Tokyo er et graffiti-paradis

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE US

For at forstå Asiens graffitiscene skal man tage til Tokyo, regionens graffitimekka. Her er kilden til mange af de stilarter, man ser på gaderne i Hong Kong, Taipei og Seoul. Det største crew i Tokyo hedder 246 og har medlemmer fra Japan, USA, Mexico og Taiwan, bl.a. MQ, SODUH, PEAR, RESQ, SAYM, YU og ZOMBRA – og den vigtigste aktør er helt sikkert grundlæggeren af 246, WANTO.

WANTO er kendt for sit takkede "W" og karakteristiske tag, der er lige effektfuldt, om det så er vandret eller lodret. Hans stil er et produkt af midt-90'erne, da WANTO var inspireret af amerikanske malere og gik fra at lave farverige pieces til at bombe med tags og throw-ups.

I 2004 rejste han fra sit hjemlige Tokyo tværs over USA med sin gamle skriver-partner SECT, og her lærte han det prominente amerikanske crew MSK at kende (duoens tur er beskrevet i bogen Who am I. Where am I.) Medlemmet NOE fra 246, som jeg talte med i Taiwan, fortalte mig, at WANTO ville have, at de skulle være andet og mere end bare en asiatisk forgrening af MSK, så derfor grundlagde han deres eget crew, 246, i 2008. Gruppen er opkaldt efter en af de største trafikale årer i Tokyo, og andre graffitimalere med lignende æstetiske præferencer og grænseløse ambitioner blev hurtigt en del af holdet – skrivere med eksplosive, letlæselige throw-ups, som allerede var betragtet som de mest aktive i deres respektive byer.

I det område af Tokyo, der hedder izakaya, mødtes jeg en aften med WANTO, i håbet om at finde ud af, hvordan det står til med graffiti i Tokyo. Han var rolig, fuld af selvtillid, lidt fræk og meget ydmyg – han nægtede at tale for hele Tokyos graffitiscene og nægtede at blive citeret til artiklen. I stedet foreslog han, at jeg tog med ham rundt i byen om natten for at bombe.

Det havde regnet voldsomt hele dagen og Tokyos allestedsnærværende, gennemsigtige plastikparaplyer fyldte gaderne. En våd aften er måske ikke ideelt til sightseeing, men det var perfekt for vores aften. Gaderne var mere eller mindre tomme, og de få, intetanende fodgængere eller bilister ville sandsynligvis være optaget af regnen. WANTO brugte sin paraply til at skjule sine bevægelser, mens han færdiggjorde et dobbelt throw-up på skodderne ind til en butik, og satte sig på knæ for at tagge hjørnerne.

Efter vi havde zigzagget gennem mørke gader og langs en togstrækning, der førte til Shibuya, nåede vi til sidst frem til gaden, som crewet er opkaldt efter - Rute 246. Tags og throw-ups fra crewets forskellige medlemmer dækkede hver en overflade på bygningerne i nærheden, nogle skjulte og afskallede, andre skrigende og lysende i mørket med skarpe linjer og skærende kontraster på oplyste vægge og skodder.

WANTO gik målrettet langs vejen med hastige skridt og ramte tomme spots med squeezere og spraydåser. Til sidst smed han sin paraply for bedre at kunne bevæge sig, og i takt med at mørket faldt på, blev han ved med at bombe, til alle canner var tomme.

WANTO laver et throw-up

Jeg gik af samme rute dagen efter, da det ikke længere regnede. Tokyo er en drøm for graffitinørder. Byens vægge, døre og skodder er som verdens største gæstebog. Praktisk talt alle skrivere fra Asien, der kan noget, har været i Tokyo på et eller andet tidspunkt, og flere steder spottede jeg navnene på amerikanske malere. På min tur rundt i Asien havde jeg fulgt i UFOs fodspor – en skriver fra New York, som grundlagde det notoriske 907 crew – som havde været i de samme byer som mig, få uger før. Han havde været i Tokyo til en kunstudstilling, lige før jeg ankom, og jeg fandt hans karakteristiske alien-character på hvert et gadehjørne. Den fuldstændig anonyme KUMA og den tidligere gadevandal, der nu er blevet gallerikæledægge, NECKFACE, havde stadig et berømt spot på en afsats i Shibuya, der forblev uberørt, og den amerikanske legende MQ havde også fortsat en konstant tilstedeværelse.

Men gaderne var præget af de lokale. Graffiti af andre medlemmer af WANTOs 246 crew, som TOM og RUST, lige såvel som skrivere som HENKA, DART, MINT og SECT var alle steder. En bølge af skrivere fra Osaka med deres karakteristiske (og næsten ulæselige) flakkende throw-ups var også med til at dække byens bedste steder med maling. I sidste ende var det de japanske vandaler, ikke Tokyos internationale gæster, der dominerede gaderne – det er de lokale, der sætter byen på landkortet, og det er dem, som vil sørge for, at den forbliver der.

Se flere af Rays billeder herunder.

Ray Mock er grundlægger af Carnage NYC og har dokumenteret graffiti i New York og resten af verden i ti år. Han har desuden udgivet et hav af magasiner og bøger.

Mere graffiti fra VICEs malerplettede arkiver:

Fotos fra tre årtier med københavnsk graffiti

Graffitikunst i perfekt harmoni med dystopiske industrilandskaber

Mød homo-graffitimaleren, der dekorerer København med røvhuller og regnbueflag