Vi har alle sammen været der: Det er mandag, og verden er næsten gået under, før du overhovedet har slæbt dig ud af sengen. Dine hjerneceller har endnu ikke regenereret sig efter weekendens udskejelser og skriger af væmmelse ved enhver tanke om det liv, du er vågnet op til. Du er træt af din garderobe, træt af at høre de samme to playlists…at veksle ord med andre mennesker virker fuldstændig uoverskueligt. Du har desperat brug for et roligt fikspunkt – et zen-agtigt, mentalt happy place, du kan trække dig tilbage til, mens du vænner dig til hverdagens støj og stress igen.Men bare rolig, vi har dig: Fra det mørke Vestjylland kommer en musikvideo med en stemning, der bedst kan beskrives som den diametrale modsætning af alt, hvad LMFAO nogensinde har lavet.Mød den aarhusianske firemandsgruppe, Røgsignal. Og nej, før du spørger: De har absolut intet med Klumben at gøre. Røgsignal består af Nikolaj Bugge, Jakob og Henrik Lauritsen og Jonas Møller Andreasen, der alle oprindeligt er fra Vestjylland, og mødtes på MGK. Ved siden af henholdsvis konservatorie-, ingeniør- og antropologuddannelser har de siden 2011 komponeret blød og behagende indiejazz.Nummeret "Der løber meget vand i åen" er fra Røgsignals debutalbum Pletter på solen fra 2016, og er en nostalgisk hjemveende hyldest til bandets vestjyske aner. Videoen, der fik fysisk premiere i Aarhus i torsdags, er udarbejdet af filminstruktør/fotograf Per Krogh og visual designer Christian Duus, og følger den autentiske lastbilchauffør "Peter Paris" i sin næsten katartiske hverdagsrutine, til den bløde og afslappende lyd af nærmest bedøvende instrumentalmusik. Tænk True Detective sæson 1, bare uden gys og kvindemord.Tjek videoen ud her og svæv uden om din mandagspsykose og scroll længere ned for at læse, hvad der skete, da vi tog kontakt til frontmand Nikolaj Bugge:Noisey: Hej Nikolaj, fed video. Hvem er Røgsignal?
Nikolaj Bugge: Vi er fire gutter, der bor i Aarhus og allesammen kommer fra Vestjylland. Vi har spillet sammen siden 2011. Vi begyndte at lave nogle DIY-optagelser af en længere turné af nogle efterskoler, som vi var på. Så udgav vi det. Stille og roligt begyndte der at dukke et større publikum op, når vi spillede.Det lyder som om at en stor del af jeres identitet som band har været visuel fra begyndelsen. Har det været meningen?
Der var ikke særlig mange af os, der havde lavet original musik før – og da slet ikke instrumental musik. Så jeg tror bare, at vi havde lyst til at undersøge, hvad der skete, hvis vi satte os sammen i et rum. Og der opstod mange associationer i musikken, som man kunne overføre til noget visuelt. Vi er allesammen meget inspireret af Vestjylland, hvor vi kommer fra. Det er et meget specielt landskab hvor der bare er ro, plads, tid, og åbne vidder. Og det, tror jeg ubevidst, at vi prøvede at putte ned i vores sange, så der netop også er noget tålmodighed, melankoli og tristesse.Hvordan bliver man overhovedet enig om at starte et instrumentalt band?
Vi mødtes på MGK i Holstebro. Så blev vi alle sammen lidt trætte af, at der ikke skete noget i Holstebro, så vi flyttede til Aarhus. Siden er der nogle af os, der har læst på Musikkonservatoriet, og nogle, der har læst til ingeniør og antropolog.Jeres musik må siges at være ret niche. Er der en dansk scene for indiejazz?
Det begynder der at være mere og mere. Jeg tror, at det er, fordi jazz har taget en retning lige nu, hvor det egentlig lyder som popsange med en forsanger, der har glemt at møde op. Og det, synes vi ,egentlig er et ret charmerende format at udforske. Der er en lækker kompositorisk ro i ikke at have for travlt med at proppe alle mulige smarte akkorder ned i musikken. Og selvfølgelig trækker vi på vores referencer. Vi har selvfølgelig hørt meget jazz, men også meget Queens of the Stone Age og The War on Drugs.Hvor tit er I ude og spille?
Vi spiller mellem 20 og 30 koncerter om året, typisk på regionale jyske spillesteder og klubber. I København har vi spillet på alt fra Huset til Cafe Blågårds Apotek. Og så er der selvfølgelig jazzfestivaler. Vi vil hellere have et tætpakket sted end en enorm scene.Hvor meget spillede I "Der Løber Meget Vand I Åen" for instruktør Per Krogh og visuel designer Christian Duus, inden videoen blev lavet?
Vi havde en klar idé om, at nummeret skulle have en musikvideo. Og så kendte vi tilfældigvis Christian…som kendte Per, der er filminstruktør. Og de havde længe haft en ide om, at de ville teame up og lave noget sammen. De synes, nummeret var megafedt, og så blev det et pilotprojekt for dem. Vi har faktisk næsten ikke været med til selve optagelserne. De fulgte ham her "Peter Paris", som er en rigtig lastbilchauffør, der kører mellem Aarhus og Paris en gang om måneden. De fik sendt ham til danselektioner og alt muligt for at gøre ham klar til scenerne. Han har aldrig figureret på film før og har sådan et ret vildt, Clint Eastwood-agtigt ansigt.Tak, Nikolaj.
Advertisement
Nikolaj Bugge: Vi er fire gutter, der bor i Aarhus og allesammen kommer fra Vestjylland. Vi har spillet sammen siden 2011. Vi begyndte at lave nogle DIY-optagelser af en længere turné af nogle efterskoler, som vi var på. Så udgav vi det. Stille og roligt begyndte der at dukke et større publikum op, når vi spillede.
Advertisement
Der var ikke særlig mange af os, der havde lavet original musik før – og da slet ikke instrumental musik. Så jeg tror bare, at vi havde lyst til at undersøge, hvad der skete, hvis vi satte os sammen i et rum. Og der opstod mange associationer i musikken, som man kunne overføre til noget visuelt. Vi er allesammen meget inspireret af Vestjylland, hvor vi kommer fra. Det er et meget specielt landskab hvor der bare er ro, plads, tid, og åbne vidder. Og det, tror jeg ubevidst, at vi prøvede at putte ned i vores sange, så der netop også er noget tålmodighed, melankoli og tristesse.Hvordan bliver man overhovedet enig om at starte et instrumentalt band?
Vi mødtes på MGK i Holstebro. Så blev vi alle sammen lidt trætte af, at der ikke skete noget i Holstebro, så vi flyttede til Aarhus. Siden er der nogle af os, der har læst på Musikkonservatoriet, og nogle, der har læst til ingeniør og antropolog.Jeres musik må siges at være ret niche. Er der en dansk scene for indiejazz?
Det begynder der at være mere og mere. Jeg tror, at det er, fordi jazz har taget en retning lige nu, hvor det egentlig lyder som popsange med en forsanger, der har glemt at møde op. Og det, synes vi ,egentlig er et ret charmerende format at udforske. Der er en lækker kompositorisk ro i ikke at have for travlt med at proppe alle mulige smarte akkorder ned i musikken. Og selvfølgelig trækker vi på vores referencer. Vi har selvfølgelig hørt meget jazz, men også meget Queens of the Stone Age og The War on Drugs.Hvor tit er I ude og spille?
Vi spiller mellem 20 og 30 koncerter om året, typisk på regionale jyske spillesteder og klubber. I København har vi spillet på alt fra Huset til Cafe Blågårds Apotek. Og så er der selvfølgelig jazzfestivaler. Vi vil hellere have et tætpakket sted end en enorm scene.Hvor meget spillede I "Der Løber Meget Vand I Åen" for instruktør Per Krogh og visuel designer Christian Duus, inden videoen blev lavet?
Vi havde en klar idé om, at nummeret skulle have en musikvideo. Og så kendte vi tilfældigvis Christian…som kendte Per, der er filminstruktør. Og de havde længe haft en ide om, at de ville teame up og lave noget sammen. De synes, nummeret var megafedt, og så blev det et pilotprojekt for dem. Vi har faktisk næsten ikke været med til selve optagelserne. De fulgte ham her "Peter Paris", som er en rigtig lastbilchauffør, der kører mellem Aarhus og Paris en gang om måneden. De fik sendt ham til danselektioner og alt muligt for at gøre ham klar til scenerne. Han har aldrig figureret på film før og har sådan et ret vildt, Clint Eastwood-agtigt ansigt.Tak, Nikolaj.