FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

Når mænd sniger kondomet af under sex

"Kunne du slet ikke mærke det? Jeg troede, du vidste det!"
Foto af Juan Moyano via Stocksy

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly

For to år siden bad en 19-årig ung mand om hjælp på askgaybros, som er en subreddit. Han forklarede, at han havde mødt en fyr på Grindr og var taget hjem til ham for at knalde. Da fyren spurgte, om han ville have sex uden kondom, sagde den unge mand eksplicit nej. Men midt under akten opdagede han, at hans partner havde taget kondomet af. Han gik i panik og anede ikke sin levende råd, så han endte med at udholde oplevelsen, mens han "græd indeni."

Advertisement

Det var kun sjette gang, han havde sex, og han følte sig "ødelagt", forklarede han.

Hans opslag kaster lys over en udbredt, men sjældent omtalt type seksuelt overgreb: Når en mand tager kondomet af under sexakten, uden at partneren er bevidst om det, eller er med på det. En ny undersøgelse offentliggjort i Columbia Journal of Gender and Law i sidste uge går i dybden med fænomenet, der på engelsk bliver kaldt "stealthing."

Alexandra Brodsky, der er fellow ved National Women's Law Center og forfatter til en række studier, talte med flere forskellige personer, mest kvinder, som var blevet udsat for, at kondomet røg af uden deres samtykke. Selvom alle ofrenes historier er forskellige, udpegede Brodsky to temaer, der gik igen i samtalerne: "Det første er selvfølgelig, at ofrene frygter en uønsket graviditet eller sexsygdomme," skriver hun. "Det andet er, udover de uønskede konsekvenser, at ofrene følte det som en klar og tydelig krænkelse af deres krop, deres evne til selv at bestemme over den, og den tillid, de fejlagtigt havde givet deres sexpartner."

"Det er klart, at det, der virkelig skræmte mig, var, at der var tale om så åbenlys en overskridelse af det, vi var blevet enige om. Jeg satte en grænse, og jeg gjorde det eksplicit," fortalte én af kvinderne. En anden satte lighedstegn mellem "stealthing" og andre former for seksuelt overgreb og kaldte det for en "voldtægtslignende" handling.

Advertisement

I et interview med Huffington Post foræller Brodsky, at hun blev opmærksom på fænomenet, da hun læste jura for fire år siden, og "mange af hendes venner oplevede at blive behandlet dårligt af deres seksuelle partner, men uden at overgrebene var anerkendt som reelle overgreb. Samtidig virkede overgrebene til at bunde i selvsamme misogyni og mangel på respekt."

Det er nogle dystre hjørner af internettet, som jeg aldrig har lyst til at besøge igen.

For at lave sin undersøgelse ledte hun nettet igennem efter vidnesbyrd fra ofre, men endte i stedet med at lære om fænomenet "stealthing". Her fandt hun beskrivelser fra mænd, som havde gjort det gentagne gange, og endda lærte andre, hvordan de kunne udøve deres "medfødte ret som mand."

"Det er nogle dystre hjørner af internettet, som jeg aldrig har lyst til at besøge igen," fortæller hun.

Et af de eksempler, hun fremhæver i sin artikel, er skrevet af en bruger, der går under navnet onesickmind. Han har forfattet "en omfattende guide til stealth-sex" på hjemmesiden Experience Project, hvori han giver gode råd, blandt andet til, hvordan man kan slippe afsted med at snige kondomet af. Han siger, at det "kun skal være en sidste udvej, eller benyttes af den erfarne sniger."

"Man kan altid prøve med 'hvad er der galt? Jeg troede, du vidste, at jeg havde taget det af? Kunne du slet ikke mærke det? Jeg troede, du vidste det!', som for mig har virket overraskende mange gange." skriver han.

Advertisement

Undersøgelsen mener, at handlingen udgør en krænkelse af en række love, men indrømmer også, at mange af de nuværende vedtægter måske er "utilstrækkelige for ofrene", som gerne vil anmelde gerningsmanden for at tage kondomet af, uden det var aftalt.
(Ingen af de ofre, Brodsky talte med, gik i retten med sagen, men det er værd at bemærke, at en mand i Schweiz er blevet dømt for voldtægt tidligere på året, fordi han under akten tog kondomet af i hemmelighed.) For at dæmme op for problemet foreslår undersøgelsen, at en ny lov om fjernelse af kondomet måske er den bedste vej frem.

Brodsky siger, at et af målene med hendes forskning var at sætte ord på oplevelser, som desværre er almindelige. I samtalerne med ofrene gik det op for hende, at "deres problemer med at give handlingen et navn gjorde, at de blev usikre på, om der virkelig var tale om seksuelle overgreb."

"Alle var enige om, at det føltes som et overgreb," siger Brodsky. "Alle var enige om, at de følte, at deres tillid var blevet misbrugt. Flere af dem, jeg talte med, følte, at fordi de ikke havde hørt om det før, og fordi de ikke havde et navn for det, var det svært at vide, hvad de egentlig skulle tænke om det, og hvordan de skulle sammenligne det med andre undertrykkende, seksuelle oplevelser de havde haft."

"Det første skridt til at tage afstand fra en frygtelig handling, er at sætte ord på den," forklarer hun. "Vi kan ikke have den nødvendige samtale, og vi kan ikke gøre noget ved det, hvis vi ikke ved, hvad vi skal kalde det."

Desuden peger hun på vigtigheden af, at det ikke er udøverne af overgrebet, der har magten over, hvordan vi taler om det. "Jeg synes begrebet "stealthing" banaliserer volden og får det til at lyde lusket og måske beklageligt, men i sidste ende som en uundgåelig del af sex, og det er slet ikke korrekt. Vi fortjener bedre end det."