styreformer fra 1920'erne og 30'erne. Tendensen med nutidens højredrejning i Europa har også været medvirkende til, at jeg følte det på sin plads med en lille nazi-huskekage til folk rundt omkring," siger John, hvis første tanke var at lave en "Dump Trump"-wholecar.

"Men den var allerede blevet lavet i Stockholm, så jeg måtte give det et andet twist."

Bare fordi du ikke bryder dig om Trump, giver det dig vel ikke ret til at hærge et S-tog?

"At der er et politisk budskab i det, gør det ikke mere lovligt end andet S-togs graffiti, det er klart. Om der ligefrem er tale om at hærge et S-tog, kommer nok lidt an på øjnene, der ser," siger John. "I mine øjne er meget tog-graffiti ikke hærg, da toget ikke tager skade af malingen, og toget kan jo stadig sagtens fragte passagerer rundt."

John har ikke "rodet særlig meget med politisk graffiti før", men tanken om Trump i Det Hvide Hus var for ham så foruroligende, at han følte, han ikke bare kunne se passivt til. Han fremhæver desuden, at hans bedsteforældre var aktive i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig, så der et element af at "gå lidt i deres fodspor" ved at inddrage den tids symbolik, siger han.

"Jeg vil gerne minde folk om fortidens fejl, så vi ikke ryger ud i det samme lort igen. Og så synes jeg, at man istedet for at bygge mure af had og frygt imellem mennesker skal forsøge at samle folk om det, som burde være vigtigst for alle: nemlig at passe på vores planet og hinanden, så der er plads til både dyr, planter og mennesker i de næste mange generationer, og ikke kun så længe Trump og hans venner er i live."

Hvorfor protesterede du ikke bare på lovlig vis – for eksempel ved at male en lovlig væg?

"Tog-graffiti har langt mere gennemslagskraft end lovlig graffiti, det virker stærkere og tager sig bedre ud. Det er ukommerciel kunst lavet på trods af risikoen for fængsel og bøder. Det ruller rundt i byen, så folk får det lige i øjnene. Når man maler illegalt frem for på en lovlig graffitimur, slipper man også for at høre de samme dumme kommentarer fra forbipasserende hele tiden – og så er det jo bare en rigtig fed fornemmelse at male på et tog, ligesom at missionen omkring det, venskaberne og oplevelserne er helt uvurderlige."

Hvorfor har du ikke underskrevet dit piece med dit almindelige tag?

"Fordi det her ikke har noget med almindelig graff at gøre og ikke er lavet for at få fame. Jeg vil egentlig også helst holde det så adskilt fra almindelig graffiti som muligt," siger han.

Hvorfor tror du egentlig, at politisk graffiti er et sjældent syn på togene i DK?

"Det er mit indtryk, at et flertal af skriverne herhjemme ikke synes, politik og graffiti skal blandes sammen. Men faktum er, at politisk graffiti har eksisteret længe, også længere end den stil- og fame-baserede graffiti, som blomstrede op i New York i 70'erne og 80'erne. For de fleste herhjemme er politisk graffiti nok mest set som noget, aktivister på den yderste venstre- og højrefløj roder lidt med i ny og næ. Vi har dog nogle få aktive skrivere herhjemme, som ikke er bange for at blande politik og religion ind i deres graffiti. Her tænker jeg især på Spyo, Edes og Avelon – og respekt til dem for det."

Også i udlandet har præsidentvalget skabt en bølge af anti-Trump-graffiti, som Facebook-siden Rails Passion har dokumenteret. Her er flere eksempler på graffitimalere verden over, som har det stramt over Trump. Billederne bringes med tilladelse fra Rails Passion.