En ekspert i sexlegetøj forklarer, hvad vi kan lære af 'Fifty Shades of Grey'

Film nummer to i serien om det seksuelle semi-BDSM forhold mellem den collegestuderende Ana Steele og milliardæren Christian Grey har netop haft premiere. Den første film fra 2015 havde til trods for anmeldernes nedslagtning en global indtjening, der var 14 gange større end produktionsbudgettet, så selvfølgelig skal verden nu endnu gang lægge krop til en kommerciel røvpuling. På to timer serveres så mange beautyshots af Apple-computere, Audier og panorerende dronebilleder af en sejlbåd, at jeg ikke ved, om jeg fik kvalme af det bevægelige kamera eller den kapitalistiske tvangsfodring.

Den eneste, der undslipper røvpulingen, er hovedpersonen, Ana. Hun er nemlig ikke en up-the-butt girl, slår hun fast, da Mr. Grey midtvejs i filmen slikker på et sæt vaginakugler og beder hende om at bøje sig forover. Come on, tænkte jeg, da jeg sad i mit – i øvrigt knastørre – biografsæde. (Det er så typisk amerikansk, at man i en film – som eksplicit tematiserer seksuelle fantasier, fetiches og BDSM – alligevel skal være for fin til lidt anal action. Loosen up.Bogstaveligt talt.)

Alligevel blev jeg nysgerrig af de vaginakugler. Bliver man virkelig så liderlig, som hun gør? Bliver de siddende af sig selv, eller klemmer hun sammen hele tiden? Ville de smutte længere op, hvis hun fik hikke af sin Moët champagne? Selvom det aldrig bliver tilnærmelsesvist frækt, så når Ana og Christian faktisk omkring mange seksuelle gadgets på to timer. Udover vaginakuglerne tager de både masker, blindfolds, brystvorteklemmer, håndjern, massageolie og en imponerende benspredende teleskopstang – fremstillet specielt til filmen – i brug. Men har det noget som helst med virkeligheden at gøre?

"Brugen af sexlegetøj i filmen er meget blød, men den illustrerer nok meget fint, hvad folk bruger – i hvert fald dem, der ikke er i branchen eller i fetichmiljøer," siger 27-årige Anna Lilja Steensig. Hun er medgrundlægger af online sexshoppen winkwink.dk, hvor hun siden shoppens åbning i 2013 har arbejdet med både indkøb, kundeservice, marketing og siden med produktbeskrivelser sideløbende med sin masteruddannelse i teknoantropologi, hvor hun skrev speciale om 'teledildonics' – det vil sige fjernstyret sexlegetøj.

Fifty Shades Darker forklarer Mr. Greys BDSM-interesse med en traumatisk barndom og en misbrugende mor, men Steensig fortæller, at interessen for sexlegetøj er langt bredere blandt almindelige danskere. "Man tror det måske ikke, men det er alle slags mennesker. Det er både dig og mig, unge og gamle, og folk med alle mulige seksuelle præferencer," siger hun og tilføjer som kommentar til filmen: "Man kan jo sagtens tænde på smerte uden at have haft en hård barndom."

Kunderne på shoppen fordeler sig i grove træk i tre grupperinger, forklarer hun. Der er nybegynderne, som ifølge Steensig "typisk er lidt yngre," og som typisk går efter et lidt lavere prisniveau. I den ande ende af skalaen findes de meget erfarne, som har en "mere specifik præference", og som typisk bruger lidt flere penge. Indimellem de to kategorier er der en bred mellemgruppe, som måske har eksperimenteret en lille smule og er blevet pirret til at udleve en bestemt fantasi – for eksempel via Fifty Shades of Grey, forklarer Steensig.

Hele branchen oplever samtidig et stigende fokus på sexlegetøj markedsført til par. "Det er en ny målgruppe, for før i tiden var sexlegetøj noget, man købte, fordi man ikke havde en partner eller skulle stimuleres alene." Folkene bag filmene og bøgernes brand har selvfølgelig også set potentialet i at markedsføre sexlegetøj til par, og de har derfor lanceret en ifølge Steensig "eksklusiv og strømlinet" produktserie "i den milde ende" med for eksempel blindfolds, fjer og håndjern, som så senere er udvidet med legetøj, penisringe og piske – alt sammen med blåstemplingen "Approved by E. L. James", som er forfatteren bag filmenes bogforlæg.

Og netop den blåstempling fra et kendt brand har formentlig været medvirkende til en øget interesse for produkterne, som ifølge Steensig var særligt udtalt op til den første film i 2015. "Man kan helt sikkert sige, at Fifty Shades of Grey har været med til at trække nogle af de her pirrende bondageprodukter ud af den mørke kælder og ud til en større og anderledes målgruppe."

Alligevel har Anna Steensig tit oplevet folks forbavselse og til tider forargelse, hvis hun for eksempel til en fest har brudt isen med at fortælle, at hun arbejder med sexlegetøj. "Men så går der lidt tid, og folk får lidt at drikke, og så bliver de super nysgerrige," fortæller hun. "Jeg bliver tit spurgt til råds om alt muligt, som jeg måske ikke har lyst til at vide om de her mennekser, jeg ikke kender." Ifølge Steensig er tabuet omkring sexlegetøj dog ved at ændre sig. "Jeg tror, det ligeså stille går en vej, hvor man begynder at kunne tale mere frit om det. Og for eksempel Fifty Shades of Grey har været med til at legitimere det."

Det er jo fedt, men der er bestemt stadig grund til at være kritisk over for en film, som lærer os, at en kvinde sagtens kan leve med en mands diktatoriske kontrol og afstraffelse, hvis hun får en Macbook for det, og at en mand ikke behøver ikke have snerten af personlighed eller psykisk stabilitet, hvis han bare har penge og kan slikke fisse. Og hvis man så bare kunne undskylde det med, at det i det mindste var fræk underholdning – men nej. Nok er hovedrolleindehaverne meget veldrejede eksempler på menneskeracen, men jeg har seriøst haft bedre kemi med ansatte hos Borgerservice, der skulle forny mit pas, end skuespillerne Jamie Dornan og Dakota Johnson har med hinanden.

Tag det her klip som eksempel. (Det mest interessante er seriøst de thailandske undertekster:)

Til gengæld vil jeg for evigt sammenkæde filmen med min nye viden om vaginakugler – eller "elskovskugler", som Steensig fortæller mig, at de også kaldes. De fungerer ved, at der inde i kuglen er placeret en mindre kugle. "Det er det, der kan give den stimulerende effekt, når man går, står eller bliver spanket af Mr. Grey." Derudover har de mange sundhedsrelaterede fordele. "De træner bækkenbunden, så man i en senere alder bedre kan holde på vandet, har nemmere ved at føde og får stærkere orgasmer," oplyser Steensig mig og tilføjer, at brugen af kuglerne skulle være op til ti gange så effektiv som almindelige knibeøvelser. "Det var faktisk det første, jeg tænkte, da han hev dem frem."

Jeg runder af med at spørge hende, hvad hun syntes det bedste ved filmen var.
"Seattle fremstår virkelig som en pæn by," svarer hun tørt, og jeg giver hende ret. Fifty Shades Darker er en imponerende dårlig film. Den føles som én lang begivenhedsløs skuffelse, som med alt for store mellemrum afbrydes af middelmådig sex. Du ved, ligesom livet.