​Sådan sender du en internet troll i fængsel

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Australien/NZ.

Det kom som noget af en overraskelse, da den 25-årige australier Zane Alchin for nyligt erklærede sig 'ikke skyldig' ved domstolen i Sydney. Han var anklaget for på Facebook at have truet med at voldtage Paloma Brierley Newton, og der var screenshots af udvekslingen. Men det viser sig, at det kan være svært at sende internet-trolls i fængsel.

Historien her begynder faktisk med Drake. Tilbage i 2015 var der en af Alchins Facebook-venner ved navn Chris Hall, der postede et screenshot af en ung kvindes Tinder-profil. Kvinden, Olivia Melville, smiler stort på sit profilbillede. Hun har langt, brunt hår og ring i næsen. I hendes profiltekst er der et citat fra Drakes "Only", hvor der står, "Type of girl that wanna suck you dry, and then eat some lunch with you."

Melville blev tagget på Halls opslag ret tidligt i forløbet. Det var faktisk anden gang, at der var nogen, der havde delt hendes Tinder-profil på nettet. "Olivia, hvorfor viser du ikke dine forældre din Tinder-profil?" spurgte Chris Hall hende. "De ville sikkert være sindssygt stolte." "De er sgu da ligeglade," skrev hun tilbage. "Det er bare en sangtekst." Herefter fulgte endnu en salve hadske kommentarer, og så gik udvekslingen ellers viralt.

Olivia Melville delte Halls oprindelige opslag for at påpege den chikane, hun var blevet udsat for, men også her blevet Hall og Alchin tagget og deltog i samtalen. Det var her, Alchin havde sin første interaktion med Olivias 23-årige veninde, Paloma Brierley Newton. Hun bød ind i Facebook-samtalen uden at have nogen ide om, at hun senere ville sende Zane Alchin i retten. Hun er ikke helt sikker på, hvilken kommentar fra Alchin, der først gjorde hende vred, men hun husker, at "der var noget med 'så ludere brokker sig over at være ludere og så bliver de vrede når de bliver kaldt ludere?'" Hun besluttede sig for at give ham igen.

Newton fortæller, at de deciderede voldtægtstrusler først kom derefter: "Det bedste ved at voldtage en feminist er, at de aldrig får noget, så de er 100 gange strammere… jeg ville kneppe din mor hvis jeg så hende."

"Jeg havde det bare sådan, 'ved du hvad, fuck det her,'" siger hun. "Jeg var så vred, at jeg rystede. Hver gang jeg læste YouTube-kommentarerne på noget som helst handlede det pludseligt om voldtægtstrusler… lad os bare true med at voldtage hende, for det er hun som udgangspunkt bange for." Samme dag beskrev hun hændelsen i en opdatering på Facebook, hvorefter hun gik direkte til politiet. Hun siger, at hun ikke en gang vidste, om Alchin kunne anklages for noget, men at hun var overbevist om, at hans trusler ikke kunne være lovlige.

Newton siger, at politiet ikke tog hende seriøst, da hun først henvendte sig til dem med screenshots af Alchins trusler. Betjentene prøvede at forklare hende, at det ville blive for svært at stable en retssag på benene, ikke mindst fordi de på en eller anden måde ville skulle bevise, at det rent faktisk var Alchin, der havde siddet ved computeren og skrevet truslerne. Hun forlod politistationen til sin store frustration, men da hun kom hjem opdagede hun, at hendes opslag havde fået over 500 likes. De kvinder, der kommenterede på det, gik sammen om at skabe gruppen Sexual Violence Won't Be Silenced og startede en underskriftsindsamling imod Alchin.

Det burde ikke have krævet 16.000 underskrifter på en online underskriftsindsamling at få politiet til at undersøge sagen nærmere. I Australien hører online chikane under straffelovens paragraf 474.17, der først blev indført i 2004 og senere ændret i 2012. "Alle siger, det ikke er ulovligt, hvis der ikke er en konkret, direkte trussel, som for eksempel 'Jeg kommer hjem til dig og voldtager dig'. Det passer faktisk ikke," siger Newton. "Loven hedder 'at bruge en tjeneste til at chikanere, true eller støde'."

Ifølge David Rolph, der er associate professor ved University of Sydneys juridiske fakultet, kan alle trusler og stødende handlinger samt al chikane via mobiltelefoner, Facebook, Twitter og så videre klassificeres som ulovlig under denne paragraf. "Hændelsen skal meldes til politiet, hvis folk skal dømmes for det. Hvis hændelsen ikke bliver meldt, eller hvis folk ikke bider mærke lovovertrædelsen, så kan hverken politi eller anklagerne stille noget op," forklarer han. "Der skal nok også være en eller anden grad af seriøsitet i den omtalte opførsel. For eksempel er det nok ikke så sandsynligt, at en enkeltstående kommentar ville blive meldt, eller at nogen ville blive dømt for den."

Når der føres retssager mod chikane på nettet, fører det ofte til bekymringer om undertrykkelse af ytringsfriheden. Kan en lov være nuanceret nok til at skelne mellem en joke og en trussel? I 2012 blev en britisk mand ved navn Paul Chambers kendt skyldig i at have overtrådt Englands kommunikationslov og idømt en bøde på 9700 kroner som følge deraf. Chambers havde to år forinden siddet i lufthavnen, da hans fly blev forsinket, og derfor tweetede han: Lort! Robin Hood lufthavn er lukket. I har en uges tid til at få jeres lort under kontrol ellers springer jeg lufthaven i stumper og stykker!! Det vurderede myndighederne til at være en alvorlig trussel.

Det er sager som denne, der får omtale i medierne. Men i mange andre tilfælde fejler loven, fordi den beskæftiger sig med opførsel, som vi aldrig ville finde os i i det virkelige liv, men ofte tolererer på internettet. Sidst i 2014 lavede den 22-årige Billy Bartolomeus Tamawiwy en falsk Facebook-profil under navnet "Tayla Edwards." Fra profilen sendte han en venneanmodning til en teenage dreng, hvorefter han begyndte at sende ham seksuelle beskeder.

Tidligt i 2015 blev Tamawiwy kendt skyldig for at have lokket drengen med løfter om sex med Tayla Edwards over Facebook og derefter at have voldtaget ham og filmet det med sin telefon. Tamawiwy truede endda den unge teenager med at ville sprede videoen, hvis ikke han havde sex med ham igen. I sidste end sendte han den til drengens lillebror.

Alchins adskiller sig fra langt de fleste sager om chikane på nettet. I modsætning til Tamawiwys sag befinder Alchins sagen sig i gråzonen mellem vores online- og hverdagsliv. Hvis han bliver dømt, vil sagen blive en af de første australske af slagsen.

Zane Alchin kan risikere op til tre års fængsel, men Newton mener, at samfundstjeneste på et kvindeherberg ville være en bedre og mere effektiv straf. Hun siger, at hun er blevet oversvømmet med endnu flere online trusler fra folk, der er vrede over, at hun gik til politiet med sagen, siden retssagen mod Alchin kom i nyhederne. Samtidig siger hun, at hun er blevet inspireret af de mange kvinder, der har taget kontakt til hende og takket Sexual Violence Won't Be Silenced for at have skabt opmærksomhed omkring deres online rettigheder.

Zane Alchin skal for retten igen 1. marts, 2016.

Læs mere fra VICE og Motherboard:

Sådan dater du et voldtægtsoffer

4chan-trolls prøvede at få kvinder til at pisse i bukserne for ligestilling

Her er hackeren, der har erklæret krig mod KKK og racisme