Billeder af folk der har det lækkert på Londons natklubber i 80'erne og 90'erne

Denne billedserie blev oprindeligt udgivet af VICE UK

Overskrifterne tegner et grumt billede: "Natklubberne i Storbritannien lukker med 'alarmerende fart', viser nye tal". "Derfor er de britiske natklubber ved at dø ud (fortalt af en natklubejer)." "Hvordan kan vi redde Londons klubscene?" Historien går generelt på, at klubkulturen i Londons West End, East End og dele af South-West bliver drevet ud på grund af diverse tilladelser, støjklager og høje huslejepriser.

Virkeligheden er selvfølgelig mere nuanceret og indviklet end det, men vi står tilbage med en konklusion: klubberne lukker hurtigere ned, end der er nye, der åbner - ikke bare i London men i en lang række byer verden over. Takket være en gruppe fotografer, som dokumenterede nattelivet i 80'erne og 90'erne, har vi dog mere end blot hukommelsen til at mindes den eksplosive periode i nattelivet.

"Underligt nok var det ikke musikken eller folk de folk, der dansede, jeg fotograferede," fortæller den 53-årige fotograf Adam Friedman. "Jeg tog billeder af glæden. Der ligger en undervurderet kraft i glæden. Det er en modgift til alt det onde i verden - det vores helt egen superkraft."

I dag, 30 år efter han tog tilbage til London efter en periode i New York, lyder han ligeså tryllebundet af natklubbens frirum, som han var som teenager. Han voksede op i det nordlige London og blev interesseret i klubberne gennem en fascination af punk og livemusik. Han vendte tilbage til London i 1987 – under Thatcher-tidens brutalitet.

"Det var, som om alle var nedbrudte – som om nogen havde fortalt dem, at de ikke måtte noget som helst," fortæller han og nævner anti-fællesskabsfølelsen i perioden. Men om aftenen fandt folk stadig en måde at danne fællesskab på. "Indimellem er der et øjeblik – et udtryk i nogens ansigt klokken tre om natten – hvor det hele går op i en højere enhed. Det er fantastisk. Det har vi allesammen mærket. Alle, der har været unge og følt udlængsel i hjertet, har mærket det. Men at indfange det i et billede, i en serie af billeder, er fantastisk. Det er virkelig vigtigt." At dokumentere de øjeblikke af lykke er blevet definitionen på hans arbejde.

Men hvordan Adam Friedman han det med, at vi har bevæget os i den modsatte retning, hvor alle, der kan løfte en smartphone, er fotografer? "Det, jeg altid har elsket ved fotografi, er, at det er en kunstform, hvor alle er lige. Før telefonerne og alt det kom til, var vi tilstede ved alle større begivenheder. Nu er det selvfølgelig eksploderet, men det er fint nok. Når tingene ændrer sig, må man følge med." Det betyder, at han nu går fra natklubportrætterne til et større projekt. Han vil samle hundredevis af billeder i en slags mosaik til et stort værk – "et billede fra en natklubaften for hver dag i året." Han kalder det The Key of Joy.

Han er tilbageholdende med at spå om klubscenens fremtid. "Jeg tror ikke, jeg er kvalificeret til at svare på det," begynder han. "Jeg tror, det, der sker med klubberne i London, er det samme, som sker med benzintankene. Prøv selv at tanke din bil her. Hvor blev tankstationerne af? De blev solgt, så man kunne bygge kontorbygninger i stedet. Det er det, der sker alle steder."

Udstillingen 'Origins East' med billeder af Adam Friedman, Gavin Watson, Teddy Fitzhugh og David Swindells er åben fra den 7. juli til 22. august på Hoxton Square Bar & Kitchen i London.

Se flere af Adam Friedmans billeder samt et udvalg af udstillingens øvrige værker her.