FYI.

This story is over 5 years old.

Food

Moderate mængder alkohol kan få dig til at ældes langsommere

Det er bedst for din biologiske alder at drikke en til to genstande om dagen, viser en ny amerikansk undersøgelse.
Billede via Flickr-brugeren Dave Shea.

Denne artikel er oprindeligt publiceret af Munchies.

Der er dårligt nyt til dem, der er ved at varme op til nytårsfortsættet med at blive 100% appelsinfri i 2016. Ifølge en undersøgelse foretaget af the American Society of Human Genetics lader det til, at alkohol rent faktisk kan nedsætte aldringsprocessen, hvilket naturligvis forklarer, hvorfor Keith Richards stadig er i fuld vigør.

Gennem genetisk research lykkedes det forskerne at måle forskellen mellem den biologiske alder (generelt slid af kroppen) og den kronologiske alder (hvor gammel du er) hos deltagerne.

Advertisement

Det viste sig, at dem der drak en til to genstande om dagen også havde de sundeste aldringsmønstre, mens dem der havde det sjovest (læs: drak og røg som svin), som forventeligt ældedes hurtigst.

Men det virkeligt interessante ved undersøgelsen er, at gruppen med et virkeligt lavt forbrug af alkohol også ældedes hurtigere end normalt, hvilket betyder, at det er bedre at drikke en til to genstande om dagen i forhold til din biologiske alder end helt at holde dig fra alkohol.

"Med de nye metoder kan vi monitorere rygning og alkoholindtag objektivt og derved forstå deres effekt på kvantitativ vis," skriver Meeshanthini Dogan, der er forsker ved University of Iowa, i en pressemeddelelse. "Derudover kan vores metoder bruges til at analysere ethvert datasæt på 450 BeadChip, hvorfor eksisterende data kan bruges til at identificere nye mønstre, og alle resultater let kan sammenlignes."

Men undersøgelsen er ikke bare en bunke akademisk volapyk; den kan have bred anvendelighed i medicinens verden. "At være i stand til objektivt at identificere fremtidige rygere og stordrikkere når de er unge, og før de får store problemer med helbredet, kan hjælpe forsørgere og det offentlige med at imødekomme fremtidige problemer, forbedre livskvaliteten og reducere fremtidige medicinske udgifter," tilføjer medforskeren Robert A. Philibert.

Et andet spændende resultat af undersøgelsen er, at sprut og smøger rent faktisk kan ændre din DNA, og forskerne håber at kunne undersøge hvorvidt, man kan også ændre sin DNA ved at kvitte cigaretterne og drukken.

Advertisement

Selvom drukkenbolte ofte ser meget ældre ud, end de er, har forskning igen og igen vist, at moderate mængder alkohol rent faktisk kan nedsætte risikoen for hjerteanfald hos de ældre og gøre dem glade.

Mere fra VICE og Munchies:

Vi talte med den japanske restaurant, der udelukkende serverer karryretter med lortesmag

Numsehonning ødelagde mit eksperiment med mad i sengen

Derfor mister millioner af mænd deres venner, når de er i 20'erne