Da Mikkel blev voldtaget

Klokken er seks om morgenen, da Mikkel Radicke vågner i S-toget ved Jægersborg Station. Det sidste, han husker, er, at han står på et diskotek med to jyske mænd. Nu skriger hans krop, at der er noget helt galt. Smerter stråler ud af ham. Mikkel er 18 år og lige flyttet til København.

"Jeg kan mærke, at jeg er blevet penetreret, men jeg kan ikke huske, at jeg har sagt ja til nogen som helst. Jeg ringer til min kæreste, som siger, at jeg skal ringe til politiet og tage på hospitalet."

Ifølge en rapport udgivet af Center for Seksuelle Overgreb er der blandt mandlige voldtægtsofre oftere sager, hvor gerningsmanden er ukendt. Samme rapport viser, at det også oftere er mænd, der er ofre for voldtægter, hvor der er mere end én gerningsmand. I alt udgør mænd 16 procent af ofrene for "tvungen sex eller forsøg på tvungen sex", ifølge en ny rapport fra Det Kriminalpræventive Råd.

Klokken er ikke særlig mange, måske omkring midnat, da Mikkels ven pludselig vil hjem fra et homodiskotek i Knabostræde, de to unge mænd er inde på. Mikkel har lige købt en drink, så han bliver. Da vennen går, sætter Mikkel sig tilbage ved bordet med de to jyske mænd, der er på besøg i København, og som Mikkel og hans ven har talt lidt med tidligere på aftenen. Herfra er der et sort hul, indtil Mikkel vågner i toget morgenen efter.

"Jeg tager hjem og ringer til politiet, de siger, at jeg skal tage ind på Center for Seksuelle Overgreb, så det gør jeg. Jeg har ondt i røven. De beder mig om at lægge mig på en briks og placere mine ben i et sæt stigbøjler. De poder mig i anus og tager blodprøver for at se, om jeg har stoffer i blodet, for at dokumentere skaderne og for at finde DNA."

"De siger, at det ligner, jeg har haft hård sex. Og så spørger de, om jeg selv er gået med til det. Jeg tror ikke, at de er vant til at få mænd ind."

Mikkel ringer igen til sin kæreste, som siger, at Mikkel skal bede om noget, der kan reducere risikoen for hiv-smitte.

"De vil ikke give det til mig, for de vurderer, at risikoen for smitte er lille. Jeg kan slet ikke forstå det. Det ender med, at min kæreste ringer til dem, og så får jeg medicinen."

Der går noget tid, før Mikkel får svar på sine tests. De viser tegn på voldelig sex, men der er ingen DNA-spor. Der er heller ikke tegn på sygdom, heldigvis. Mikkel får tilbudt psykologhjælp, men han afslår.

"Jeg troede, at jeg kunne klare det. Jeg stod slet ikke ved, at jeg havde brug for hjælp. De sagde også på Center for Seksuelle Overgreb, at jeg skulle være velkommen til at komme og snakke med dem, hvis jeg havde brug for det. Men det gør man jo ikke. Efter et halvt år lukkede politiet sagen. Der er ikke noget at gøre, når der ikke er spor, og jeg ikke kan huske noget."

Undersøgelser viser, at mandlige ofre oftere forsøger at benægte, at de har været udsat for en seksuel krænkelse. Mandlige voldtægtsofre er også dårligere til at søge hjælp. Center for voldtægtsofre i København oplyser til VICE, at i de i 2016 havde 28 henvendelser fra mænd og 591 henvendelser fra kvinder.

"Jeg havde følelsen af at se mændene alle steder, selvom jeg ikke kunne huske, hvordan de så ud, sådan rigtigt. Nogle gange blev jeg faktisk helt i tvivl, om det overhovedet var sket. Selvom jeg jo godt ved, at det er sket," siger Mikkel om oplevelsen, der ligger otte år tilbage.

Desværre er det ikke sidste gang, at Mikkel, der i dag er 26 år, bliver udsat for en seksuel krænkelse. For tre år siden ender Mikkel til en morgenfest i en lejlighed i Indre By. De er omkring en håndfuld mennesker, men langsomt begynder det at tynde ud i forsamlingen. Mikkel bliver hængende.

"Jeg er stiv og på narko, og jeg er tiltrukket af ham. Vi går ind i hans seng, hvor vi putter. Så begynder vi at grinde, og han giver mig finger. Der bliver virkelig lagt op til, at vi skal bolle, og jeg siger til ham, at han skal bruge kondom. Han insisterer på at lade være. Så siger jeg, at jeg ikke vil have sex. Jeg skubber ham væk fra mig. Han stikker to fingre op i mig, måske for at varme mig op, men da jeg slet ikke reagerer, stopper han."

Herefter falder Mikkel i en dyb søvn. Når han ser tilbage på episoden i dag, kan han stadig ikke forstå, at han ikke skyndte sig ud af døren i stedet for at rulle om på siden og lukke øjnene – for det næste, der sker, er han ikke i tvivl om.

"Jeg vågner af, at han ligger uroligt. Og så trækker han sig ud af mig. Jeg rejser mig op, tager alt mit tøj på og forlader lejligheden. Jeg skal bare væk derfra. "

Mikkel ved med det samme, hvad der er sket, mens han har sovet. Han tager hjem til sig selv, men modsat sidste gang, så melder han det ikke til politiet.

"Min tidligere oplevelse gør, at jeg har følelsen af, at det ikke vil gøre en forskel. Der sker jo ikke noget. Det virker så nyttesløst. Jeg kan ikke overskue at skulle igennem det hele igen, der vil jo alligevel ikke være noget at komme efter."

Mange voldtægter bliver ikke anmeldt. Det er særligt mandlige ofre, der undlader at anmelde voldtægt. 25% af mandlige voldtægtsofre føler, at det var deres egen skyld, og derfor undlader de at melde det til politiet. Voldtægt med mandlige ofre er ifølge en amerikansk undersøgelse en af de mest underrapporterede seksuelle forbrydelser.

Vi spurgte Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet, hvorfor mænd tilsyneladende har sværere end kvinder ved at anmelde seksuelle overgreb, men centret har oplyst, at de modtager så få henvendelser fra mænd, at de ikke har et stærkt nok grundlag at udtale sig på.