Sådan er det at gå på arbejde på Københavns oplagte terrormål dagen efter bomberne i Bruxelles

En lufthavn og en metrostation var målene for terroristerne og deres bomber i Bruxelles tirsdag morgen. I alt mistede 34 mennesker livet, hundredevis blev såret, og Belgien er i højeste alarmberedskab - og i sorg.

Det er ikke længe siden, at terroren senest ramte Europa, da 130 mennesker mistede livet ved skud- og bombeangreb i Paris, og eksperter vurderer, at det ikke er et spørgsmål, om det vil ske igen, men hvornår og ikke mindst hvor.

Så hvordan er det mon at gå på arbejde på en metrostation og i en lufthavnen i København dagen derpå?

Hvordan er det at stå dagen lang på Nørreport Station, landets travleste metrostation, som af adskillige eksperter gennem årene er blevet udpeget som et oplagt terrormål? Og hvordan er det at skulle møde på arbejde i Københavns Lufthavn, hvor de ansatte har bedt om et møde med politiet for at få mere information om deres sikkerhed?

Vi har spurgt.

VICE: Påvirkede terrorangrebet dig i forhold til at gå på arbejde i dag?
Martin: Ja, helt sikkert. Jeg føler, at jeg er et nogenlunde rationelt tænkende menneske med en masse bløde værdier, men jeg kan ikke lade være med sådan noget racial profiling, når jeg eksempelvis ser en mellemøstligt udseende mand, som måske går og ser lidt skummel ud. Jeg kan ikke lade være med at have de der tanker. Så jeg tager mig selv i en opførsel, jeg egentlig ikke bryder mig om.

Fordi det blandt andet var en lufthavn, der blev angrebet den her gang, er jeg mere nervøs, end jeg var i forbindelse med angrebet i Paris. Der blev vi faktisk evakueret dagen efter på grund af en bombemistanke, men der følte jeg ikke frygten. Efter angrebet i Belgien kan jeg bedre selv genkende situationen, og jeg vil ikke sige, at jeg er decideret bange, men jeg har helt klart haft det i baghovedet hele dagen.

Er det noget som dine venner og familie har udtrykt bekymring over?
Begge mine forældre er kriminalbetjente, og min far ringede og sendte en sms for at høre, om jeg var okay. Og hvis terroren fortsætter, vil mine forældre nok ikke være så glade for, at jeg fortsætter med at arbejde herude.

Hvad gør man så for at ryste den frygt af sig og komme af sted på arbejde?
Jeg tror - også med mine forældres baggrund - at jeg har forholdsvis stor tiltro til de danske autoriteter og det danske politi. Jeg har også lagt mærke til, at det ikke er det normale politi, som patruljerer herude i dag, det er aktionsstyrker. Desuden har jeg også den tilgang, at hvis det sker, så sker det. Jeg er ikke overtroisk, men nogle gange er skæbnen ude af ens hænder. Og hvis terrorister virkelig vil angribe, så kan det ikke undgås. Og så er jeg rigtig glad for at arbejde herude i lufthavnen.

Føler du, at I som medarbejdere bliver taget ordentlig hånd om i sådan en situation her?
Ja, men der har ikke været ekstra information, som der var i forbindelse med demonstrationerne omkring den svenske grænsekontrol. Der blev vi briefet godt. I forbindelse med det her har der faktisk ikke været så mange udmeldinger.

Hvis nu terroren fortsætter, kunne du så finde på at finde et andet arbejde?
Nej, det tror jeg ikke. Det kan godt være, andre vil gøre det. Men ikke jeg. Man bliver også ramt af den der trodsighed, hvor man ikke vil ligge under for frygten. Tanken strejfede mig i morges, om jeg skulle finde noget andet, men det er nok en blanding af stædighed og dovenskab, det er jo heller ikke nemt at finde et arbejde for tiden. Jeg synes, lufthavnen er et fedt sted at arbejde. Hvis jeg endelig skulle finde noget andet, så ville jeg måske prøve at finde noget på den anden side af sikkerhedskontrollen, herude hvor vi er, kan alle jo bare gå ind. Her er vi ekstra udsatte.

VICE: Har angrebene påvirket dig i forhold til, at du skulle herind og stå i dag?
Trine: Selvfølgelig tænker jeg over det. Nørreport er jo et knudepunkt, så det ville nok være her det skete, hvis det skulle ske. Men det er ikke sådan, at jeg tænker, at jeg ikke har lyst til at stå her i dag.

Har din familie udtrykt bekymring over, at du står her?
Vi snakker da om tingene derhjemme, for vi står jo på de her knudepunkter som Nørreport Station og Københavns Hovedbanegård, der kunne være terrormål.

Er det et bevidst valg ikke at ligge under for terrorfrygten?
Det er svært at sige, for det er også tit tilfældigheder, og man kan ikke lade sit liv styre af den slags. Men alligevel, hver gang jeg er her på Nørreport, så tænker jeg da lidt på det. Jeg kan godt mærke, at jeg lige kigger en ekstra gang, hvis der står en taske uden opsyn. Og specielt når politiet patruljerer så meget med maskingeværer, så kan det godt virke lidt voldsomt. Det gør mig ikke utryg, men det er lige en påmindelse om, at det altså kan ske. Det er i baghovedet hele tiden.

I jeres team her på gaden, taler I så om den slags her?
Ikke sådan på anden vis end at vi snakker om, hvad der sker. Terrorfrygten er her naturligvis, men vi lader os ikke slå ud af den.

VICE: Har angrebene i Bruxelles påvirket dig i forhold til dit arbejde?
Maja: Nej, det påvirker mig overhovedet ikke. Der er så meget sikkerhed herude, som gør, at jeg føler mig helt tryg.

Det skete jo alligevel i Bruxelles på trods af høj sikkerhed. Er det noget din familie eller venner har kommenteret?
Nej, slet ikke. Jeg går glad på arbejde og tænker slet ikke over, at der kan ske noget. Hvis det sker, så sker det. Man ved aldrig, hvor og hvornår sådan noget vil ske. Så det afholder heller ikke mig fra at tage ud at flyve.

Vi har ikke talt om det, andet end som man almindeligvis gør, når man taler med sine kolleger om, hvad der sker rundt omkring i verden. Jeg tænker ikke over, at det eventuelt kan ske her. Terrorfrygten har ikke fået fat i mig.

Mere om terrorangrebet i Bruxelles:

I Bruxelles' gader efter bombeangrebene

Her er de danske toppolitikeres reaktioner på terrorangrebet i Bruxelles

Vi spurgte en ekspert, om vi skal være særligt bange for terrorangreb mod Danmark