FYI.

This story is over 5 years old.

Det sker lige nu

Her er, hvad vi ved om det globale cyberangreb

Det vurderes, at gerningsmændene har fået sølle 250.000 kroner ud af angrebet.

I fredags ramte virussen WannaCry computere verden over. Virussen, der er en såkaldt ransomware-virus, virker ved at låse adgangen til maskinen, hvorefter hackerne kræver løsepenge af ejeren, for at de igen kan få adgang til deres data. Især Indien og Kina er hårdt ramt af det globale cyberangreb, som ifølge Europol har ramt indtil videre 200.000 computere i 150 lande.

Politiken giver ved hjælp af internationale nyhedsmedier et overblik over, hvad vi på nuværende tidspunkt ved om WannaCry. Her er hovedpunkterne:

Advertisement

I Danmark er 307-ip-adresser blevet ramt, og iblandt dem var et par informationstavler ved indfaldsvejene til Randers (Stærkt, WannaCry!). Ergo er vi sluppet relativt heldigt fra angrebet.

I Storbritannien er det til gengæld gået hårdt ud over sygehusenes it-systemer, så operationer og konsultationer måtte aflyses. Det samme er sket i Indonesien, hvor landets største kræftsygehus har været mere eller mindre lammet.

I Tyskland blev togtrafikken forstyrret, og i Rusland blev en lang række institutioner henover weekenden ramt – blandt andet indenrigsministeriet, centralbanken, statsbanerne, banker og teleselskabet Megafon.

Længere mod øst, i Japan, måtte store industrivirksomheder som Hitachi og Nissan standse produktionen på grund af den ondsindede software, og det samme oplevede Renault i Frankrig. Mandag middag var 90% af produktionen atter i gang hos Renault, rapporterer Politiken.

Virussen udnytter et sikkerhedshul i Windows-styresystemer af ældre dato. Ifølge Politiken har Microsoft reageret ved at udgive en række haste-opdateringer til sårbare systemer som Windows XP. Som modtræk har hackerne justeret på virussens kode, så den angiveligt kan trumfe de nye sikkerhedsforanstaltninger.

Det menes, at WannaCry bygger på en "orm" fra den amerikanske efterretningstjeneste NSA, som blev stjålet under et indbrud i April og lagt på nettet af hackergruppen Shadow Brokers.

Hackerne har krævet mellem 2.200 og 4.400 kroner for at låse inficerede computere op, og selvom rigtige mange computere verden over er ramt af virussen, har det ifølge eksperter kun givet bagmændene et udbytte i omegnen af 250.000 kroner.

Europol har udarbejdet en række gode råd, der skal forhindre hackerne i at få adgang til din PC. Dem kan du læse her.