Hævnporno og mandebarsel: Her er de største diskrimininationsproblemer

Det burde egentlig slet ikke være et problem. Siden årtusindskiftet har vi i Danmark haft en ligestillingslov, der har til formål at sikre, at borgerne behandles lige både i mødet med det offentlige system såvel som i det private erhvervsliv. Men, som vores artikelserie om diskrimination har forsøgt at kaste lys over, er der stadig masser af udfordringer at tage fat på – og det er ikke alle områder, der prioriteres lige højt politisk.

Vi ringede til Christiansborg-partiernes ligestillingsordførere og spurgte dem, hvilke diskriminationsproblemer de savner mere fokus på i Danmark:

Da ligestillingsordførerne fra Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet og Konservative ikke er vendt tilbage på vores forespørgsel, må du undvære svar fra dem.

Trine Torp, ligestillingsordfører, SF
Vi skal have mere fokus på bekæmpelsen af hævnporno. Det er for så vidt begge køn, der kan rammes af det, men vi har set flere eksempler på, at det er kvinder, det går ud over. Og det siger noget om et skævt magtforhold. Det er udtryk for en virkelig nedladende holdning over for kvinder, som vi skal tage et grundlæggende opgør med. Vi har allerede en lovgivning, der siger, at det er ulovligt at dele intime billeder uden samtykke, men har vi afsat ressourcer nok til at efterforske og retsforfølge dem, der deler nøgenbillederne?

Dernæst er der den forebyggende indsats. Hvordan kan børn og unge lære, at det har alvorlige konsekvenser at lægge de her ting ud? For mig at se er det en indsats, der starter allerede i folkeskolen, hvor lidt ældre unge kunne fortælle de yngre om nettets faldgruber. Vi bør også overveje at oprette en hotline for ofrene for hævnporno, så man ikke står alene i den helt uoverskuelige situation.

Barslen er et andet område, jeg vil nævne. Institut for Menneskerettigheder lavede sidste år enundersøgelse, som påviser, at både mænd og kvinder i Danmark oplever diskrimination i forbindelse med, at de går på barsel. Størstedelen oplever, at barslen forringer deres jobfunktion, og eftersom kvinders barsel varer længere, er det værst for dem. London School of Economics har i samarbejde med Københavns Universitet påvist, at løngabet mellem mænd og kvinder tager fart, når kvinder må sætte deres karriere på standby for at gå på barsel.

Rasmus Horn Langhoff, ligestillingsordfører, Socialdemokraterne
Vi har et meget kønsopdelt arbejdsmarked i Danmark og en deraf følgende diskrimination, som både rammer mænd og kvinder - men på forskellige måder. Hvis vi tager kvinderne først, så har vi et løngab mellem kvinder og mænd på 17% i mændenes favør, hvilket jeg mener er dybt problematisk, og derudover er kvinder til stadighed dårligt repræsenteret i øverste ledelseslag.

På den anden side har mændene dårligere betingelser for at holde forældreorlov, dårligere betingelser for at holde barns første sygedag og i det hele taget dårligere rettigheder som forældre.

Problemerne for begge køn hænger i høj grad sammen med den skævhed, der er på barselsområdet.

Økonomiprofessor Nina Schmidt har påpeget, at kvinder straffes kollektivt i form af det løngab, vi har, mens mænd straffes individuelt i form af ringere barselsmuligheder. Det gør, at det til stadighed er kvinderne, der tager tørnen, og det er med til at fastholde skævvridningen.

Jakob Engel-Schmidt, ligestillingsordfører, Venstre
Ser man på diskrimination i en bredere kontekst, så har vi i Danmark et stort problem med nydanske unge, der bliver udsat for social kontrol. Næsten hver fjerde nydanske dreng og pige siger, de oplever social kontrol i hverdagen, der begrænser, hvordan de går klædt, hvem de skal være kærester med, og i det hele taget hvem de må pleje omgang med. Det synes jeg er et stort samfundsproblem, som vi skylder at være med til at løse gennem vores uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedet og kulturel og lovgivningsmæssig opmærksomhed.

Det andet område er fænomenet hævnporno. Vi har i den seneste tid set flere og flere grelle eksempler på, at her er et problem, vi bør tage meget seriøst, og der vil vi gerne både stramme lovgivningen og øge erstatningsmulighederne for ofrene.

Det tredje er, at vi har en meget stærk antidiskriminationslov i Danmark, men det, vi også ved, er, at der er mange, der er bange for at anmelde den diskrimination, de føler sig udsat for. Det gælder både nydanskere, kvinder, transkønnede, you name it. Der er ret bred politisk enighed om, at det er svært at gøre lovgivningen skarpere, end den er i dag, så vi skal løse den her udfordring med debat. Vi bør som samfund sende et signal om, at det er fuldstændigt socialt acceptabelt at råbe op og sige fra over for diskrimination.

Mere om diskrimination fra VICE:

Somalierne er underdogs blandt Danmarks indvandrere

Det er hårdt at være et af de mest priviligerede mennesker i verden

De brune, de handicappede og de grimme - status på diskrimination i Danmark