Kan en tur i teatret forhindre terror? Ja, siger Alternativet

Der kan være godt nyt på vej til dig, som fylder 18 til næste år. I hvert fald hvis det står til Alternativet. Partiets finanslovsudspil for 2017 indeholder nemlig et forslag om, at alle danske 18-årige får 3700 i kulturlommepenge fra staten, hvilket skal gøre den danske ungdom mere "kritisk, tolerant og undersøgende"

Forslaget er en kopi af et italiensk tiltag, der trådte i kraft 15. september. Her fungerer det sådan, at alle landets unge, som fylder 18 i 2016, får 500 euro, som de kan bruge på berige sig selv kulturelt – eksempelvis ved at besøge et museum, gå til en koncert eller smutte en tur i boghandlen.

Selvom de fleste unge nok ville have foretrukket at få stukket pengene i hånden, skal du ikke budgettere med et tilskud til drukturen til Prag. Ligesom i Italien er planen, at en dansk ordning skal styres via en app, der giver overblik over de tilgængelige tilbud. Når man så har slået til, får man en voucher til at indløse købet.

Alternativet har regnet ud, at forslaget vil koste cirka 260 millioner kroner at gennemføre i Danmark i 2016, og det er en fornuftig investering for Danmark, mener partiets kulturordfører, Rasmus Nordqvist. Ikke alene gør vi fremtidens generationer til samfundsbevidste kulturforbrugere – vi får også et hårdt tiltrængt "blødere middel" i bekæmpelsen af terror, lyder argumentet.

Men hvordan skal sådan en ordning fungere i praksis? Og hvem får den utaknemmelige opgave at udvælge de kulturtilbud, som skal med i ordningen?

Vi bad Alternativets Rasmus Nordqvist om en forklaring.

VICE: Tiltaget skal modvirke radikalisering og terrorisme blandt unge. Er der nogen som helst dokumentation for, at det har en virkning?
Rasmus Nordqvist: Vi bruger flere og flere midler i forhold til afradikalisering af unge, og det er de hårde tiltag med overvågning og kontrol. Vi vender den så om og siger: Hvad er det, der er med til at skabe sammenhold og fællesskab? Det er kunst og kultur. Vi mener, at det er værd at forsøge sig med det her frem for at lave endnu en 'sikkerhedspakke'.

Men er det realistisk, at en gratis film eller koncertbillet kan få en ung, potentiel terrorist på andre tanker?
Det, som kunsten og kulturen kan, er jo at få os til at reflektere. Man bliver undersøgende og får skubbet til nogle forestillinger, man har, og det tror vi på er rigtig sundt og fornuftigt for unge at komme i kontakt med. Målet er at skabe sammenhold i stedet for polarisering.

Og det kan man bedst gennem gratis kulturtilbud?
Ja, fordi hvis man selv skal betale for sine kulturoplevelser, så er mange tilbøjelige til at gøre mere af det, de kender. Der er nogle unge, der er meget opsøgende og kulturelt interesserede, men der er også dem, der slet ikke kommer i kontakt med kultur. Vi prøver at nå bredt ud.

Hvem skal så kuratere de kulturtilbud, som kommer med i ordningen?
Vi synes, det er vigtigt, at det er så frit som muligt. Det vil være inden for de gængse rammer af det, vi definerer som kultur i Danmark. Litteratur, film, kunst, scenekunst, computerspil, musikfestivaler og så videre. Men der skal være frit valg inden for de rammer - vi skal ikke stå og fortælle, hvilke bøger, man skal kunne købe. Det handler om at skubbe folk ud et sted, hvor de møder kulturen og rykker sig som mennesker.

Så man skal ikke ansætte en person til at fordele de gratis kulturgoder hensigtsmæssigt?
Nej, fordi så kommer vi ud i den ensretning, som vi gerne vil gøre op med. Vi tror, det er vigtigt, at man selv går ud og opsøger det.

Men hvis man lægger valget helt i hænderne på de 18-årige, er der vel også en fare for, at de bare går ud og fyrer pengene af på dårlige actionfilm, som ikke har nogen samfundsopbyggelig effekt?
Jo, men nu er det her jo ikke bare én biografbillet, det er faktisk ret mange penge, man giver folk. Det kan godt være, man går ind og ser de film, man alligevel ville have set, men når man så har muligheden for helt gratis at opleve en teaterforestilling, så tror vi på, at folk også kan finde på det. Og så kan man jo altid gå i pausen, hvis man keder sig.

Den tanke kan jeg sagtens følge, men derfra og se til at tro, at man kan forhindre nogen i at sprænge en bombe i luften på Nørreport ved at invitere dem i teatret – er det ikke urealistisk?
Hvis vi skal gøre noget ved radikaliseringen og polariseringen, bliver vi nødt til at se på noget af helt grundlæggende, og vi kan ikke bare stå og symptombehandle på, det der foregår. Vi er nødt til at dykke dybere ned og se på, hvad der er med til at skabe samfundet – hvad der binder os sammen som mennesker. Og det er det, kunsten og kulturen kan. Det er en form for grundforskning i samfundet, som man ikke kan lære alt om i skolen. Vi tror, det kan hjælpe med sådan et kultur-klippekort. Pludselig skal man ikke vælge mellem, om man skal bruge sine penge på at spise en burger eller se en udstilling, for klippekortet kan kun bruges til kultur.

Skal det være europæisk kultur eller kan det også være islamisk kultur for eksempel?
Det er vigtigt, at det ikke bliver kanonisering. Friheden til at vælge er afgørende. Men når man laver sådan et kultur-klippekort via en smartphone-app, så har vi også en mulighed for at kommunikere og fortælle folk, hvad der sker. Unge, der endnu ikke har dannet deres identitet, er meget mere tilbøjelige til at tage imod input, og det tror jeg, vi kan give dem på den her måde.

Hvorfor må de 19-årige ikke få adgang til samme tilbud?
Det er en del af vores oplæg til en finanslov, og det koster jo nogle penge, som skal findes et sted. Det er 260 millioner kroner, vi taler om. Så derfor starter vi her – så får vi nogle erfaringer, og så kan det være, det er noget andet, der skal til. Jeg er meget villig til at blive gjort klogere. Men vi bliver nødt til at komme i gang med at se på afradikalisering med nogle helt andre briller.

Læs mere om politik fra VICE:

Min generation kan ikke finde ud af at gøre oprør – så jeg bad Uffe Elbæk om hjælp

Mød den nye generation af unge DF-ledere

Vi spurgte Jane Knudsen fra Alternativet, hvem der egentlig stod bag 9/11