Vi spurgte Københavns skæggede mænd, om de er grimmere uden skæg

Der er efterhånden ikke nogen medier tilbage, der ikke har erklæret skægtrenden for død. Movember-bevægelsen og dens medfølgende bølge af selvbevidst ansigtsbehåring kom og gik. Skægget bliver ikke kun beskyldt for at være passé, der spekuleres tilsyneladende også i de mængder afføring, der (måske) gemmer sig i fjæs-busken:

Men trods moderedaktørernes dødsdomme lever skægget stadig i bedste velgående på Københavns gader og stræder, måske fordi et skæg – colibakterier eller ej – er noget personligt. Hankønnets svar på make-up. Et spillevende selvrealiseringsprojekt, som du plejer og gror som en Tamagotchi.

Uanset hvad afføder det spørgsmålet: Hvad dækker skægget over? Og det mener jeg både i overført og bogstavelig betydning – er der tale om et eller andet elitært åndsfællesskab for folk med generøs hårvækst i ansigtet? Eller er det så simpelt, at folk føler, deres skæg gør dem mindre grimme? Jeg gik på skægjagt for at blive klogere, og jeg bad også om før/efter billeder, så du selv kan fælde dom over skægaberne.

Jeg skal kun bevæge mig få meter væk fra mit skrivebord for at finde mit første skæg, der gror stolt på den nederste halvdel af min kollega Simon Espholms ansigt:

VICE: Hvornår har du sidst set dig selv uden skæg?
Simon: I begyndelsen af 2015, så det er to et halvt år siden.

Okay. Hvorfor besluttede du dig i sin tid for at lade skægget gro?
Jeg havde prøvet på det det flere gange før og syntes, at der var noget lidt sejt ved det. Og så skrev jeg speciale, hvor jeg ikke kom særlig meget ud, og lige pludselig havde jeg skæg. Når jeg ser tilbage på billederne, hvor det var i gro-fasen, var det virkelig grimt. Men der var ikke nogen, der sagde noget. Så det fik bare lov.

Hvad får du så ud af at have skæg i hverdagen? Hvad er der af skæg-perks?
Mange komplimenter. Unsolicited. Uopfordrede komplimenter fra vildt fremmede mennesker. Men altså kun mænd. Kun mænd. "Sejt skæg", eller sådan noget.

Og så har folk, som jeg kendte, før jeg fik skæg, svært ved at genkende mig. Hvilket kan være en stor fordel, hvis man for eksempel bare vil ind i bussen og ikke magter at tale med en fra gamle dage. Det er ret sejt. Det kan jeg godt lide.

Okay, så altså lidt ligesom at genopfinde sig selv, når man starter på en ny skole. Men bare… på dit ansigt. Hele tiden. Fedt. Har du en plan for, hvad der nu skal ske med dit skæg?
Det er måske et år siden, at jeg var meget, meget tæt på at tage det af. Jeg var simpelthen træt af det. Men da jeg så sad i stolen og skulle til at barbere det af, kunne jeg ikke få mig selv til det alligevel. Så blev det kortere. Det var også en ret ubehagelig oplevelse. Når der er gået så lang tid, glemmer man lidt, at der bare er luft bagved skægget. Det føles som at få sprængt en tredjedel af ansigtet af.

Så Simon om 10 år har altså stadig en eller anden form for skæg?
Det har han nok.

Har du noget særligt skæg-grej derhjemme?
Jeg har skægolie. Det tog ret lang tid for mig at lære at bruge det.

Hvad går det ud på?
Egentlig skal man bare tage en lille smule – måske to dråber – og massere det ud i skægget. I starten fyrede jeg meget mere i. Når jeg sad på arbejdet, kunne jeg ikke finde ud af, hvorfor mit tastatur var så fedtet. Men olien bredte sig ligesom ved, at jeg sad og gned mig i skægget, hvis jeg spekulerede over noget. Rigtig ulækkert. Jeg har også en regulær skægbørste. Det er sådan et meget mandigt svar på en hårbørste. Det ligner mest af alt sådan en striglebørste.

Hvordan har du det med, at "skæg-hipsteren" er blevet så udbredt en type – især her i København?
Jeg tænker, at der nok vil være nogen, der smider mig i den kategori. Det er fint nok – jeg synes, at det er sejt at have skæg, hvis man selv synes det.

Synes du selv, at du var grimmere uden dit skæg?
Det var jeg måske. Jeg var meget yngre. Jeg har sådan et meget karakterløst ansigt. Det er i hvert fald sådan, jeg selv har opfattet det. Det er ligesom bare sådan et plain smiley-face, med en mund. Jeg blev mere voksen med skægget. Jeg fik det lige, da jeg blev færdiguddannet og fik min datter. Så det er også sådan en visuel indikator på, at jeg trådte ind i en ny fase.

Fedt. Tak, Simon.

VICE: Hey Mikkel. Hvor længe er det siden, at du har set dig selv helt uden skæg?
Mikkel: Det er efterhånden næsten 10 år siden. Det var helt tilbage i '08 eller '09.

Hvad sagde folk til det, da du begyndte at lade skægget gro?
De fleste synes, at det er ret fedt. Jeg har fået en del komplimenter – især på den helt lange variant. Det er faktisk oftest mænd, der lige kommer hen og giver en anerkendelse.

Måske fordi de kender… the struggle.
Det er den fornemmelse, jeg har. Jeg gør det også selv, siger "fedt skæg", hvis jeg lige ser en med et skæg, jeg synes er fedt.

Hvad er det suverænt værste ved at have et skæg?
Med den her længde – at der kommer mad i. Men det er samtidig en god ting – hvis man spilder, så har man lige "sikkerhedsnettet", hvor det ellers på andre ville løbe ned og ramme tøjet. Hvis man sidder med en skål, kan der også godt være lidt udfordringer med koordineringen.

Synes du, at du var grimmere uden skæg?
Jeg synes, at det er pænere med skæg. Min plan var egentlig at klippe det kort efter sidste års festivalsæson. Men så var det endelig groet ud, og jeg var blevet glad for det, så jeg nænnede det ikke.

Tak, Mikkel.

VICE: Hvor længe er det siden, at du sidst var helt glatbarberet?
Josué: Cirka fire år.

Hvordan reagerede din omgangskreds, da du begyndte at lade skægget gro?
Hvis man har det her look, og et skæg som det her i Mexico, så er der mange, der godt kan synes, at man ligner en hjemløs. Men jeg boede i London, så det smittede lidt af på mig.

Okay, så stort skæg bliver set ned på i Mexico?
Kulturelt set så skal mændene jo være korthårede og barbere sig. Langt, uklippet skæg er stadig lidt tabulagt.

Hvad siger folk så til dig?
"Hvad sker der med ham den hjemløse?" Eller, det siger min familie i hvert fald. "Bliver du nu også en hippie?" "Tager du stoffer?" I Mexico er familiekulturen sådan, at alt, hvad man foretager sig, bliver målt og vejet.

Hvad er det værste ved at have et skæg?
At mad sidder fast i det. Hver gang jeg spiser, siger mine venner, "hey, du har noget i skægget". Når jeg spiser tacos, for eksempel, så vælter det hele bare ud i skægget.

Hvad er så fordelene ved at gå rundt med et skæg? Hvad kan du, som du ikke ville kunne, hvis du ikke havde det?
Nogle gange finder man en pige, der godt kan lide det. Det er jo meget lækkert.

Og nu til det helt store spørgsmål: Synes du, at du var grimmere uden skæg?
Nej, men jeg er nok heller ikke den rigtige at spørge. Skægget bliver en del af den, man er. Jeg tog det af engang, og det kunne jeg ikke lide.

Tak, Josué.

VICE: Hvor længe har du haft dit nuværende skæg?
Rico: Tre år. Men altså, jeg haft det af. Jeg er meget uortodoks med skægvækst. Når jeg ikke gider det, tager jeg det af, og det kan godt ske på de mærkeligste tidspunkter.

Hvad er det så, der betinger det for dig fra gang til gang?
Det kan blive sådan lidt for metro-agtigt nogle gange, med olie og alt muligt andet.

Hvad sagde din omgangskreds til det, da du besluttede dig for at få skæg?
Det var meget blandet. Nogle sagde, "tag det dog af". Jeg havde en masse drengevenner, der sagde, at det var fedt, som også selv havde rigtig langt skæg. De havde – og har stadigvæk – helt vildt meget skæg. Men da jeg så blev pensioneret derindefra, tænkte jeg, at jeg ville prøve at lade det være, og se, hvor langt det kunne blive, før jeg blev træt af det.Så det blev ligesom en ting i vores vennekreds.

Hvad er det værste ved at have skæg?
Varmen. Man kan sagtens svede i skægget, især om sommeren, hvor der kan blive sindssygt varmt inde under.

Er der nogle perks?
Man ser lidt mere voksen ud. Og så kan man gemme sig lidt bag det. Det giver en lidt anden karakter. Når jeg for eksempel barberer det hele af, ligner jeg også en helt anden type, end når jeg har skæg.

Synes du selv, at du var grimmere uden skæg?
Nej. Man ser bare anderledes ud. Helt vildt meget.

Har du så en plan for, hvad der skal ske med dit skæg nu?
Lige nu lader jeg det bare gro. Nu skal jeg til Copenhell lige om lidt, så der er det dejligt at have masser af skæg blandt alle de andre skægfyre derude.

Tak, Rico.

VICE: Hvor længe er det siden, at du var fuldstændig bar i ansigtet?
Kenn: Det er ikke så mange år siden – fire år måske? Inden jeg gik på pension, arbejdede jeg som karakterdanser på Det Kgl. Teater. Der var skægget begyndt at blive gråt, så jeg farvede det, når jeg spillede familiefar, og lod det stå, hvis jeg spillede farfar. Da jeg så blev pensioneret derinde fra, tænkte jeg, at jeg ville prøve at lade det være og se, hvor langt det kunne blive, før jeg blev træt af det.

Er det så stadig den fase, vi befinder os i nu?
Nej, nej. Der gik 15 måneder, og så klippede jeg det. Da var det 17 centimeter langt, og jeg var begyndt at ligne Simon Spies.

Wow. Hvad var så reaktionerne fra din familie og venner, da du valgte at lade skægget gro?
Nogle synes jo, at jeg ser for gammel ud, og at det er synd for mig. Andre synes, at det er fedt. Og nu er det jo efterhånden 10-15 år siden, at jeg begyndte på det her pjat.

Synes du selv, at du var grimmere uden skæg?
Sådan tænker jeg ikke. Jeg lader det bare gro. Jeg lægger dårligt nok mærke til, at jeg har det.

Hvad er det suverænt værste ved at slæbe rundt på et skæg?
Man kan ikke spise vafler med flødeskum. Så skal man i hvert fald kunne vaske sig meget hurtigt bagefter.

Hvad er fordelene ved at have et skæg?
Der er nogen, der respekterer en på en anden måde, når man har et stort skæg. Skæg gør bare et eller andet ved folk.

Tak, Kenn.