Elektronik-giganter gør alt, hvad de kan for at gøre dine reparationer dyre

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Motherboard og bringes her med bidrag fra VICE DANMARK.

Nyhedshjemmesiden Electrek, der skriver om elbiler, energi, og lignende har dokumenteret Emil Ellefsens kvaler. Han er tidligere ansat hos Tesla, og åbnede et Tesla-servicecenter i Kastrup ved navn Autoskadestuen A/S. Men Ellefsens værksted har ikke formået at blive et "Tesla-godkendt autoværksted," hvilket ellers ville give dem adgang til reservedele langt billigere såvel som reparationsmanualer. Tesla påstår, at der ikke er brug for endnu et værksted i Danmark, selvom de to servicecentre vi har i landet, har ventetid på op til tre måneder. Tesla tjener til gengæld endnu flere penge på at monopolisere reparationer.

Det er ikke kun skidt for et lille værksted i Kastrup. Teslas strategi med at monopolisere reparationer er præcis den samme som Apple og andre elektronikfabrikanter bruger i et forsøg på at monopolisere reparation af smartphones.

Før Apple havde formået at opbygge en robust infrastruktur til deres reparationer, udnævnte de uafhængige butikker til at være "autoriserede reparatører". De autoriserede kunne købe reservedele direkte fra firmaet og havde adgang til Apples interne manualer. Men i 2010 da Apple blev bedre udstyret til at reparere store mængder telefoner, holdt de op med at indlemme flere butikker i programmet. De har heller ikke gjort det siden. Samtidig har en analytiker vurderet, at Apples eget værksted udfører reparationer for omkring 6 milliarder kroner om året.

Heldigvis kan bilfabrikanter ikke længere beslutte hvilke værksteder, der arbejder på deres biler - men når det kommer til computere, smartphones og andet elektronik er det en anden sag.

I USA er der tusindvis af steder, hvor man kan få repareret sin Tesla, eller en hvilken som helst anden bil, hvilket blandt andet skyldes en lov, der blev indført, som gjorde det ulovligt for bilfabrikanter at nægte autoværksteder adgang til manualer. Loven blev forsøgt gennemført i omkring et årti, og hver gang blev den bekæmpet af lobbyister fra bilindustrien, men til sidst lykkedes det at få den igennem.

Det betyder, at værksteder i USA nu kan betale 3000 dollars om året (ca. 20.000 kroner) for at blive godkendt som Tesla-værksted (ligesom med andre bilmærker). Det er naturligt nok virkelig godt for forbrugerne. Nu slipper de for at være tvunget til at være afhængig af fabrikanternes egne servicecentre, og de kan i stedet tage forbi et uafhængigt værksted, som har mulighed for at få dokumentation fra fabrikanten. Problemet er, at de digitale informationer indlejret i moderne bilers computere - hvilket især gør sig gældende på en hyperdigital bil som Tesla - kan tilbageholdes af fabrikanterne. Der er altså brug for en revidering af lovgivningen.

Selvom bilfabrikanter nu stiller manualer til rådighed for selvstændige værkstedet og forbrugere, er elektronikfirmaerne ikke tvunget til at gøre det samme, og derfor afholder de fleste af sig fra at gøre det. I praksis betyder det at uafhængige reparatører skal lære at reparere telefoner ved at prøve sig frem - eller støtte sig til online guides fra steder som iFixit.

At skifte en iPhoneskærm er ikke længere et mysterium, fordi så mange mennesker har åbnet og repareret dem selv, men professionelle reparatører, som skal skifte en udbrændt LCD-sikring eller andre esoteriske og komplicerede komponenter, må enten finde en piratkopieret guide online eller have omfattende viden om, hvordan printplader fungerer helt fundamentalt for at have en chance for at kunne reparere én. Det er også ufattelig svært for en lille butik at leve af at reparere de mindre populære mærker, hvis de hele tiden skal prøve sig frem, hver gang de får en ny ting at reparere.

"Det er ikke urimeligt at spørge efter en manual, for hvis fabrikanterne monopoliserer reparationer ved at nægte folk adgang til udstyret, så forhindrer man ikke bare reparationer, man gør hele systemet mindre effektivt," siger Gay Gordon-Byrne, direktør for repair.org. "Alle kan finde ud af at åbne et produkt og regne problemet ud metodisk, men så gør man hele processen langsommere, og man gør besværligheden ved reparationer til et fundamentalt problem i hele industrien."

På samme måde har elektronikfirmaerne ingen forpligtelse til at sælge reservedele til butikker, så de lader være. Det tvinger de små butikker til at købe dele direkte fra Kina eller tage dem fra brugte modeller, og det har gjort, at det grå marked for smartphonekomponenter er vokset kraftigt. Mange importerede smartphonedele kommer fra tvivlsomme steder, er af svingende kvalitet og kan være falske (som når et Apple-logo sættes på et dårligt produkt og sælges som 'ægte').

Apple og andre producenter har gjort alt, hvad de kan for at beslaglægge dele, der bliver importeret, og der er mange dokumenterede sager med uafhængige butikker, der er blevet ransaget for at bruge falske komponenter. Hver gang siger butiksejeren, at de troede, de købte lovlige dele.

Alle disse restriktioner giver fabrikanterne en tydelig fordel i forhold til de selvstændige butikker, og det begrænser forbrugernes valg og konkurrencen mellem butikkerne.

For at gøre noget ved det, har forbrugeradvokater kæmpet for at få samme lovgivning på elektronikområdet, som man har med biler. Tidligere på året forsøgte man i New York at indføre en sådan lov, som ville tvinge fabrikanter til at sælge reservedele og manualer "på fair vilkår" til uafhængige butikker og forbrugere. Apple og andre fabrikanter brugte al deres lobbymagt og fik dræbt lovforslaget.

Det er selvfølgelig ikke enden på drømmen om fair reparationer: Gordon-Byrnes Repair.org er en gruppe, der blev dannet sidste år med det udtalte mål at få indført en lov om lige vilkår for reparationer. Håbet er, at det ikke vil give mening for fabrikanterne at tilbageholde information, ligesom man så det med bilerne.

Emil Ellefsons oplevelse med at starte et værksted i Kastrup viser, at hvis ikke der bliver gennemført en bedre regulering, har firmaerne intet incitament til at opgive deres jerngreb om reparationerne. Men det kan sagtens lade sig gøre at fabrikanterne måler sig med de uafhængige værksteder uden at fabrikanterne går bankerot.

Tesla svarede ikke på vores anmodning om en kommentar, men generelt tjener elektronikfirmaer flere og flere penge på at reparere og forbedre deres egne produkter. Det er nok ikke på reparationer, at Tesla tjener fleste penge lige nu, men det kan det måske blive i fremtiden, efterhånden som flere Teslaer bryder sammen i takt med, at de kører mange flere kilometer. I den forstand er det ikke underligt, at firmaet gerne vil udføre så mange af reparationerne som muligt selv.

Siden Apple er holdt op med at udnævne "autoriserede reparatører", er de uafhængige butikker blevet nødt til at navigere gennem junglen af Kinas grå markeder. Der er kun få værksteder, der overhovedet gider at reparere andre typer smartphones, fordi det kræver alt for meget at skaffe dele og regne ud, hvordan tingene hænger sammen.

Lovgivningen formåede med held at puste nyt liv i bilernes reparationsindustri. Der er ingen grund til, at det ikke også kunne komme til at fungere på samme måde med anden elektronik.

Læs mere på VICE:

Dit liv bliver bedre, hvis du dropper din smartphone

Den nye iPhone SE føles lidt gammel, fordi skærmen faktisk er det

En mand, der parkerer dyre biler, fortæller hvad der sker med bilen i dit fravær