Jeg stoppede med at ryge efter et LSD-trip

I 18 år var jeg en moderat, men stædigt afhængig ryger. Måske var min vane et resultat af at vokse op med en hollandsk mor, der overbragte mig visdom som: "Thijs, nu er du 11 år gammel. Det er tid til, at du skal lære, hvordan du ruller smøger til din mor." Der var perioder, hvor jeg bare røg én cigaret om dagen, og der var tider, hvor én pakke ikke var nok til at få mig gennem en dag. Men at stoppe – virkelig stoppe – var noget jeg fandt ud af, at jeg allerhøjest kunne holde til i en uges tid.

Jeg var også en forfærdeligt irriterende ryger. Typen, der i årevis prøver at holde op ved ikke at købe sine egne smøger, og dermed blive den ven, alle undgår til fester (undskyld, gutter). Jeg røg i skoletiden, men ikke i arbejdstiden. Som jeg sagde – moderat ryger, håbløst afhængig.

Sidste år kom jeg til et par konklusioner, der egentlig virker fuldstændig åbenlyse, men stadig er den type sandheder, som afhængige mennesker elsker at ignorere:

-Rygning er en kedelig, nytteløs vane. Den eneste fornøjelse, man får ud af rygning, er at give efter for afhængigheden.

-Set over milliardvis af år, er jeg kun levende i ét flygtigt øjeblik. Sikke en skam at forkorte det lille tidsglimt med noget, der er så kedeligt.

-Det kan være sjovt at gå udenfor og ryge med sine venner, men hvis vi drak æblejuiceshots sammen i stedet, ville jeg være lige så tilfreds. Rygning er mere som en tilfældig tvangshandling, end det er en egentlig oplevelse.

Da de tanker først havde manifesteret sig i hovedet på mig, var de ikke til at få ud igen. Til sidst var det næsten som om, at der var noget, der gik i stykker inden i mig. Det gik op for mig, at tanken om at ryge den næste cigaret nu fyldte mig med selvforagt – en åbenbaring, jeg nåede frem til midt i et weekendlangt LSD-trip.

Det er altid sjovt, LSD. En smule ude af mode siden 1960erne, men jeg har altid betragtet det som en mildere version af at tage svampe – der dog varer et par timer længere. Den frygt og panik, der omgiver det, har jeg altid synes var overdrevet, men selvfølgelig har alle, der prøver det, forskellige oplevelser.

Mens jeg på den syrede forårsnat lå og kiggede på stjernehimlen, snakkede min bedste ven og jeg om livet, og de tre ovenfornævnte ryger-sandheder. Det gik op for mig, at jeg havde båret dem med mig i et stykke tid nu uden egentlig at have truffet en definitiv beslutning.

Jeg kan ikke beskrive det på nogen anden måde, end at det var som om, at der blev trykket på en knap inden i mig. Pludselig indså jeg, hvor åndssvagt rygning var – hvorfor havde jeg gang i noget, der gjorde mig ulykkelig? Selvfølgelig var jeg vind og skæv, men hallucinogenet hjalp mig med at zoome ud på det hele og bryde igennem mine egne fastfrossede ideer om, at jeg ikke kunne holde op. Jeg tænkte ikke, "Ja, ja, ja, jeg bør virkelig snart holde op." Den eneste tanke, jeg havde i hovedet, var: "Jeg har ikke lyst til det her mere."

"Det er en beretning, der lyder bekendt," siger den kliniske psykolog Pål-Ørjan Johansen. Sammen med sin kone Teri S. Krebs har Johansen forsket i psykedelika og alkoholafhængighed som led i et forskningsstipendium på Harvard Medical School. "Vi har hørt om tobak-, heroin- og alkoholafhængighed, der er blevet nedbrudt ved hjælp af psykedeliske stoffer. Årsagen lader umiddelbart til at være, at rusmidler som LSD kan levere et øjebliks klarsyn, der kan hjælpe dig med at se på din eksistens som en helhed, og få et vedvarende indblik i visse personlige anliggender."

Forskning i medicinsk brug af stoffer som LSD og psilocybin (det aktive stof i psykedeliske svampe) er stadig meget begrænset. 1950erne og 1960erne huskes som en videnskabelig guldalder for psykedelikaforskning, men det betyder ikke, at det ikke var problematisk. Udover at nogle af forsøgene ikke var brede nok til at kunne give endegyldige resultater, hvilket førte til tvivl om stoffets potentiale, udløb patentet på LSD, hvorefter klinisk forskning blev stort set umuliggjort. Derudover blev stoffet gjort ulovligt midt i 1960erne, og har aldrig rigtigt formået at komme sig over det kulturelle tilbageslag, der fulgte.

Der er sket fremskridt inden for de seneste par år, men det er stadig et ret småt og begrænset forskningsområde. "Der er tre igangværende kliniske forskningsprojekter i USA i øjeblikket, og flere andre er i forberedelsesfasen," siger Johansen.

Til min store overraskelse blev resultaterne af verdens første videnskabelige undersøgelse inden for rygning og psykoaktive stoffer offentliggjort, lige efter denne artikel for første gang blev bragt af VICE i Holland. Ud af 15 storrygere, der deltog i undersøgelsen, forblev 12 røgfrie efter seks måneders psykoterapi og psilocybin-tilskud.

Krebs og Johansen nåede frem til det samme i deres analyse af tilfældige, kontrollerede forsøg med LSD og alkoholisme. "Dem, der havde taget en fuld dosis LSD," siger Krebs, "viste sig at have dobbelt så store chancer for at mindske deres alkoholindtag eller opnå fuldstændig afholdenhed, sammenlignet med forsøgspersoner, der tog en mindre dosis LSD eller et placebo."

Jeg betragter også mig selv som en succeshistorie. I dagene efter mit LSD-trip kunne jeg mærke, hvordan min krop tørstede efter nikotin, men jeg havde intet i tankerne, der opfordrede mig til at give efter for den følelse. Jeg behandlede det ikke som meget mere end et myggestik: bare vent til det går over, så går det væk af sig selv.

Omkring to måneder senere, blev Holland losset ud af VM af Argentina. Jeg kan ikke komme på et øjeblik, der ville have egnet sig bedre til at begynde at ryge igen. Jeg havde lyst til at teste, hvor godt jeg klarede mig. Og – hvor klichéagtigt – det var hæsligt. Jeg rev cigaretten ud af hånden på min ven, tog et sug, og kunne på ingen måde forestille mig, at der nogensinde havde været en tid, hvor jeg faktisk havde nydt at ryge. Det smagte som en nat på værtshus, der blev ved lidt for længe.

Ifølge Johansen (og mig selv) burde folk ikke gå rundt og tro, at de bare kan tage LSD en enkelt gang, og forvente at det løser ethvert onde eller enhver afhængighed, de har. Det skete bare, at jeg havde en oplevelse med psykedeliske stoffer, hvorunder jeg prøvede at finde ud af, hvorfor jeg havde røget i så lang tid, og så er jeg generelt typen der nyder at psykoanalysere mig selv.

"Det er hårdt at stoppe efter i årevis af at have røget eller drukket," siger Johansen. "Vores holdning er, at patienter vil få brug for op til flere doser kombineret med traditionel behandling. De psykedeliske stoffer er ikke noget magisk værktøj, men de kan agere som en katalysator for åbenbaringer - og dermed få dig til at stille dig selv spørgsmål som, "hvis ikke nu, hvornår så?"

Jeg tror ikke, jeg nogensinde ville have kunnet stoppe med at ryge, hvis det ikke var for det lille frimærke med syre på. Jeg havde forsøgt mig med rygestop før, men min mangel på selvdisciplin kom altid i vejen. Anlæg for afhængighed er et særkende ved min familie. Der er nogle mennesker, der siger, at brug af stoffer ikke er noget, der bør gøres positiv reklame for, men jeg venter stadig på, at en af dem kommer og forklarer mig, hvorfor jeg burde skamme mig over min oplevelse. Jeg er ekstremt glad for at være færdig med at ryge cigaretter. Og hvem ved? Måske sender mit næste LSD-trip mig endelig ned i fitnesscentret.

Mere om at holde op:

We Spoke to the Weed-Loving Alaskan News Reporter Who Quit Live on TV

Why I Quit Drinking

How to Quit Porn and Not Entirely Ruin Your Life