FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

10 spørgsmål du altid har haft lyst til at stille en bordelejer

"Vi afviser de mænd, der er alt for fulde. Og dem, der lugter. Ingen gider være sammen med en mand, der stinker."

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Tyskland

Guldkæder, lilla pels og en udtalt foragt for andre mennesker. Sådan kender vi alfonser og bordelejere fra film. Men hvor langt fra virkeligheden er det egentlig? I Tyskland arbejder mange sexarbejdere på lovlige bordeller, og nogle af dem er gigantiske kneppepaladser, som eksempelvis Pascha i Köln. Her er der 126 værelser på 11 etager, og kvinderne tager imod 800 kunder om dagen. Arbejderne betaler 160€ (ca. 1000 kroner) om dagen for at leje et værelse, så når deres kunder betaler cirka 375 kroner per halve time, skal man ikke være et matematisk geni for at regne ud, hvor mange mænd kvinderne skal være sammen med for at kunne leve af det - især når der skal betales skat af det hele. Men på de fleste bordeller lejer sexarbejderne et værelse for lidt mindre og styrer selv deres arbejde. De sætter (teoretisk set) selv deres pris og vælger, hvad de vil - og især hvad de ikke vil. Bordellet tjener sine penge ved at leje værelserne ud.

Advertisement

Den slags bordel ejer 43-årige Leo, men han vil ikke fortælle, hvad hans lejere betaler for værelserne. Da jeg spørger ham, hvor meget han tjener, siger han, at det er en hemmelighed mellem ham, skattevæsenet, hans bankmand og hans revisor. På bordellets hjemmeside er der slogans som "Liderlig fra morgen til aften - spredte ben 24/7", og på billederne kan man se, at værelserne har store senge, palmetræer og kæmpe spejle på væggene. I hverdagene arbejder der omkring 10 kvinder på bordellet, og i weekenden når tallet op på 15.

Leo er godt nok ikke pimp, men han havde intet problem med at posere med en stak pengesedler udenfor klubben. "Som bordelejer er jeg udlejer, ikke alfons. Jeg blander mig ikke i, hvad kvinderne gør og med hvem." For at finde ud af, hvad han egentlig laver på sit arbejde, stillede vi ham nogle spørgsmål.

VICE: Hvorfor blev du bordelejer? Har du ingen andre evner?
Leo: Jeg er udlært mekaniker, men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg fik beskidte hænder af det og ikke tjente nok penge - selv når jeg arbejdede over. Jeg læste også business management, men det var for 20 år siden. Mine venner og jeg besluttede os for at åbne et bordel, da vi hørte, at man kunne tjene store penge uden at lave særlig meget.

Det var ikke hele sandheden. Bare fordi man har en lækker bil og pumper jern, betyder det ikke, at man er bordelejer. Mine to venner forlod selskabet, men jeg er her stadig. Jeg ved nu, at et bordel skal køres professionelt ligesom alle andre virksomheder. Jeg begyndte at kunne leve godt af det efter omkring fem år i branchen. Jeg har gjort det de sidste 15 år, og jeg er stadig glad for det.

Advertisement

Ved dine forældre, hvad du laver?
Ja, min mor ved det godt. Jeg ved faktisk ikke, hvordan hun har det med det. Hun ringer ikke ligefrem til mig og spørger om jeg har god samvittighed. Det ville alligevel heller ikke betyde noget - jeg har gjort hvad jeg har lyst til, og hvad jeg mener er moralsk forsvarligt, siden jeg var 14 år gammel.

På nettet annoncerer dit bordel med slogans som "Ind, ud, glad" og "Liderlig fra morgen til aften - Spredte ben 24/7". Hader du kvinder?
Jeg ved, hvordan man driver et bordel. Hvis du vil vide, hvordan man gør reklame for et bordel, må du tale med reklamebureauet.

Hvad ville politiet finde, hvis de besøgte dit bordel?
Brugte kondomer, pigernes fakturaer, rene dyner og sandsynligvis et par beskidte håndklæder - nogle gange kommer mændene hurtigere, end vaskemaskinen kan følge med.

Har du nogensinde sex med dine lejere?
Det kunne jeg aldrig finde på. Beviset på det er, at kvinderne kommer og arbejder for mig, fordi de er trætte af dårlig behandling de andre steder. Det er ikke fedt at skulle knalde en eller anden wannabe-playboy, når man har fri. Jeg adskiller mit arbejde fra mit privatliv. Mine venner får heller ikke rabat. Jeg arbejder ikke den halve nat, så de kan få et discount-knald. Normalt er det sådan, at når folk går i byen uden held og heller ikke kan finde noget på Tinder, så ender de hos mig midt om natten. Hvis en af mine venner har brug for at få lettet trykket, kan de altid ringe og spørge, om en af damerne er ledige, men de skal betale 50€ per halve time ligesom alle andre.

Advertisement

Er alle kunderne nogle store tabere?
Slet ikke. Man kan sige, at der generelt kommer to typer kunder. Den ene type er dem, som kommer for at få det, deres kone ikke kan eller vil give dem. Derhjemme er det missionærstilling under dynerne, men de har flere muligheder, når de kommer herned - de kan få et blowjob eller tage pigerne bagfra. Den slags fyre er meget ukomplicerede og er normalt ikke interesserede i at kysse. Det kan de gøre derhjemme. Mine lejere kan godt lidt dem, fordi de som oftest er høflige, barberede og tager et bad både før og inden.

Så er der en anden gruppe. Knægte, der har set Youporn, siden de var 14, og vil gøre ting som de har set derinde. Nogle kvinder kommer ud bagefter og undrer sig over, hvor 18-årige drenge har lært ting, de aldrig selv har hørt om.

Har kvinderne på dit bordel lyst til at være der?
Kvinderne, der arbejder på mit bordel, skal kunne tale tysk eller engelsk. Så længe jeg kan tale med dem, kan jeg let finde ud af, om der er noget galt. Jeg finder mig ikke i alfonser. Hvis jeg ser en bil køre op foran bygningen og afkræve penge fra en af mine lejere, skynder jeg mig ud og taler med store bogstaver. Den slags vil jeg ikke have, for ingen skal arbejde mod deres vilje. Hvis jeg var restauratør, ville jeg heller ikke hyre en tjener, som af en eller anden grund ikke har lyst til at servere mad.

Har du ødelagt nogle kvinders liv?
Jeg synes, at de kvinder, som kommer og arbejder hos mig, bør vide, hvor de vil hen, og hvad de skal lægge bag sig. Jeg har ikke dårlig samvittighed. Hvis jeg kan se, at en af kvinderne har problemer og arbejder for en alfons, så lader jeg ikke som ingenting. Jeg siger direkte til dem, at jeg ikke vil have noget at gøre med det. Hvis hun har personlige problemer - f.eks. en stor gæld - så kan hun selvfølgelig sagtens arbejde hos mig for at betale det af. Hvis jeg så lægger mærke til, at hun ikke får betalt af på gælden, og i stedet spiller eller drikker sine penge op, så tager jeg en snak med hende. Det gør jeg gerne et par gange, men femte gang virker det formålsløst. På et tidspunkt må man også selv tage ansvar for sine egne handlinger.

Hvordan kan du være sikker på, at ingen kvinder er blevet overfaldet eller voldtaget i dit bordel?
Hver eneste kvinde, der arbejder her, gør det, fordi hun har lyst. Nej betyder nej, og det gælder også for sexarbejdere. De værste kunder er dem, der tror, at fordi de har penge eller er store i kæften, kan de få lige hvad de vil fra kvinderne. Hvis en gæst ikke kan blive enig med en pige om et eller andet, så kan han snakke med bordelmutteren, og så sørger hun for, at han forstår. Hvis ingen af pigerne vil være sammen med en mand, så er det bare ærgerligt. Det sker nogle gange, hvis en gæst er alt for fuld, eller hvis han lugter. Ingen gider være sammen med en mand, der stinker.

Har du afvist kvinder på grund af deres udseende? 
Ja, selvfølgelig. Hvis jeg vurderer, at en kvinde ikke er tiltrækkende nok til, at en mand får lyst til at købe hende en drink på en bar, så er der ingen grund til at tro, at nogen har lyst til at betale for at have sex med hende.