Advertisement
Advertisement
De partier, som anbefaler os at stemme nej, siger så, at vi sagtens kan blive ved med at være en del af Europol, fordi vi bare kan lave en såkaldt parallelaftale, men den går heller ikke - i hvert fald ikke nødvendigvis, for det er slet ikke sikkert, at Danmark kan få sådan en. Hvis vi kunne, ville det højst sandsynligt tage flere år, før den kom i hus. Danmark har seks gange før søgt om at få en parallelaftale. To gange har vi fået afslag.Danmark har seks gange før søgt om at få en parallelaftale. To gange har vi fået afslag.
Advertisement
Der er endda kloge mennesker, som mener, at hvis danskerne stemmer nej og altså beholder retsforbeholdet, så glider vi lige så stille tilbage til tiden før Maastricht-traktaten i 1992, hvad angår indflydelse. Maastricht var den traktat, vi ikke gad være med i, og det var vores nej til den, der gjorde, at vi fik vores fire forbehold. Det er blandt andet derfor, vi ikke har Euro, men gode, gamle, danske kroner, og det er derfor, vi med blot en smule fri ryg kan vride os udenom, når andre EU-lande skal sige goddag og velkommen til flygtninge fra krigsplagede lande verden over.Her bliver vi dog lige konkrete igen, det ville jo klæde os. Vi skal have eksempler, sgu!Hvis vi nu siger, at en dansk mand, som bor i Danmark, men som har sommerhus i Italien og værdier i diverse franske banker, fordi han er temmelig international og i øvrigt elsker vin, begrædeligt afgår ved døden, så er det klart, at så skal hans børn i Danmark arve det hele. Hvis vi stemmer nej, bliver det bare ikke særligt nemt for nævnte børn, da de i det tilfælde skal føre arvesagen i både Danmark, Italien og Frankrig. Udenlandske og sikkert helt vildt korrupte domstole skal så have nallerne i sagen, og hvis den danske mands børn ikke er helt skarpe på, hvordan man bedst bestikker en italiensk dommer, er det bare ærgerligt. Ingen arv til dem.Et andet eksempel: En kvinde har anmodet om et tilhold af de danske myndigheder, fordi hendes nu (heldigvis) ekskæreste er et voldeligt røvhul med et seriøst problem, hvad angår temperament. Hun får tilholdet, og ekskæresten må derfor ikke komme i nærheden af hende. Så langt så godt. Derefter flytter kvinden til Malmø, hvor hendes søster bor, men hvis vi stemmer nej 3. december, skal de svenske myndigheder faktisk ikke anerkende tilholdet, og kvindens ekskæreste kan derfor snildt tage turen over vandet og være et røvhul på svensk også.Altså - hvis vi stemmer nej, bliver det pisse besværligt at være dansker, fordi vi så får sværere ved at tale med resten af Europa. Og, og, og! Glem ikke de pædofile, bankrøverne og morderne.Hvis vi stemmer nej, bliver det pisse besværligt at være dansker, fordi vi så får sværere ved at tale med resten af Europa.
Læs også: Hvad er det værste, der kan ske, hvis du stemmer ja den 3. december?