FYI.

This story is over 5 years old.

Entertainment

Se Alan Rickman spille en klam, gammel mand i sin sidste kortfilm

I sin sidste kortfilm Dust fra 2013 spiller Alan Rickman en forbryderisk stalker, der forfølger en lille pige og hendes mor.

Alan Rickman i et still fra filmen 'Dust'

Uanset om han spillede en nådeløs Østtysk terrorist, en korrupt sheriff i Nottingham eller en snerrende Slytherin-professor, så løftede Alan Rickman alle sine roller med intellekt og elegance. Han døde torsdag af kræft i en alder af 69.

Selvom han måske i udpræget grad var kendt for sin dragende, bløde stemme, excellerede Rickman i at kommunikere intense følelser kun med et blik. På trods af at hans skuespilkarriere varede næsten 40 år og indbragte ham Golden Globes-, BAFTA- og Emmy-statuetter, så medvirkede den britiske skuespiller kun i en lille håndfuld kortfilm. Hans fantastiske evne til at spille en klam skiderik er perfekt forløst i Ben Ockrent og Jake Russels film Dust fra 2013.

I den næsten dialogløse film forfølger Rickman i stilhed en ung pige og hendes mor, mens de er på vej hjem fra skole. Gennem den forbryderiske karakter formår Rickman at formidle en gennemborende og dybt foruroligende længsel. Filmen har i det hele taget - præcis som det er tilfældet med Rickmans bedste karakterer - mere at byde på, end hvad man lægger mærke til ved første øjekast.