'Analdronningen' Asa Akira har en porno-livskrise

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

"Jeg vil læse et stykke højt for jer. Det handler om en trekant, er det OK for alle?" spørger Asa Akira en gruppe fans, mens hun åbner et eksemplar af sin nye erindringsbog, Dirty Thirty. Hun står foran mikrofonen i Blue Stockings – en radikal feministisk boghandel i New York's Lower East Side. Hendes 1,57-høje skikkelse er hævet af et par Louboutin-hæle og hendes lange, sorte hår er fuldstændig glat til trods for den bagende august-hede. "Valget stod mellem trekanten eller dengang, jeg troede, jeg var hermafrodit."

I en alder af 31 er Akira ikke bare kun spirende forfatter – hun er et af de største navne i pornobranchen. Udover at have skrevet to bøger har hun medvirket i over 500 pornofilm og tusindvis af scener, der flyder rundt på internettet på forskellige tube-sider. Hendes arbejde foran kameraet har vundet hende et hav af priser, inklusiv Adult Video News' (AVN) eftertragtede 'Bedste Kvindelige Performer' i 2013 og 'Bedste Analscene' i 2011 og 2012 – og så refereres hun ofte til som "analdronningen". Efter at have interviewet hende for to år siden om hendes første bog, Insatiable, til VICE.com, fandt jeg hurtigt ud af, hvor udbredt hendes berømmelse er – selv blandt folk, der ikke ser porno. Enhver henkastet nævnelse af hende til en veninde blev fulgt op af: "Jeg tror, min kæreste onanerer til hende…"

Til trods for sin store succes, så står Akiras liv ved en skillevej. Da hun begyndte, troede hun bare, hun skulle lave porno i et par år – ligesom de fleste kvinder, der prøver kræfter med pornobranchen. I stedet har hun været i branchen i mere end otte år. I begyndelsen af trediverne er hun nu tvunget til at overveje sin fremtid mere seriøst, og om den skal indeholde porno eller børn.

Når hun ikke deler ud af sine erfaringer om at onanere på natklubscener eller tarmskylning inden en analscene, så er det den usikkerhed om hendes fremtid, der driver motivationen bag bogen Dirty Thirty. 

"Jeg skrev en hel masse, og der var det her gennemgående tema om at blive 30, være kvinde og at blive ældre – men uden at vide, hvad det næste skridt er," siger Akira. "Når jeg trækker mig tilbage fra porno, så starter jeg fra bunden. Jeg kommer til at være, hvor alle mine venner var for ti år siden. Jeg ved ikke, om jeg vil have børn, så det fylder også enormt meget i mine tanker lige nu…"

Akiras indre uro drives af den stressende fornemmelse af at blive ældre, hvilket er en kamp for mange kvinder i et samfund besat af ungdom. Aldersdiskrimination bliver forstørret i en branche som porno, hvor – selv med kategorier som "milf" og "mature" – ens samlede værdi falder i takt med, at årene stiger.

Hendes kvartlivskrise afspejler også det samfundspres, der hviler på kvinder om at blive mødre. Selv folk som Akira, som tidligere besluttede, at hun ikke ville have børn og istedet fokusere mere på sin karriere, påvirkes af vores kulturs snævre definitioner af det at være kvinde.

Hun skriver om det i Dirty Thirty: "Jeg ved, at hvis jeg aldrig havde lavet porno, ville jeg have set tilbage og fortrudt det for evigt; og på samme måde vidste jeg, at hvis jeg aldrig fik et barn, ville jeg ikke føle mig fuldendt i livet." Men selv hvis hun en dag får børn, er hun bekymret for, hvordan hendes valg indtil nu vil påvirke børnene, som får en "analdronning" som mor.

"Det er lidt hårdt at tænke på, for jeg kender folk i branchen, som har børn. Jeg dømmer dem overhovedet ikke for det, og jeg synes, de klarer det virkelig godt. Men samtidig kan jeg huske, da jeg var barn, når jeg var oppe at skændes med mine forældre og sagde; 'Jamen jeg bad jo ikke om at blive født!', hvilket er det mest forkælede, man kan sige," fortæller hun. "Jeg tror, det er det, jeg i sidste ende er bange for: At når mine børn finder ud af, at jeg har lavet porno, og børnene i skolen driller dem med det, så kommer de hjem og siger; 'Hvorfor fanden har du fået mig?'"

Kønsstudieprofessor og forfatter til bogen New Views on Pornography Shira Tarrant mener, at den interne konflikt, Akira står over for – hvordan hendes seksuelle fortid kan påvirke hendes evner som mor – er en reaktion på en samfundsmæssig "slut-shaming", som alle kvinder oplever. "Det er en form for mobning," fortæller Tarrant. "Det begynder meget tidligt, og vi internaliserer de idéer. Det er en form for social kontrol over kvinders kroppe og seksualitet."

I en tid, hvor popstjerner som Beyoncé stolt bryster sig af titlen som feminist, kan det være svært at forestille sig, at kvinder stadig føler sig holdt nede af gammeldags kønsnormer. Men med Dirty Thirty afslører Akira, at selv stærke og frie kvinder, som bevidst gør oprør mod patriarkalske konventioner, ikke er immune over for den slags indgroet sexisme.

Dirty Thirtys blanding af det litterære og det profane er ikke ny for Akira. På sin egen måde har hun altid forfattet erindringer ved at nedskrive sine erotiske udfoldelser. I løbet af sine teenageår dokumenterede hun alle sine sexskapader i sin dagbog, lige indtil hendes mor opdagede den hemmelige bog og læste de intime detaljer om de drenge, hun havde eksperimenteret med.

Akira opdagede sin seksualitet i en ung alder. Men som de fleste unge kvinder, voksede hun op i et miljø, hvor hun ikke kunne udtrykke den frit.

"Vores kultur lærer piger, at de skal være attraktive, men ikke på deres egne vilkår," siger Shira Tarrant. "Hvis man vover at diktere det at være attraktiv efter sine egne principper, så får man et kulturelt tilbageslag."

Det var de tilbagevendende "kulturelle tilbageslag", der fyldte Akira med en skyldfølelse over sin seksualitet. "Jeg voksede helt sikkert op med skammen. 'Åh nej, jeg må ikke onanere, men jeg kan ikke lade være!'," fortæller hun. "Jeg har gjort det så længe, jeg kan huske, og jeg ved ikke hvorfor. Det var ikke sådan, at jeg stak fingrene op, men jeg rørte ved min klitoris, og jeg kunne jo mærke, at det føltes godt."

Akiras nysgerrighed om sex fortsatte til trods for, at hendes familie ikke var åben over for at diskutere emnet med hende. Akira taler stadig ikke med sine forældre om sin pornokarriere, selvom hun taler med sin mor hver eneste dag.

I Dirty Thirty skriver hun om, hvordan den seksuelle undertrykkelse kan påvirke unge kvinders psyke, og hvor den stammer fra. "En ung pige, som bliver lært at undertrykke sin seksualitet, lærer, at der er dele af hende, hun ikke må udtrykke, og som hun ikke må nyde," skriver hun. "Uanset hvad, så lærer vi allesammen, at kvinder ikke er mænd ligeværdige – at kvinder ikke har ret til det samme som mænd, når det gælder sex."

Hun fandt stor nydelse ved sex og udviklede sig hurtigt fra at være en ung pige i harmoni med sin seksualitet til en kvinde, som kunne råde over og anvende den seksuelle energi på kamera. Hun blev interesseret i at arbejde i pornobranchen og begyndte som dominatrix i en sexklub på Manhattan som 19-årig. Siden blev hun stripper og dansede på Larry Flynts Hustler Club på Manhattan. Hendes næste skridt var at lave solo camgirl-shows på nettet. Hun medvirkede i sin første pornofilm som 23-årig i 2008.

Akiras første mand/kvinde-scene var instrueret af Gina Lynn – en pornostjerne, som er optaget i AVN Hall of Fame. Scenen var sammen med Lynns daværende mand, Travis Knight. Efter en tre-timers bustur til Pennsylvania fra New York City fik Akira lagt make-up, taget et par promo-billeder, inden hun besteg Travis Knight cowgirl-style i parrets soveværelse, mens Lynn filmede.

"Det føltes helt naturligt. Det var ikke et stort, definerende øjeblik," siger hun. "Det føltes næsten, som når jeg er på set nu. Jeg var virkelig glad og tænkte; 'Det her er helt sikkert det, jeg skal." Fire dage efter optagelsen af scenen sad hun i et fly på vej til LA for at påbegynde sin nu legendariske pornokarriere.

Folk antager ofte, at alle kvinder i pornoindustrien er ofre for en kvindehadsk branche, men Akira har gjort det klart gennem sin karriere, at hun elsker at lave porno, og at det var passionen for professionen, der gjorde, at hun steg til tops.

For kendere af branchen, såsom analporno-legenden John Stagliano, var hendes succes uundgåelig helt fra begyndelsen. Det handlede om den energi, hun investerede i det. "Hun arbejdede virkelig hårdt," sagde Stagliano, som grundlagde Evil Angel – studiet, der var med til at finansiere Pure fra 2009, som var en af Akiras første AVN-nominerede film. "Hun er en unik, asiatisk pige, som er virkelig god til store hovedroller. Og så er hun unik på grund af sin intelligens."

Selvom hun var på vej op af rangstigen, kom Akiras store gennembrud først i 2010, da hun begyndte på analsex. Før da ville hun ikke gøre det på kamera, fordi det var den eneste ting, hun ville gemme til en mand, hun virkelig elskede. Hendes erfaring med analsex var en ubehagelig situation, hvor en svedig pik ved et uheld penetrerede det forkerte hul. Akira åbnede op for analsex efter at have datet en fyr, som godt kunne lide at blive pegget. Den ekstase, han oplevede, mens hun knaldede ham, pirrede hendes nysgerrighed.

"Jeg gjorde det med ham, og han var virkelig god til det, fordi han selv bliver kneppet i røven. Han kendte alle de gode tricks og vidste, hvor langsomt det skal gå," siger hun. "De fleste fyre aner det ikke, de tror bare det er endnu et hul. Han var virkelig god til det, og jeg tænkte bare; 'Oh my God, jeg elsker det her."

Hun lavede sin første analscene som en del af en en film for Elegant Angel. Scenen var en trekant mellem Akira og to mænd, hvoraf den ene var hendes kommende mand Toni Ribas. Det var planen, det skulle være hendes første dobbelt penetration-scene, men hun blev så tændt under optagelserne, at det udviklede sig til at være hendes første analscene.

"Jeg tænkte bare; 'Fuck det. Nu gør jeg det bare.' Jeg sagde, 'Bare stik den op i røven på mig.' De DP'ede (dobbelt penetrerede, red.) mig, og det var den bedste følelse nogensinde," forklarer hun. "Det ændrede mig og hele min indstilling. Det fik mig til at gå til ting med et mere åbent sind. Det var virkelig et øjeblik, der ændrede mit liv."

Kort tid efter den scene begyndte pornofans at kalde hende "analdronningen".

Akiras skridt mod analsex kunne ikke have været bedre timet, eftersom analsex blev mindre og mindre tabuiseret og mere trendy. Ifølge Center for Disease Control and Prevention havde 39 procent af kvinder og 44 procent af mænd i alderen 15-44 eksperimenteret med analsex i 2011. Det er en væsentlig stigning fra de 20 procent af kvinder og 26 procent af mænd i alderen 18-59, som CDC rapporterede om i 1992.

Men det var ikke kun den øgede popularitet for analsex, der var med til at katapultere Akira til pornobranchens top. Som performer bragte hun noget helt unikt med sig.

"Med vaginal sex er det meget nemmere at fake den og ikke rigtigt være investeret i akten," fortæller John Stagliano, som er kendt som "Buttman", og fortsætter: "Det er svært at lave analsex. Nogle mennesker kan fysiologisk ikke gøre det på en behagelig måde. Det er ligeså meget en genetisk ting, som det er mentalt. Men den mentale ting er virkelig interessant at se, når man oplever nogen overkomme det og gennemgå både smerten og nydelsen ved analsex. Det er virkelig stærkt." Akiras performance gjorde indtryk på fans, fordi de kunne se, at hun udviste ægte nydelse.

I dag er Akiras brand så synonymt med analsex, at hun bliver tilbudt at undervise i det. Det gjorde hun i august i House of Scorpio i Brooklyn, hvor horder af ivrige fans havde købt billetter for at høre, hvordan hun forbereder sig til en scene. Til foredraget røbede stjernen sine forberedelser, som inkluderer alt fra at skylle tarmene med et lavement, smøre sit røvhul med kokosolie og drikke fiberrigt psyllium-husk. Det er i sådanne tilfælde, at man bliver mindet om, at selvom det Akira gør – uanset om det er porno, bøger eller sin virksomhed – måske ser let ud, så ligger der meget arbejde og beslutsomhed bag.

"Da jeg begyndte at lave analporno, tænkte jeg; 'jeg vil være den bedste til det her.' Jeg elsker de ting, jeg er god til, og så snart jeg fandt ud af, at jeg var god til porno – hvad det så end betyder – fik det mig til at sige; 'OK, nu kører det, nu vil jeg vinde alle priserne.'"

Mens jeg sad i Bluestockings Bookstore under Akiras oplæsning af Dirty Thirty, så jeg publikum blive helt fortryllet af hende, mens hun blotlagde sig selv – denne gang gennem sine ord og ikke sin krop. Efter læsningen svarede Akira på spørgsmål fra publikum. En mand bagerst i lokalet spurgte: "Du stopper ikke med at lave porno, før du er 80, vel?" Akira grinede og svarede: "Nej, jeg bliver ligesom hende der," og pegede på en tegning af en ældre kvinde i bikini, der hang over en af bogreolerne. I virkeligheden ved Akira ikke, hvornår eller om hun overhovedet burde holde op med at lave pornofilm.

På den ene side har branchen givet hende virkelig meget – Akiras nettoformue er vurderet til at være mere end 10 millioner kroner, hvilket gør hende til en af de rigeste pornostjerner i USA. Desværre er der visse udfordringer ved hendes valgte profession – især som tiden skrider frem.

Som hun også skriver i Dirty Thirty, føler Akira – nu hvor hun er i 30'erne – at hun står ved en skillevej, hvor hun skal forsone sit liv som pornostjerne med det liv, samfundet gerne så hende leve som kvinde og mor. Det er udfordrende og uretfærdigt, at sådan en binær opfattelse eksisterer selv over for frigjorte forretningskvinder som Akira. Men det fede ved hende er, at hun ikke forsøger at lade, som om hun er hævet over den udfordring. Hendes åbne udforskning af temaet i sin bog og offentlige liv er stærk, ægte og relaterbar.

"På den ene side er jeg sindssygt stolt af det, jeg gør. Jeg er stolt af, at jeg har taget magten over min seksualitet – og det har jeg gjort til trods for, hvad samfundet synes, jeg burde gøre," fortæller hun. "Men jeg er også super bevidst om, at jeg har ødelagt nogle ting for mig selv på grund af den måde, verden hænger sammen på i dag. Jeg har lukket nogle døre, og det ville være løgn at sige, at jeg ikke er ked af det."