Billeder fra Danmarks mest udskældte asyllejr lige før lukketid

Den kraftige efterårsvind får teltdugene til at blafre højlydt, men ellers er der stille i lejren. Indtil for ganske nylig har området været beboet af 400 mandlige asylansøgere, men nu er asylcentret i Næstved som en spøgelsesby, der har nedlagt sig selv fra den ene dag til den anden. Da vi besøger lejren tre dage før lukningen, er langt de fleste af beboerne allerede tjekket ud, og stemningen er vemodig blandt de ansatte. De fleste har sidste arbejdsdag.

En del af teltene er allerede aflåst, mens andre stadig venter på at blive rømmet. Hvert telt rummer otte sovepladser med hver sin boksmadras, natlampe og strømforsyning. Mellem hver seng sørger en cirka halvanden meter høj spånplade for en minimal grad af privatliv, og for enden af teltet er der otte høje metalskabe til personlige ejendele. Indenfor i de nyligt forladte telte er der spor af liv overalt. Barbergrej, undervisningshæfter, bøger, billig elektronik, madvarer, en fladskærm uden stand, cykler, spiritus, snavset tøj og badetøfler er bare nogle af de ting, vi får øje på, da vi kigger ind bag presenningerne. Mellem teltene går enkelte beboere med affaldssække og sportstasker og pakker de sidste ting sammen, inden de bliver fragtet med busser til opholdscentre andre steder i landet.

De 50 telte på Beredskabsstyrelsens område i Næstved er en ud af fire teltlejre, som i al hast blev oprettet som svar på den massive tilstrømning af flygtninge, der kom til Danmark i 2015. Fra start af haglede kritikken ned over lejrene, som er blevet kaldt alt lige fra uværdige til unødvendige. Udlændingeminister Inger Støjberg har forsvaret lejrene ved at sige, at de er "ganske udmærkede" og tilføjet, at "hvis det er et signal, der får nogen til at vælge Danmark fra, så er det ikke et problem for mig."

Måske har signalet virket. I hvert fald er de aktuelle asyltal i Danmark så lave, at det slet ikke kan betale sig at holde lejrene åbne. I begyndelsen af september besluttede politikerne derfor at nedlægge 4800 indkvarteringspladser, men cirka 2000 af dem bliver sat på standby i tilfælde af en ny flygtningestrøm. Det gælder blandt andet teltlejren i Næstved, som skal kunne genåbne med 48 timers varsel.

Men lige nu er de ansatte fokuserede på at få sendt de sidste 40 beboere afsted, hvorefter teltlejren og de tilhørende bygninger kan lægges i dvale. En af de tilbageværende beboere er 23-årige Ahmed Drakshani, der er flygtet fra Iran. Han har boet i lejren i 9 måneder - lige siden begyndelsen - og har holdt sig i gang med hård træning i en lokal bokseklub i Næstved. Ahmeds flugt fra hjemlandet gik gennem otte forskellige lande, og Danmark var hele tiden målet, fordi han havde hørt, at han kunne regne med en ordentlig behandling som asylansøger. Det mener han også grundlæggende, at han har fået, selvom han ikke er tilfreds med boligforholdene.

"I kan jo se med jeres egne øjne, hvordan her ser ud. Vi har boet mange mennesker i telte, og det har været svært at sove. Jeg føler ikke, at vi er blevet behandlet som mennesker på lige fod med andre borgere. Man har proppet os i telte, lynet op og kigget den anden vej," siger han og tilføjer, at glæder sig til at komme videre.

Andre er mindre fornøjede over at skulle flytte. I hvert fald hvis man spørger lederen af centeret, Susan Knage Møller, som har været på posten i fire måneder. Det var hende, som tog over efter den tidligere lejrchef, som blev fyret efter en uheldig sag om magtmisbrug, der førte til en politianmeldelse. Sagen bidrog til lejrenes i forvejen blakkede ry, selvom sigtelsen mod den tidligere chef endte med at blive droppet. Men alt det har asylcentret for længst lagt bag sig, siger Susan Knage Møller på sin sidste dag som leder.

"Selvom alle måske ikke har været lige tilfredse med forholdene, så har mange af dem, jeg har talt med, været bekymrede over udsigten til at skulle lære et helt nyt sted og nogle helt nye mennesker at kende. Det her er det Danmark, de kender."

Bagefter møder vi Balir Baktash på 21, som er iransk kurder. Han har boet i teltlejren i 6 måneder og har kun tre dage tilbage, før han flytter til Røde Kors' asylcenter i Korsør. Gennem en tolk fortæller han, hvordan det har været at bo i telt med syv andre mænd.

"Man kommer meget tæt på hinanden, og det er både godt og skidt. Det gode ved at bo her var, at vi aldrig kedede os. Vi har spillet fodbold, gået i skole og haft praktikophold. Jeg er ikke en af dem, der mener, at det har været forfærdeligt at bo her. Men jeg glæder mig til at få lidt mere privatliv," siger han.

Vi bevæger os herefter gennem en gymnastiksal, som er indrettet med 110 sovepladser. I takt med at flere er flyttet ud, har mange af beboerne fra teltene indtaget de ledige køjer i sovesalen for at få rigtigt tag over hovedet. Også her er folk i færd med at pakke sammen. En industristøvsuger skifter konstant hænder, mens folk hjælpes ad med at få flyttet de sidste ting ud. Her møder vi Dana Mohammad på 21. Han har kurs mod Korsør sammen med sin ven Balir, og han har brugt de seneste 9 måneder i teltlejren på at drømme om en fremtid på det danske fodboldlandshold, selvom han godt ved, der skal meget til for at opnå det.

"Derfor er mit mål bare at leve ligesom danskerne. Jeg vil have mit eget hus, min egen familie og tjene mine egne penge." Men i første omgang ser han bare frem til lidt mere nattesøvn, når han kommer til at dele værelse med én person frem for de syv, han har været vant til at sove i telt med.

"Det er problemet med at få ordentlig søvn, som er det værste. Folk har forskellige døgnrytmer, og når folk laver forskellige ting i teltet, bliver jeg holdt vågen om natten. Der er konstant uro. Men jeg har fået mange venner, fordi vi har boet så tæt sammen", siger han.