Livet som MC og ecstasypusher på 90'ernes rave-scene

Billede af Roger Mapp

Denne artikel blev oprindelig udgivet af VICE UK.

Pusheren, der går rundt på klubberne og sælger ecstasy, er en truet dyreart. Den normale pillesluger køber normalt stoffer af venner eller bekendte, i stedet for at skulle handle med en skummel fremmed på dansegulvet, som ikke holder øjenkontakt.

Den lave pris på ecstasy betyder også, at de, som er engageret i organiseret kriminalitet, holder sig til at forsyne pusherne med piller og sælge på gaden eller bringe ud. Det er ikke længere risikoen værd at stå på dansegulvet.

I slutningen af 80'erne og starten af 90'erne var situationen en helt anden. Udover at sælge til klubber i deres eget nabolag rejste crews fra de største byer til spillesteder i provinsen for at tjene på den voksende rave-kultur. Drum'n'bass-MC Carl Thomas, også kendt som MC Flux, var medlem et hold fra Croydon, som oversvømmede Brighton med X. Hans gruppe bestod af en umage blanding af sorte fyre og medlemmer af den radikale højrefløj, hvilket betød at politiet fejlagtigt stemplede hans drum'n'bass-kollektiv Inta Natty som en bande med forbindelse til nynazisterne i Combat 18. Jeg fik fat i Carl for at høre om den mørke side af d'n'b-scenen, hvordan det var at arbejde på indersiden, og hvordan en sort fyr endte med at mænge sig med nynazister.

VICE: Hvordan begyndte du at sælge ecstasy?
MC Flux: Det var en af de yngre i gruppen, en hvid dreng, som først sprang med på vognen. Nogle mennesker, der kom til raves, ville se fem sorte fyre og tænke "de ligner nogen man kan købe piller af." Det betød, at vi bare kunne vente til, at folk kom op til os, og så pege dem i retning af den hvide knægt. I løbet af få måneder var han i afvænning.

Hvorfor tog du til Brighton i stedet for at gøre din egen ting i London?
I 1989, da Margeret Thatcher slog ned på acid house og udendørsevents, begyndte vi at tage turen til Brighton for at danse og poppe en pille. En gut jeg kendte fra fodbold så potentialet i, at os unge fyre kunne sælge, mens resten af os var beskyttelse, hvis det skulle gå ned. Vi fandt også ud af, at vi kunne få tusindvis af piller fra en ven, og vi fik latterlige mængder fra ham, som blev finansieret af ham fyren fra fodbold. Vi fik vores forsyning for 70 kroner hver og solgte dem for 200 kroner pr. pille.

Blev I mødt af meget modstand fra de lokale pushere i Brighton?
Vi havde en del rod med den lokale fodboldklub, fordi de vidste, at vi var Palace-folk (Carl var et prominent medlem af Crystal Palaces hooligangruppe 'Dirty 30'.) Men det var nu intet i sammenligning med den kyniske scene i London.

Inta Natty, det drum'n'bass-kollektiv du var en del af, blev anklaget af politiet for at være et internationalt forbrydersyndikat med forbindelse til kidnapning, hvidvaskning af penge og den nynazistiske gruppe Combat 18. Hvad gik det ud på?
Det kom fra en britisk færdselsbetjent. Der var nogen, der havde fortalt ham, at jeg var efter ham på grund af en gæld, så han fandt på en historie om en narkosælgende fodboldhooligan, der var efter ham, så han selv kunne slippe. Jeg var faktisk i fængsel på det tidspunkt! Politiet efterforskede derfor alle omkring mig. Det med Combat 18 var fordi, jeg kendte ham fra fodbold. Han havde nogle kontroversielle holdninger, men han var meget ærlig, så jeg kunne godt lide ham.

Når du siger "kontroversiel" mener du så racistisk?
I dag ville folk sige 'ja, det er racistisk,' men hvis du er hvid, og jeg er sort, og du virkelig vil pisse mig af, siger du 'dit sorte svin.' Det er ikke fordi du er racist – hvis jeg havde ét ben, ville du have kaldt mig 'etbenede svin.' Nu om dage siger de, 'du kom med en racistisk kommentar, du er racist,' men det er ikke sådan, jeg ser på det.
Han introducerde mig til nogle af dem i toppen af Combat 18. Jeg var i et crew af sorte fyre, jeg hang ud med et crew af hvide fyre, jeg var i en hooligangruppe og kendte folk på den ekstreme højrefløj, og det kunne politiet ikke kapere. De troede, at alle de grupper, jeg var med i, var en del af et stort netværk.

Jeg har hørt, at en del hooligangrupper dengang bestod af en blanding af sorte fyre og ekstremt højreorienterede.
Det er korrekt. Hvis du er en god nok fyr og kan holde paraderne oppe, vil folk i gruppen anerkende det, og så er de ligeglade med, hvilken farve du har.

Du endte med at blive smidt i fængsel for intention om videresalg. Hvad skete der?
Det var i 1995, en del senere. Jeg blev taget af vagterne til et rave. Jeg var ikke rigtig oppe i hovedet, fordi jeg havde et kokainmisbrug, og som en komplet idiot holdt jeg en pose op fyldt med udstyr og piller, så alle kunne se det. I retten sagde de, at jeg stod og solgte, hvilket ikke var helt rigtigt. En af mine venner spurgte efter noget, og jeg gav det til ham.

Du er nu blevet en god borger, som er involveret i seminarer, der bekæmper stoffer og kriminalitet. Hvad har ændret sig?
Jeg begyndte at se nyhedshistorier om konsekvenser ved ecstasy. I takt med at prisen faldt, gjorde kvaliteten også, og det blev en russisk roulette at tage piller. Jeg er i slutningen af 40'erne, så det ville være dobbeltmoralsk at forsvare eller fordømme de unge menneskers valg af rekreative stimulanser, men man bliver nødt til at undervise dem om risikoen.
Da jeg var i Channings Wood-fængslet, mødte jeg en betjent ved navn William Barret, som hjalp mig rigtig meget. Han sagde, "du er ikke som de andre fyre, jeg ser ryge ind og ud af fængslet. Du har meget at give af. Gør noget ved det." Jeg tog hans råd til mig, tog en masse kurser, og besluttede mig for at forandre mig.

I dag er jeg ansat af Lewisham Council og arbejder også i Liverpool, Wirral og Knowsley i et forsøg på at styre unge væk fra kriminalitet. Jeg arbejder også med en organisation ved navn CELLS, som laver workshops, der lærer unge, hvordan de skal undgå bander. De unge lytter til mig, fordi jeg har været en del af det. Jeg nyder at gøre noget positivt. Jeg er heldig, at jeg stadig er i live og er omringet af mennesker, jeg elsker, som har støttet mig gennem tykt og tyndt. Jeg håber, at jeg, ved at gøre det arbejde, jeg gør nu, kan give noget tilbage.

Tak for snakken, MC Flux.

Du kan læse mere om MC Flux' oplevelser i hans autobiografi Dirty.

Læs mere på VICE:

Her er fyren du skal ringe til hvis du skal holde illegal ravefest

Billeder af kokainens rejse til Columbia til din næse

En gymnasie-dealer forklarer hvordan man sælger stoffer til studerende