Denne artikel er også udgivet i juni-udgaven af VICE Magazine

'Mandatory Data Retention' – på dansk sessionslogning – er det nye sort i lande over hele verden. For nylig forsøgte justitsminister Søren Pind at få gennemført et lovforslag, der ville pålægge internetudbydere at logge al deres kunders trafik og gøre det tilgængeligt for politi og efterretningstjenester.

Efter en heftig debat trak regeringen forslaget tilbage med henvisning til omkostningerne for industrien, men vi vil snart se dem forsøge at implementere det på ny. (Det skal siges, at Søren Pind blokerede mig og en skov af andre mennesker på Twitter, fordi vi stillede spørgsmålstegn ved sessionslogning. Dog elsker jeg ham stadig for uforvarende at have givet mig muligheden for at bevise, at Danmark spillede en nøglerolle i USAs forsøg på at få udleveret den notoriske NSA-whistleblower Edward Snowden i 2013).

Diskussionen om sessionslogning er som regel ret teknisk af natur, hvilket er forståeligt, men ikke desto mindre en skam, da det er noget, der påvirker os alle sammen. Her er fire ikke-tekniske grunde til, at du bør give en fuck:

Forslaget om sessionslogning er et eksempel på masseovervågning: det tillader regeringsinstanser vilkårligt at massehøste personlig data fra alle private individer, der benytter sig af internettet. I kølvandet på Snowden-åbenbaringerne er der mange, der har vedkendt sig farerne ved den her type overvågning, der gør borgere til mistænkte, regeringer til herskere og private firmaer til fuldmægtige mellemmænd.

Alle de ting er uacceptable i et demokrati, og det er derfor, at næsten alle civiliserede, demokratiske lande har love, der værner om privatlivet og garanterer, at borgere ikke kan blive genstand for overvågning uden mistanke. Logningen af samtlige borgeres nettrafik er per definition i strid med dette princip. I Danmark er de privatlivsbeskyttende love både at finde i vores grundlov (§72) og i straffeloven, hvilket fører os til næste punkt:

Masseovervågning af internetbrug er blevet overvejet før. Det var rent faktisk implementeret i Danmark i årevis (2007-2014). Det stoppede, da EU-domstolen erklærede sessionslogningstiltaget ugyldigt og kaldte obligatorisk sessionslogning for "en vidtrækkende og særdeles alvorlig krænkelse af den grundlæggende ret til et privatliv og til at beskytte personlig data, uden at den krænkelse begrænser sig udelukkende til det nødvendige." Det er en pæn måde at sige: "Det her lort er ulovligt." Retskendelsen stillede også krav om, at de EU-lande, der allerede havde implementeret sessionslogning, skulle indordne sig efter loven. At politikere foreslår noget ulovligt, gør det ikke mindre ulovligt. Det gør det heller ikke mindre værd at give en fuck for. Men det er jo for vores eget bedste, ikke?

På Motherboard: Se Al Gore forklare, hvorfor civilisationen måske er uddød om 100 år

Kendsgerningerne ændrer sig ikke, lige meget hvor mange gange politikere råber "TERROR" for at få vedtaget problematisk lovgiving: Masseovervågning forebygger ikke terrorisme. Det indrømmer selv NSA samt det panel, der blev nedsat af præsident Obama efter Snowden-lækagen, og som konkluderede, at masseovervågning "ikke er essentielt til at afværge potentielle angreb."

Herhjemme i Danmark kan vi lære en masse af vores mange års erfaring med at indsamle internetdata. Lad os gøre det: Sessionslogning er ifølge en rapport fra justitsministeriet fra 2012 kun blevet brugt som bevismateriale i én retssag – en retssag, der havde absolut ingenting at gøre med terrorisme.

Det kan godt være, at lortet ikke forhindrer terrorisme, men det er enormt effektivt, hvis man gerne vil udspionere almindelige borgere, udarbejde præcise profiler for alle, holde styr på, hvem journalister mødes med, den slags ting. Fremragende til autoritære diktaturer. Knapt så fedt i demokratiske lande. I øvrigt synes jeg, at den slags argumentation er ekstremt ubehagelig på samme måde som argumenter for, at "tortur ikke virker." Det PASSER. Masseovervågning virker ikke. Det gør tortur heller ikke. Men selv hvis det virkede, ville det stadig være forkert.

Mange har beskrevet vestens politik i forhold til den såkaldte "War On Terror" som 'et skråplan'. Jeg ser det sådan her: Hvis du står på toppen af en stejl bakke og overvejer, om du skal tage et par skridt frem, er det okay for dine venner at sige; "Hey! Pas på – det er lidt af et skråplan." Men hvis du derimod allerede er i frit fald og undrer dig over, hvorfor du ikke tog faldskærm på, virker det lidt som et fjollet råd at give.

Oversat til moderne politik ville en streng advarsel om skråplanet have været fantastisk, før en drone blev sendt ud for at myrde folk uden sigtelse, retssag eller domsafsigelse, eller før vores regeringer besluttede sig for at droppe princippet om, at ingen burde kunne overvåges uden en retskendelse og rimelig mistanke om, at han eller hun har begået ulovligheder. Der havde advarsler om skråplaner været nyttige. Det løb er for længst kørt. Vi har lagt skråplanet bag os og styrter direkte mod jorden lige nu.

Og det kommer kun til at blive værre. I stedet for at arve et velfungerende demokrati, der regeres af lov og ret, vil fremtidige generationer vokse op i et orwellsk tyranni, der bare venter på det næste terrorangreb til at feje de sidste rester af en godartet civilisation bort. Set i et større perspektiv virker det som noget, der er værd at give en fuck for. Rom blev ikke fucked på en dag, som man siger. Det krævede i første omgang en masse fusk og skråplaner.

Jo hurtigere vi er til at indse, at det er os og ingen andre, der skal give en fuck, jo bedre.

Flere ting fra VICE, du bør give en fuck for:

Her er de danske toppolitikeres reaktioner på terrorangrebet i Bruxelles

Den tidligere FBI-agent, der er sikker på, at han kunne have forhindret 9/11

Sådan kan gopler, nano-robotter og nøgenrotter gøre mennesker udødelige