Advertisement
I mit hjemland, Rusland, er twerking i offentligheden bestemt ikke noget at spøge med. Alene i år har det været flere episoder, der kun kan beskrives som twerking-skandaler, hvor piger, der dansede i offentligheden, blev gjort til skamme og endda fængslet i visse tilfælde.Den første skandale fra april tog sit udspring i en video fra en skolekoncert i Orenburg, der er en russisk by tæt på landets grænse med Kasakhstan. I videoen ses en gruppe skolepiger, der klædt ud som humlebier fremfører en twerk-baseret dans med løs inspiration fra Peter Plys. Klippet gik viralt og vakte forargelse og afsky hos de russiske myndigheder, som straks oprettede en særlig komité til at undersøge alle dansetrupper for børn og unge i regionen.To uger senere fangede en video af seks piger, der twerkede i Novorossiysk, den offentlige anklagemyndigheds opmærksomhed. Det storslåede monument bag dem hedder Malaya Zemlya og er opført for at hylde en russisk militærsejr over nazisterne i 2. Verdenskrig. Denne gang røg tre kvinder i fængsel for hooliganisme mens to andre fik bøder. Moren til en af de mindreårige danserinder fik også en bøde for ikke at have opdraget sin datter med et anstændigt moralsk kodeks.Læs også: Videoen til 'Smack My Bitch Up' er inspireret af en stripklub i København
Advertisement
Men skandalerne har ikke bremset twerkingens stigende popularitet i landet. Der oprettes flere og flere hold på danseskoler landet over. Jeg snakkede med Yana Mosokina, der underviser i twerking på en danseskole i Moskva. Hun underviser to twerking-hold på 5-20 mennesker om ugen. "Jeg tror, at der er mange grunde til, at folk vil lære at twerke. Der er nogen piger, der kommer fordi de elsker trap og hip hop og vil lære at bevæge sig til det, og så er der dansere, der gerne vil forstå dansestilen," siger hun. "På holdene lærer vi at bevæge os, at forstå vores kroppe og have kontrol over dem. Når du kan styre din krop kommer selvsikkerheden helt af sig selv.""Vi frygter ikke skandaler - for os er twerking hverken noget kriminelt eller beskidt."
Advertisement
Advertisement
"Der er mange grunde til, at folk lærer at twerke. Der er mange, der gerne vil prøve noget nyt. Det giver frihed og selvtillid, god motion og muskeltræning, og så er det selvfølgelig også rigtigt sjovt. Der er en rigtig god stemning på twerk-holdene, og man går derfra fyldt med energi," fortæller hun.Når man snakker om twerking i Rusland, kan man ikke undgå spørgsmålet om kulturel tilegnelse og racisme. Som Fannie Sosa påpeger, stammer danseformen som vi kender den i dag fra den sorte kultur i New Orleans. Pigerne, der lærer at twerke i Rusland, er sandsynligvis 99% hvide. Racedebatten i Rusland er ikke så simpel. Der er mange russere, der har tatariske, jødiske, ukrainske, georgiske centralasiatiske eller armenske aner på grund af bevægeligheden i Sovjetunionen – men der er meget få sorte mennesker i landet. I 2009 berettede BBC News, at der boede 10.000 afrikanere i Moskva ud af de over 10 millioner mennesker, der var bosat i den russiske hovedstad. Men spørgsmålet om kulturel tilegnelse eller etnicitet lader ikke til at tynge de russiske twerkere, der varierer i alder og profession.Twerking handler derimod om at ryste de blævrende kropsdele, som efter russisk tradition burde forblive tynde, markerede og ellers usynlige.
Advertisement