Historien bag billedet fra Black Lives Matter, der går verden rundt

FYI.

This story is over 5 years old.

News

Historien bag billedet fra Black Lives Matter, der går verden rundt

Et billede af en stoisk kvinde, der bliver anholdt af ansigtsløse betjente, er gået verden rundt. Vi spørger fotografen, hvordan billedet opstod.

Demonstranten Ieshia Evans bliver anholdt af ordensmagten udenfor Baton Rouges politiafdelings hovedkvarter d. 9. juli. Jonathan Bachman/Reuters

Denne artikel blev oprindelig udgivet af VICE US

Essens af nyhedsfotografi handler om at fange realiteterne ved en begivenhed på kamera. Man tager hen til hvor, finder hvad, tager billeder af hvem. Men de bedste fotografier af aktuelle begivenheder indeholder noget andet og mere. De viser os en politikers ansigt i et sårbart øjeblik, elegancen ved en atlet midt i en bevægelse, eller de rå følelser ved en kendis' begravelse.

Advertisement

Jonathan Bachmans nyeste billede (som han tog for Reuters), der viser en Black Lives Matter-demonstrant i Baton Rouge blive anholdt, er ét af de billeder, der er dømt til at blive ikonisk. Kvinden, Ieshia Evans, besidder en afklaret magt over de betjente, der anholder hende, og manglen på andre demonstranter i billedet giver billedet en surrealistisk kant, som om det har krævet den samlede styrke fra politiet i Baton Rouge at anholde en enkelt sort kvinde.

Bachman tog andre fremragende billeder af demonstrationerne den weekend i Baton Rouge, men ingen af dem har fået samme liv som dette. Vi talte med ham om, hvordan han fangede øjeblikket, og vi kiggede på de billeder, han tog umiddelbart før og efter.

VICE: Hvordan var stemningen til demonstrationen? Var du nogensinde i fare?
Jonathan Bachman: Indtil det tidspunkt der, var demonstrationerne i Baton Rouge meget fredelige. Folk er selvfølgelig vrede, men indtil da var der ingen vold. Senere samme aften var der dog en situation, hvor en betjent fik slået nogle tænder ud.

Jeg følte aldrig, at jeg var i fare. Demonstrationen var fredelig. Reuters havde sendt mig på kursus tidligere på året for at håndtere fjendtlige miljøer, det lærte jeg meget af. Jeg lærte, hvordan man konstant skal være opmærksom på situationen og omgivelserne.

Hvordan finder du en balance mellem at få interessante, fængende billeder og fange essensen i øjeblikket, når du fotograferer?
Det var faktisk den første demonstration, jeg dækkede. Så jeg forsøgte at fortælle historien om, hvad der skete i øjeblikket og de sekunder, der ledte op til det.

Advertisement

Hvordan behandlede demonstranterne dig? Fik du fornemmelsen af, at de gerne ville have opmærksomhed fra medierne?
Jeg blev flere gange tilbudt snacks og vand. Det var i sandhed en fredelig demonstration. Jeg tror ikke, at deres vigtigste mål er opmærksomhed fra medierne. Demonstranterne er bare vrede og vil gerne blive hørt. Jeg tror, at de ved, at medierne er der for at dokumentere begivenheden, men jeg tror ikke kun, at deres mål er at komme i fjernsynet eller få taget billeder.

Hvad mener du en fotojournalists fornemmeste opgave er?
En fotojournalists fornemmeste opgave er sandfærdigt at fortælle historien om, hvad der foregår gennem en række billeder.

Læs mere på VICE:

Jeg er ung og sort, og jeg vil ikke dø

Politiet har dræbt en mistænkt med en robot, hvad vil der nu ske med vores samfund?

"Vi har også noget at kæmpe med i Danmark" - vi tog til Black Lives Matter-demonstration i København