FYI.

This story is over 5 years old.

Stuff

"Jeg lå 23 timer under murbrokkerne": Vi talte med tre italienske jordskælvsoverlevere

Vi bad tre personer, som har overlevet nogle af de værste jordskælv i nyere italiensk historie, om at genfortælle, hvordan det var at være overladt til Moder Jords nåde.

Centrum af byen Amatrice efter jordskælvet 24. august 2016. Foto via Wikimedia Commons

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

I søndags blev Italien ramt af et jordskælv, der målte 6,6 på Richterskalaen og efterlod 18.000 mennesker hjemløse og 20 sårede – men heldigvis ingen døde. Jordskælvet, hvis epicenter lå tæt på byen Norcia i Umbrien, kommer i forlængelse af to andre jordskælv, der fandt sted tæt på Umbriens hovedstad Perugia i onsdags. Alle de seneste jordskælv skete langs den samme brydningslinje som et tidligere jordskælv, der kostede næsten 300 mennesker livet i august.

Advertisement

Ifølge eksperter skaber de voldsomme jordskælv – som det i august – spændinger, som spreder sig til nærliggende forkastninger og får dem til at bryde ud i en slags dominoeffekt. Italien er en af de mest seismisk aktive regioner i Europa og Middelhavsområdet – inden for det seneste århundrede er landet blevet ramt af mere end 30 jordskælv, hvoraf det seneste var det kraftigste siden 1980.

Vi bad tre personer, som har overlevet nogle af de værste jordskælv i nyere italiensk historie, om at genfortælle, hvordan det var at være overladt til Moder Jords nåde.

FRIULI, 1976

Jordskælvet i Friuli i det nordøstlige Italien fandt sted i maj 1976 og målte på sit højeste 6,5 på Richterskalaen. Op mod 978 mennesker mistede livet og 2.400 blev såret, mens 157.000 blev hjemløse. Senere fulgte en del efterskælv i september samme år.

Den 6. maj omkring klokken 21 spiste jeg middag med min familie, mens jeg sad i min pyjamas i vores lejlighed i Udine. Jeg læste op til mine afsluttende eksaminer i gymnasiet på det tidspunkt, og hver aften efter aftensmaden læste jeg på mit værelse.

Jeg havde lige sat mig ved mit skrivebord for at gøre det, da rystelserne begyndte. Jeg kan huske, at jeg løb ind i stuen, hvor min lillebror legede lige ved siden af en bogreol, og bøgerne var begyndt at falde ned. Jeg nåede hen til ham lige præcis i tide til at forhindre, at de tunge bøger ramte ham. Den nat sov vi i vores families bil sammen med vores mor. Min far, som havde være indsat i et indisk fængsel og havde overlevet et jordskælv i Himalaya, nægtede at forlade huset, så han sov derinde.

Advertisement

Da de næste rystelser ramte, var jeg i centrum af Udine, hvor jeg sad fast i trafikken i min FIAT 500 cabrio. Det var varmt, og byen var propfuld. Jeg kunne mærke bilen ryste, så jeg kiggede op og kunne så se bygningerne ryste. En kvinde, der stod ved siden af min bil, gik fuldstændig i panik og begyndte at skrige. De dele af byen, der blev ødelagt i det jordskælv, blev genopbygget året efter, takket være byens indbyggere – ikke den italienske regering.

– Fabio, 58 år

L'AQUILA, 2009

Den 6. april 2009 blev byen L'Acquila ramt af et jordskælv, der målte 5,8 på Richterskalaen. Forud for skælvet havde en lang række små rystelser ramt byen, og det kunne mærkes ned gennem det centrale Italien. Det er blevet vurderet til det femte mest voldsomme jordskælv i nyere italiensk historie baseret på ødelæggelserne og antallet af omkomne (309).

Italienere vil ikke kunne huske mit navn, men de kan måske huske optagelserne, fra da jeg blev reddet, hvilket blev vist i TV den 6. april 2009. Alle i fjernsynet talte om en pige, som var i live og fanget under murbrokkerne. Jeg er den pige. Nogle måneder efter jeg blev reddet, indså jeg, at jeg var blevet et symbol på håb for min by.

I dag er jeg bare en normal pige. Jeg har en uddannelse og et job, drømme og bekymringer. Men da jeg var 24 tilbragte jeg 23 timer under murbrokkerne fra min egen sammenstyrtede lejlighed. Jeg er i live takket være de brandmænd, der arbejdede i 15 timer på at få mig fri. Jeg mistede meget i det jordskælv: mit tøj, mine bøger og min computer – men, allervigtigst, også flere af mine venner.

Advertisement

Jeg har ofte tænkt på, hvad der skete, og jeg har forsøgt at finde ud af, om der var en dybere mening med min oplevelse. Jeg har konkluderet, at jeg blev givet en ny chance, hvilket betyder, at jeg skal leve mit liv så godt, jeg overhovedet kan. Det er derfor, jeg ikke gav under de mange måneders hårde genoptræning, jeg måtte gennemgå for at lære at gå igen. Jeg mistede balancen, og det tog lang tid at finde den igen.

- Marta, 31 år

EMILIA, 2012

Et jordskælv, der målte 6,1 på Richterskalaen, ramte Emilia-Romagna regionen den 20. maj 2012. Det blev efterfulgt af et efterskælv, der ramte hele den nordlige del af landet den 29. maj. Syvogtyve mennesker mistede livet i de to jordskælv.

Jeg lå og sov i mit hus i San Martino Spinto, ikke langt fra byen Modena. Jeg lå på en madres på trægulvet, og jeg havde ladet lyset brænde. Lige pludselig gik lyset ud, og rummet begyndte at bevæge sig op og ned og fra side til side.

Jeg rejste mig op med meget spredte ben i et forsøg på ikke at miste balancen. Alle mine ting faldt ned fra hylderne eller deres plads i reolen. Jeg tænkte: "Fuck, jeg skal dø." Så fandt jeg på at åbne vinduet og springe ud på taget og derfra ned på en bil og til sidst ned på jorden. Da jeg skulle til at åbne vinduet, holdt rystelserne op, så jeg løb ned ad trappen og ud på vejen i bare fødder og kun iført underbukser.

Jeg løb hen til mine forældre – jeg tror aldrig, jeg har løbet så stærkt i hele mit liv – og jeg mødte dem ude på gaden sammen med en lille gruppe naboer. Det første, de spurgte mig om, var: "Hvorfor har du kun undertøj på? Fryser du ikke?" I den tragiske situation var de trods alt stadig mine forældre. Kort tid efter stod solen op, og så kunne vi se jordskælvets ødelæggelser, som vi hidtil kun havde kunnet mærke.

Advertisement

Det regnede dagen efter, men heldigvis ikke igen i de efterfølgende måneder. I den periode boede jeg i et telt, mens mine forældre boede i deres bil. Min far sov ikke rigtig de næste 40 nætter. Han hvilede sig et par timer hver nat, men ellers var han på vagt i tilfælde af, at der skulle komme et efterskælv. Vi spiste på gaden under en strandparasol, og en gang sagde min mor: "Tænk på, at der er folk, der tager på stranden for at gøre præcis det, vi gør nu!"

- Tiziano, 48 år

Mere fra VICE:

Italiens plan om at legalisere cannabis kan være med til at bekæmpe Islamisk Stat og mafiaen

Han kunne ikke blive præst, så han blev pornostjerne i stedet

Billeder fra Nepals skatescene efter jordskælvet i 2015