FYI.

This story is over 5 years old.

Drugs

Når cannabis er den eneste medicin, der virker

Vi snakkede med danske Jack Mikkelsen, der behandler sin sclerose ved at ryge op til 2,5 gram skunk om dagen.

I dag behandler Folketinget et forslag om legalisering af cannabis til medicinsk brug. Forslaget er fremsat af Carolina Magdalene Meier, der er Sundhedsordfører for Alternativet, og til at ville lovliggøre cannabis til medicinsk behandling. har man positive erfaringer med at behandle en lang række sygdomme som for eksempel cancer og sclerose med cannabis. På trods af det har det indtil nu været vanskeligt at få lov at bruge cannabis til behandling i Danmark, men det kan ændre sig efter dagens afstemning i Folketinget.

Advertisement

et lille flertal forventes at stemme ja

I udlandet

Læs også: Nej, hash er ikke et 'gateway drug'

For at blive klogere på, hvordan cannabis kan have en lindrende effekt over for visse sygdomme, og hvordan det føles, når din selvmedicinering gør dig kriminel, ringede vi til Jack Mikkelsen, der tidligere har udtalt sig til den danske afdeling af interesseorganisationen Students for Sensible Drug Policy. Jack fik konstateret sclerose som 29-årig og har røget op til 2,5 gram skunk om dagen de sidste mange år for at undgå spastiske anfald.

VICE: Hej Jack. Kan du fortælle mig lidt om din sygdom?
Jack Mikkelsen: Jeg blev diagnosticeret med sclerose i 2008. Fire år tidligere lå jeg brak i et halvt år på grund af sygdommen, men der mente lægerne, at jeg havde problemer med balancenerven. Det gik over, men så kom sygdommen igen i 2008, hvor det blev taget mere alvorligt, og jeg fik konstateret sclerose. Derfra gik det stærkt - jeg kom i kørestol meget hurtigt og røg på førtidspension allerede to år senere, fordi min sygdom var ret aggressiv. Jeg fik tre-fire forskellige medicin-præperater, men intet virkede. Så begyndte jeg at læse om cannabis.

Og nu er jeg så bruger af cannabis, fordi det virkeligt er gavnligt for mig.

Hvordan hjælper cannabis dig?
Det hjælper primært mod spasmer. Min krop laver ufrivillige bevægelser. Både om dagen og om natten. Når de opstår, så kan jeg 'slukke' mine spasmer ved at gå ud og tage tre hiv på en joint.

Advertisement

Hvor meget cannabis bruger du om dagen?
Jeg ryger mellem 1,5 til 2,5 gram skunk om dagen.

Er du så skæv hele tiden?
Nej, desværre. Jeg er aldrig skæv. Jeg bliver ikke påvirket af det. Jeg har ladet mig fortælle, at når man er syg, så bliver man ikke påvirket på samme måde. Nogle gange ville jeg da ønske, at jeg bare kunne sætte mig og ryge en hygge-joint i sociale sammehænge, men jeg bliver ikke skæv af det. Jeg har indtaget så meget cannabis i så mange år, og det gør, at jeg ikke bliver påvirket af det. Det er min medicin - det er det, jeg får ud af det. Cannabis sætter mig i stand til at være sammen med andre mennesker. Cannabis gør mig i stand til at have et liv.

Hvad sker der, hvis du ikke ryger cannabis?
Det er på en måde et svagt minde, for du kan altid få cannabis. Det kan være, at jeg bliver nødt til at tage ud at rejse uden cannabis, men det betyder ikke, at jeg ikke har cannabis på rejsen, for det findes alle steder. Det er ikke sværere end at sætte sig i en park i Berlin eller New York og så kigge sig lidt rundt. Det er så nemt at købe alle steder.

Men hvis jeg nu ikke røg cannabis, så ville min krop blive stiv, og jeg ville få ufrivillige bevægelser. Spasmer, hvert minut døgnet rundt. Jeg ville miste min appetit. Jeg kan faktisk ikke komme på ét punkt med hensyn til min sclerose, som cannabis ikke har en gavnlig effekt på. Det skulle måske lige være hukommelsen.

Læs også: I dag kan medicinsk cannabis blive lovligt i Danmark

Advertisement

Hvilke problemer giver det dig, at cannabis er ulovligt?
Jeg er for evigt utryg ved, at jeg ikke ved om min medicin bliver taget fra mig. Hvis politiet skulle tage min cannabis, så har jeg ikke nogen behandling mod min sygdom.

Din medicin er ulovlig, og det stempler dig som kriminel.
Ja. Det er et kæmpe problem. Det er super deprimerende at være stigmatiseret som kriminel, fordi man forsøger at afhjælpe sin sygdom. Jeg har sgu ikke bedt om at få sclerose som 29-årig. Jeg gør ikke skade på nogen. Jeg forsøger bare at gøre mit liv værdigt. At jeg så er tvunget ud i en situation, hvor jeg skal handle med kriminelle for at få min medicin - det er super deprimerende.

Foto: Privatfoto af Jack Mikkelsen

Få VICE direkte i din inbox

Mere om cannabis:

Dansk hash er tre gange stærkere, end det var for tyve år siden

Kan cannabis helbrede ADHD? Jeg røg mig skæv og prøvede at skrive den her artikel

Hvor rig bliver man af at sælge lovlig hash?