VICE-interviewet: Simon Jul

Det her er VICE-interviewet. Her stiller vi aktuelle, kendte personer en fast række spørgsmål i håb om at komme tættere på, hvem de egentlig er.

Simon Jul er fucking LOL. Han er velovervejet men easy-going; et af de der mennesker, der kan passe ind i hvilken som helst situation, hvor som helst i verden. Hans dans på linjen mellem velovervejethed og det direkte bizarre inspirerer en ret naturlig lyst til at snakke om alle mulige ligegyldige ting og hverdagstrivialiteter, fordi han synes at have en fod i den rigtige verden og en anden i sin egen, syrede, mentale parallelvirkelighed, SimonWorld.

Den sydkoreansk-fødte djurslænding Simon Jul Jørgensen fylder 40 til den 1. juli (til trods for hvad du måske har læst i mange større danske medier, hvori han fyldte rundt den 12. marts efter et fejlagtigt opslag på hans Wikipedia-side) og kan i dag kan skrive alt fra komiker til radiovært, banebrydende Nordkorea-filmdokumentarist, musiker og bondegårdsindehaver på sit livs CV.

Da jeg møder ham på Radio24syvs hovedkvarter på Vester Farimagsgade, efter han har været i æteren, er han om muligt mere nede på jorden end forventet; udveksler banter med forbipasserende venner og kolleger på gangene og tager det nonchalant, når der ellevildt bliver råbt "SIMOON!" ad ham på gaden fra tilfældigt forbipasserende varevogne.

Vi tapper en kaffeautomat og sætter os i et stille sofahjørne af mediehusets kantine, hvor jeg bombarderer de mørkeste afkroge af hans skæmtsomme sind med en bred vifte af spørgsmål i håb om at få en lidt bedre ide om, hvad det egentlig vil sige at være Simon Jul.

På hvilket tidspunkt i dit liv har du været virkelig bange?
Hver morgen, når jeg cykler på arbejde. Andre folk, der cykler i København, gør mig rædselsslagen. Det er mit adrenalinkick.

Er det noget, der bygger på en særlig oplevelse?
Har du cyklet i København?

Ja, jeg så mig faktisk nødsaget til at give en dude fingeren i morges på vej på arbejde. It's a jungle out there.
There you go. Jeg ville hellere sidde i en eller anden afrikansk landsby med en masse khat-tyggende børnesoldater i to-tre uger, bag i en Toyota HiAce, end jeg ville cykle i København. Det er så voldsomt at cykle i København. Dem er jeg bange for – og så er jeg bange for mænd, der intimbarberer sig selv i svømmehaller, offentligt, og som ikke vil lade sig rette, hvis nogen siger til dem, at det simpelthen er for nederen, altså. De gør det bare.

Det lyder som noget, du har været udsat for gentagende gange?
Ja. Har du aldrig prøvet at være i svømmeren, og så står der en eller anden flejner og rager bollerne?

Afslut den her sætning: Problemet med unge mennesker i dag er…
De ældre. De har glemt, at de også engang selv var unge.

Hvilket tv-program eller hvilken film kan få dig til at græde?
Wheeler Dealers.

Hvorfor det?
Det er bare så fint, at de sætter gamle biler i stand. Jeg synes bare, at Edd China er så stor en helt. De sætter biler så fint i stand, men uden at pimpe dem.

Men hvad er det specifikt ved serien, der rører dig?
Jeg tror, at jeg er nået til det punkt i mit liv, hvor det er det hele. Det er hele det der med, at det bare bliver gjort fint. Jeg er blevet så gammel, at jeg tuder over ting, der er fine. Det er fucked up.

Hvilket minde fra din skoletid er stærkest?
Der var altid nogen, der mobbede mig. Det er nærmest sådan et perfidt, kedeligt moderne ord, mobning, men… der var sådan en klike af de rigtige drenge, dem, der havde den der fede, grønne Centurion-cykel, gik i det helt rigtige tøj; flannelskjorter, jeans og Adidas Handball Special med blåt ruskind. Jeg skulle igennem deres gård, når jeg skulle ned i kantinen og have min madpakke. De sørgede altid for at være i god tid, og så stod de og råbte af mig – den ene hed Kasper, og så var der Jakob, de var de værste. Jeg tror, at den ene er død af narko i dag, og den anden er alkoholiker og har det rigtig svært i det gamle nabolag.

Der gik en gut en årgang over mig. Stor gut, høj, meget maskulin, atletisk flot fyr, og han var altid pisse sød mod mig. Ham hakkede de også altid på. Men han var altid bare helt stille og rolig. Han gad ikke høre på det.

Jeg ville altid gerne gå til sidst, for så var de måske gået ind, når jeg kom op i gården. Så fik jeg måske en skideballe for at komme fem minutter for sent, det var så, hvad det var. Men en dag, da vi var på vej op fra fodboldbanen, stod de og råbte efter mig og blev ved med at hælde vand udover mig fra nogle mælkekartoner, de havde kommet vand i, og så gik jeg helt amok. Jeg begyndte at græde og blev sådan helt bange. Men så kom ham den store gut der. Og så gav han de to drenge sådan en røvfuld. Jeg kan tydeligt huske den der lyd af et cirkelspark, der rammer en teenagedreng, som aldrig er blevet slået i hovedet før. Det har sikkert været pissefarligt. Han sparkede ham direkte i ansigtet, for fulde gardiner. Og han går bare kold. Besvimer. Den anden får en knytnæve så hårdt i ansigtet, at han bare sætter sig ned og begynder at græde. Så mens den ene ligger der og raller – jeg havde lukket mig ind i sådan et skraldespands-net, fordi jeg ikke ville have, at de sparkede mig mere – så lukker ham gutten mig ud og siger, "Kom, vi går op på kontoret, for jeg skal også derop om lidt alligevel." Og så tog han mig i hånden, og så gik vi op på kontoret, hvor han sagde, "De der to fra 10.-et-eller-andet, de har prøvet at tæske Simon. Nu har jeg tæsket de der to, og de ligger nede i skolegården."

Det kan jeg huske, som var det i går. Hvor rædselsslagne de der to drenge var for ham resten af skoleåret, og hvor glad jeg var. De blev bare degenereret til en kedelig, grå masse. En sørgelig undskyldning for teenagedrenge. Men jeg kan bare huske, hvor badass jeg synes, han var – tænk, at der var nogen, der stillede sig op for mig. Det viste sig så, at han allerede var 2. dan i karate i 7. klasse. Han fik en stor skideballe nede i karateklubben. Jeg snakker stadig med ham i dag. Han er mikrobiolog. Og far til tre.

Wow. Hvilke konspirationsteorier tror du på?
Alle.

Alle?
Ja, ja. Alle.

For eksempel også, at Avril Lavigne døde tidligt i 00'erne og blev erstattet af en skuespillerinde?
Old news.

Har du så en favorit?
De bedste har som regel noget med nazister eller rumvæsener at gøre. Enten det eller rum-fisse.

Rum… fisse?
Altså aliens fra rummet, som kommer og tager vores sæd. Ikke bare for at udvikle på vores race, men også selvfølgelig for at prøve noget nyt og spændende.

Har du nogensinde mærket beviser på nogle af de her teorier på egen krop?
Altså, nu har jeg jo været en del i Nordkorea, og der vil jeg sige, at der lever det i bedste velgående.

Shapeshifters, nazi-aliens, aliens generelt…teorier, man kan sidde derhjemme og få noia over — jeg elsker sådan noget. Så er der de større, økonomiske konspirationsteorier, som har en større plausibilitet for at indeholde en sandhed, som de er blevet genereret af. Lige så snart jeg kommer på en konspirationsteori, hvor man begynder at læse på det og ringe til mennesker, og hvor det bliver sådan lidt, "aaarh, det kunne faktisk godt være, det her," så synes jeg ikke, det er fedt længere.

Fordi du frygter at ende på en eller anden liste?
Jeg er nok allerede på masser af lister, men nej, fordi så ved jeg, at hvis jeg går ind i det, så vil jeg virkelig gerne gå hele vejen.

Hvad er den fineste ting, du ejer?
Jeg har arvet en gammel lænestol, der stod hos min mormor og morfar, som min mor og far også har haft, og som min far har ombetrukket, og som nu kommer til at stå hjemme hos mig. Sådan nogle ting betyder utroligt meget for mig. Jeg har en gammel emaljegryde, som min mormor har brugt, som jeg kan huske fra min barndom, og som jeg elsker at lave persillesovs i. Det er, som om den bliver lidt bedre.

Hvorfor slog du op med din første kæreste?
Det var ikke mig, der slog op.

Hvorfor skete bruddet så?
Fordi tanken om et åbent forhold blev luftet.

Fra din side?
Ja.

Men det var der ikke bred opbakning til?
Det var en herre dårlig ide, syntes hun. Jeg var 19, før jeg fik min første kæreste.

Hvor længe varede det pågældende forhold så, før du luftede tanken om at åbne op for det?
Vi er vel ude i en 18-19 timer.

Hvis du var bokser, hvilken sang skulle så spille, når du gik i ringen?
Daimi – "Jeg kommer". Det er bare sådan et fint nummer. Jeg spillede den godt nok på min første turné som intronummer, men den kunne vel også godt gå i boksning.

Tror du, at den vækker frygt hos modstanderen?
Jeg kommer ind med et godt swing på. Så lige før man skal ind og ødelægge et andet menneskes fremtid, der er det jo fint, at de får noget godt med. Jeg er nervøs, jeg er bange, jeg har respekt for dig. Du har skrevet brevet. Som jeg har fået. Sendt til mig. Og nu kommer jeg efter dig. Og det bliver godt.

Har du nogensinde været i livsfare?
Mange omkring mig har været det, forårsaget af alkohol og stoffer. Det kan sagtens være, at jeg har været i livsfare. I store perioder af min ungdoms crazy-liv, der skulle alt jo prøves. Jeg har lovet de nærmeste omkring mig, at det er slut med at rejse steder, der bliver anset for at være krigszoner.

Hvad skulle dit sidste måltid være, hvis du kunne vælge?
Der skal helt sikkert være mere protein end grønt. Jeg ville gerne bede den franske kok Alain Passard om at lave hans pistou – en grøntsagssuppe – til mig. Efterfølgende ville jeg have 400 gram ribeye fra økologisk stud, modnet i minimum 60 dage, biodynamisk, fra Varde Ådal. 100 procent græsfodret dansk. Au bleu. Den skal bare stå tæt på grillen. Og så skal der være en lille skål med ærter francaise, som er hjertesalat, vendt med klarede skalotter i, en lille smule tørsaltet peberbacon, friske håndpillede ærter. Så skal der være en kartoffel. Det skal være en dansk blommekartoffel.

Én kartoffel?
Der må godt være to.

To kartofler.
De er ikke så store. Kogt med skal, i vand med en lille smule tørret koriander, peberkorn og laurbærblade. Og så skal de pilles bagefter og sauteres op i smør. Så skal der være to saucer til. Når den er grillet færdig, skal (ribeyen) pensles med en glace lavet på ben fra den selv. Så den skal ligesom pakkes ind i sin egen kraft. Og så skal der bare være rørt en god bearnaise. Stille og roligt.

Helt sikkert. Og hvad skulle der at drikke til?
En FATDANE med rabarbersmag. Og så selvfølgelig en Fernet. Eller rene, kolde vodkashots. Er det en tre-retters? Må der være en dessert?

Du har allerede fløjet en kok ind fra Frankrig, hvorfor ikke?
En blomme-trifli. Med danske blommer. Og helt straight-up creme, som er halvt flødeskum og halvt creme fraiche. Masser af vanilje. Ristede mandelsplitter. Og et glas Frederiksdal Kirsebærvin. Det skulle være Solera'en fra 2015. Og så kan I slå mig i-fucking-hjel.

Godt. Hvad er dit yndlingsudtryk?
"Sut mig". Ej. "Vale" – som er spansk for "okay." Ellers, "verdens bedste". Det er så gladt og ja-hat, at man slet ikke kan kontrollere det. Nogle gange, når jeg bliver glad, så bliver jeg bare sådan fuldstændig børneglad. Sådan helt glad indeni. Og så kan jeg sagtens bare række hænderne op i vejret og sige, "det er fucking verdens bedste!" Hvis nogen har lavet noget, der bare er virkelig godt – "det er fucking verdens bedste, det der." Og det tager selvfølgelig lidt magien af det, hvis man reelt har prøvet noget, der rent faktisk er verdens bedste.

Hvilken beklædningsgenstand ville du ønske, at du aldrig havde iført dig?
Ja, der er nok en del. Jeg havde jo engang en naziuniform på. Og gik i 7-Eleven. Det var jo ikke så fedt. Voldsomt militær-memorabilia, som i den grad kun står for dårlige, forfærdelige, nederdrægtige ting mod menneskeheden. Og så…meget fuld. Derhjemmefra. Lad os sige det sådan her: Vi var nogle stykker samlet, der går meget op i 2. Verdenskrig, vi spillede Risk, og vi var pissestive. Jeg hiver så nitten og skal ned efter øl og smøger. Vi er hjemme ved mig, jeg stryger så direkte af sted. Og det er jo forfærdeligt, ikke. Det var sent om natten, så der var heldigvis kun en anden kunde, der stod nede i 7-Eleven. Han kom halvfuld ind, mens jeg stod i det der tøj, kiggede på mig og sagde, "FØJ for satan, et svin!" Så står min 7-Eleven-mand, som kender mig rigtig godt, og som er verdens bedste 7-Eleven-mand, Stefan, og siger "Prøv at høre: Du har taget fucking nazitøj på." Det var simpelthen så dumt.

Hvornår har du sidst grædt?
Åh, var det i går? Til noget MasterChef Junior. Alene. Der var en lille pige med nogle briller, der lavede en kage, som bare var så fin.

Er der et sted, du har et særligt forhold til?
På kroppen, eller?

Geografisk.
Jeg har været fucking heldig at rejse rundt i hele verden og kan sige, at jeg kan helt stolt sige, at jeg har gode bekendte i størstedelen af verden. Det i sig selv gør jo verden til et pænt fedt sted.

Min bondegård, som jeg ejer sammen med en rigtig god ven, og de ting, vi skal med den gård – at lave et kursuscenter derovre og den måde, det er kommet i gang på – betyder fucking meget for mig. Den er lige ved Grenaa, som var den første by, jeg boede i i Danmark, en kilometer fra mit første hjem i landet, så det er mega specielt for mig. Jo ældre man bliver, jo flere gange oplever man ting, der kommer full circle. Det kan jeg godt lide, at der på en måde er sådan et eksistentialistisk komma. Der vil jeg gerne blive gammel, på det sted.

Afslut den her sætning: Jeg kan blive rigtig hidsig, når…
…folk ikke tager hensyn. Et eksempel: Jeg var nede at handle i en dagligvarebutik en aften. Lige pludselig kan jeg høre, at der er brawl oppe ved kassen. Så jeg går derop, og der står en gut og råber ad en pige, som har prøvet at hjælpe ham med at få sine ting pakket sammen. Der er ingen i køen, der gør noget. Hun er en ung kvinde, der prøver at hjælpe og simpelthen bliver så befippet over det her, at hun begynder at græde. Så der står en voksen mand og skælder en voksen kvinde ud, som står og græder, og der er ingen i køen, der gør noget. Ingen. Jeg kommer næsten løbende fra den anden ende af butikken og ryger hen til ham manden og får ham ud af butikken. Han råber og skriger og er til ingen verdens nytte, ham der, han er ligesom bare et tilfælde. Så går jeg tilbage til kassen, hvor folk står og siger, "det var godt, du gjorde noget." Men i situationen var der ingen, der gjorde noget. Der var jeg rasende på de mennesker.

Den der lade, danske passivitet, den er desværre meget mere fremherskende end viljen til at hjælpe. "Men vi giver da også, når der er Danmarksindsamling!" Ja. Du kan sutte min flade pik. Hvor er du, når lortet brænder ned? Det er da fint nok at sidde derhjemme og skikke med MobilePay. Tillykke med huen. Godt gået. Men hvor er du henne, når lortet brænder ned? Når der skal køres flygtninge, når vi skal trodse fælles europæisk lovgiving om humanitær behandling af mennesker – når vi skal på barrikaderne for det, vi som i-land har kapacitet til at gøre? Vi er trygge og møg-fucking-forkælede…så bliver jeg hidsig.

Den anden dag læste jeg en artikel om, at der er danske turister, der tigger i Cambodia. Prøv at hør: Dig – backpacker-stilen, med dreadlocks og et flammespil, du har købt, som skal stå i klipklapper og gøglerbukser nede på en eller anden sandstrand, med din ene lange, store, fucking klamme dreadlock – vil du tigge i verdens fattigste land? Om du må dø. Må der gå ild i alt dit ludertøj og din dreadlock, og må du, en levende, brændende fakkel, havne i et hav af benzin og giftige hajer. Sådan noget gør mig hidsig. Hvis jeg ser en dansker, der sidder med sådan et skilt, så tramper jeg i deres penge, går hen til den første nationale tigger og siger "tag alt, hvad jeg har. Tag mit blod, min sæd, mine kontaktlinser – du må få alt af mig." Så inde i min egen, lille, narcissistiske verden, inde i SimonWorld, så er det, når ting bliver uretfærdige, at jeg bliver hidsig. Det kan godt være, at det er på et patetisk, Robin-Hood-tegneserie-opfattelsesniveau, men når det bliver uretfærdigt, så er det ikke fedt for mig.

Hvad er din største bekymring for fremtiden?
Os selv. Hvor meget større røvhuller kan vi blive over for hinanden? Nu har storkapital og religioner jo gjort deres for at hæve os op til et fuldstændigt latent, overdrevet niveau af røvhuls-hed, men hvor meget kan vi selv, som mennesker, gøre os endnu mere til røvhuller? Som forbrugere har vi forbrugt det, der er.

Hvornår var du sidst flad af grin?
I morges, hvor jeg havde en snak med en af mine veninder om, hvilke navne man kunne komme ind i folks navne uden rigtigt at lægge mærke til det. Et "de" for eksempel. Eller "d'". Og så var vi også flade over mailen, der starter med: "Hej alle. Jeg vil gerne have, at I kalder mig…" Når voksne mennesker beslutter sig for at ændre navn, hvis de nu har været til numerolog. Det er fandeme en sjov mail. Gotta love it.

Hvornår gjorde du sidst noget ulovligt?
I fredags. Jeg røg med på en hashjoint. Eller var det i lørdags? Vi var på Loppen for at høre Fribytterdrømme. Og der skal man ryge hash. Og det var dejlig, dejlig hash. Super tjald. Jeg ryger ikke så meget, så der skal ikke så meget til, før at festen starter for alvor.

Så hvad mener du om legalisering af cannabis?
Nu, nu, nu. Er I ikke søde. Det er et rusmiddel, der er her. Så i stedet for at prøve at lade, som om det ikke er her og ulovliggøre det, så synes jeg, at vi skal legalisere det, så vi ligesom anerkender tilstedeværelsen af det. Danskerne skylder 80 milliarder i skat. Som SKAT har formøblet. Hvis de suttede lidt på den hellige nissefinger en gang imellem, så havde de sikkert været kreative nok til at finde ud af, hvor de var.

Tak for snakken, Simon.