FYI.

This story is over 5 years old.

VBS

Afsløring: Nordkoreanske tvangsarbejdere slider sig ihjel i Polen

VICE afslører nordkoreanske tvangsarbejderes rystende arbejdsforhold i Polen og afdækker, hvem der direkte og indirekte drager fordel af deres udnyttelse.

VICE News er kommet i besiddelse af en ulykkesrapport om en nordkoreansk svejser, som mistede livet på CRIST-skibsværftet i den polske havneby Gdynia. Filmskaberne Sebastian Weis og Manuel Freundt har derfra optrevlet, hvilke firmaer der benytter nordkoreanske arbejdere i Polen. Weis og Freundts efterforskning afslører, hvordan der både er bevidste og uafvidende ydelsesmodtagere, der drager fordel af nordkoreanernes usle arbejdsforhold. Filmskaberne har talt med nordkoreanske arbejdere, som har været i isolation og under overvågning, og som formentlig frygter konsekvenserne for meget til at turde at fortælle åbent om deres situtation.

VICE har fået eksklusiv adgang til dokumenter, der afslører lønningerne til nordkoreanske arbejdere i Polen, før andelen til Kim-regimet fraregnes. VICE News har fået adgang til fortrolige dokumenter som servicekontrakter, fakturaer, personregistre, kopier af pas og uddrag fra et befolkningsregister, der er blevet smuglet ud af Nordkorea - hvilket indikerer, at et polsk firma muligvis styres af et højtrangeret medlem af det nordkoreanske militær.

Dokumentaren Cash for Kim afdækker et komplekst netværk af organiseret udnyttelse, bureaukratisk kaos, ligegyldighed fra myndighederne og politisk uvidenhed, som rækker så langt som til Europa-Kommisionen. Vigtigst af alt kaster filmen lys over arbejdsforhold, som kun kan beskrives som tvangsarbejde - ud fra hvordan den europæiske menneskerettighedskonvention og International Labour Organisation definerer det.

Dokumentaren rejser spørgsmålet, om tilstedeværelsen af nordkoreanske tvangsarbejdere i Polen skyldes en bureaukratisk systemfejl - eller om det er et resultat af, at man vender det blinde øje til konsekvenserne af den førte økonomiske politik, så længe de europæiske firmaer profiterer, mens Kim-regimet omgår internationale sanktioner for at fylde statskassen med fremmed valuta.

Det er muligt at slå engelske undertekster til ved at trykke på cc-ikonet i playeren.