Unge kvinder deler deres rædselshistorier om p-piller

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Det har vist sig, at hormonel prævention øger risikoen for depression hos unge kvinder. God nyhed, ikke?

Danske forskere har undersøgt mere end en million kvinder mellem 15 og 34 år over en periode på gennemsnitligt seks år. De konkluderer, at de kvinder, der tager kombinationspiller, har 23 procent større risiko for at skulle have udskrevet antidepressiver end de, der ikke er på p-piller. De kvinder, der tager progestin-piller, har 34 procent større risiko. Et indsnævret fokus på piger i teenagealderen viser, at de, der tager kombinationspillen, har 80 procent større risiko, og for dem på progestin-piller er risikoen over dobbelt så stor.

Det kommer selvfølgelig ikke som verdens største overraskelse. Hvis du aldrig selv har oplevet uønskede bivirkninger ved at tage p-piller, så har du formentlig en veninde, der har – for eksempel pludselige akneudbrud, eller at det ene bryst pludselig vokser eller i sjældnere tilfælde; angst. Og i meget sjældne tilfælde; permanente øjenlidelser.

Vi bad nogle kvinder fortælle om deres oplevelser med hormonel prævention – fra de relativt normale til de ekstremt usædvanlige – for at se, hvilke bivirkninger de har måttet gennemleve.

For et par år siden vågnede jeg med hovedpinde, og det så ud, som om hele værelset glimtede med små guldpartikler – hvilket ikke var nær så nuttet eller spændende, som det lyder. Jeg tænkte ikke rigtig over det, for jeg gik ud fra, det var et migræneanfald, så jeg ignorerede det, indtil det gik væk. En uge senere fik jeg en grå sky på mit venstre øje, og min læge insisterede på, at jeg skulle på hospitalet.

Det viste sig, at jeg havde en ekstremt sjælden øjenlidelse, som de mente var opstået, fordi p-pillerne fik blodcellerne i mit venstre øje til pludseligt at gå i spasme for så at dø. Det "gyldne glimmer", jeg så, var mine celler, der eksploderede. Det er så sjældent, at de ikke ved med sikkerhed, om det er forårsaget af koffein eller p-piller, men eftersom jeg hader te og kaffe, og at mere eller mindre alle, der nogensinde har haft lidelsen, har været unge kvinder på p-piller, så er det højst sandsynligt det. Der er ingen behandling for det, og de kan ikke give mig andre råd end at holde mig fra alle former for hormonel prævention resten af mit liv. Og den grå sky i mit syn er permanent.

Tak for det, p-piller!

- Kim, 26 år

Jeg startede på Cerazette i begyndelsen af december, fordi jeg ikke ville tage østrogenpillen, fordi der er en lang historie for blodpropper i min familie. Inden for tre uger havde jeg så voldsom angst, at det lignede symptomerne på et hjerteanfald. Jeg var virkelig deprimeret, græd hver dag og var overbevist om, at jeg skulle dø. Det var virkelig skræmmende. Jeg mistede fuldstændig sexlysten og var overbevist om, at alle hadede mig, og jeg kunne heller ikke sove. Min menstruation blev også godt og grundigt fucked op: Efter at have taget pillerne i en uge blødte jeg og havde kramper hver dag i ni dage, inklusiv juleaften. Det var så hårdt.

Jeg stoppede med at tage dem, efter jeg fik et panikanfald, der var så slemt, at jeg troede, jeg fik et slagtilfælde. De næste to uger var jeg altid træt og søvnig om aftenen, fik virkelig slem stresshovedpine og blev fysisk syg af angst og depression. Da jeg kom tilbage til skolen i midten af januar, fortalte min læge mig, at jeg havde adrenalinmangel fra al den angst. Jeg havde det ad helvede til, og min menstruation blev aldrig rigtig normal igen – den er stadig uregelmæssig og meget smertefuld.

- Lucy, 21 år

Jeg fik menstruation hele tiden af pillerne. Det var aldrig bare en lille smule menstruation.

Jeg begyndte at tage kombinationspillen, da jeg blev 16. I de første par måneder gik det fint, men så fik jeg hele tiden enten menstruation eller udflåd. Så gav de mig en anden slags pille, men det hjalp ikke på det. Jeg fik virkelig slem akne, så jeg begyndte på minipiller, hvilket heller ikke hjalp på min akne eller min konstant belastede vagina. Da min kæreste og jeg slog op et år senere, stoppede jeg med at tage pillen, og lur mig, om det ikke gjorde, at det hele blev normalt igen!

Da jeg senere begyndte på Roaccutane til min hud, viste det sig, at det kan gøre pillen mindre effektiv, så man skal tage pillen OG bruge kondomer, for hvis man bliver gravid, kan barnet blive deformt af kemikalierne. Jeg var nødt til at tage hjem fra college en gang hver eneste måned for at få taget en graviditetstest.

Hormonerne gjorde min vagina til en krævende kælling. Nu fungerer det, efter jeg har fået spiral. Jeg er heldig, at jeg har fundet ud af, hvad der fungerer for mig allerede som 21-årig.

- Clara, 21 år

Jeg har været on and off på Rigevidon i næsten fire år, og det gjorde, at jeg tog på. Tusind tak til alle mine mandlige læger, som fortalte mig, at der ikke var videnskabeligt bevis for, at man bliver tyk af det – men det er også mere, fordi man bliver sulten, hvilket jo giver mening, når det dybest set handler om at snyde sin krop til at tro, at den er gravid.

Det fik også mine bryster til at vokse – hvilket til gengæld var en bonus. Men problemet var, at når jeg holdt pause, eller hvis jeg ikke var på Rigevidon i en længere periode, så krympede de til normal størrelse. Så nu har jeg en masse grimme strækmærker på mine bryster, og det venstre hænger helt klart mere. Det er forfærdeligt.

Men for at være helt ærligt, så er det værste virkelig, at prævention bliver mit ansvar og ikke mandens. De fatter simpelthen ikke, hvad kvinder går igennem fysisk og mentalt, for at en fyr kan stikke sin pik ind i dem. Det er derfor, jeg blev så glad for at høre om den der præventions-indsprøjtning til mænd, hvis det bliver til noget.

- Sofia, 22 år

Det startede, da jeg fyldte 17, fik min første kæreste og besluttede, at jeg ville få styr på prævention. Jeg tog til lægen, men fordi jeg får migræne, fik jeg at vide, at jeg aldrig ville kunne få kombinationspillen, fordi den medfører en øget risiko for slagtilfælde. Jeg fortalte sygeplejersken, at jeg havde kæmpet med depression, men jeg blev ikke informeret om de mulige bivirkninger, minipillen ville kunne have på min mentale sundhed – kun at det ville tage "et par uger" for den at "blive en del af mit system".

Jeg begyndte at tage dem samme dag. Efter at have taget pillerne i en måned fik jeg sindssygt dårlig hud, mine humørsvingninger var endnu værre, og jeg havde kvalme og begyndte at græde hele tiden. Min menstruation blev værre og mere smertefuld. Nogle gange var det så slemt, at jeg ikke kunne komme ud af sengen og var nødt til at blive hjemme fra skole. Jeg forstod ikke, hvad det var, der skete med mig, så jeg lavede min egen research og fandt ud af, at det hele var bivirkninger fra pillen. Jeg holdt op med at tage dem, så snart jeg fandt ud af det.

Efter jeg senere havde prøvet en anden slags pille med en anden partner og fik samme resultat, påpegede min nye læge, at det at tage p-piller slet ikke er så simpelt, som mange kvinder får det til at lyde. Det er en relativt ny opfindelse, som stadig er under udvikling i dag, og vi ved bare ikke med sikkerhed, hvilken effekt det kan have på den enkelte kvinde. Jeg fik dybest set at vide af min læge, at der ikke rigtig var andre muligheder for mig inden for hormonel prævention, medmindre jeg ville tage risikoen for bivirkningerne.

Dybest set rådede de mig til at "eksperimentere" med min unge, fertile krop og håbe på, at pillen en dag bare ville "sætte ind", og så ville bivirkningerne holde op. Så nu er jeg tilbage på pillen, er blevet diagnosticeret med angst, som måske eller måske ikke er udløst af pillen. Jeg gider ikke være endnu en teenagepige på lykkepiller, men jeg vil heller ikke være teenagemor. Jeg kan godt lide at have sex, og jeg kan godt lide at være glad, men det ser ud til, at så længe jeg tager hormonel prævention, så udelukker de to ting hinanden.

- Georgia, 19 år