Danmark kan være et farligt sted. Især om natten og specielt hvis der er alkohol involveret. Når alkoholen kommer ind, går fornuften ud lyder det gamle mundheld. I 2014 registrerede de danske skadestuer 11.807 skader som følge af vold.I over halvdelen af disse tilfælde blev overfaldet begået i nattetimerne af en beruset gerningsmand.På weekendnætterne, hvor politiet må strække deres resourcer til det yderste, er dørmændene ofte almindelige danskeres eneste værn mod vold. Jeg er taget til Aarhus for at følge en dørmand på patrulje i nattelivet en kold decemberaften.
Advertisement
Vagtfirmaet Guard Group står for sikkerheden på 18 barer i Aarhus i området omkring Åen. Hvis de faste dørmænd på disse beværtninger har brug for hjælp, så tilkalder de Jonas Bertelsen og hans makker Omar. Det er dem, der altid står klar, når der opstår ballade. Dem, der bliver tilkaldt, når fulde gæster bliver voldelige, og når fyrene bliver lidt for nærgående overfor unge piger. Deres arbejde ligner andre dørmænds, men Jonas og Omar er altid midt i balladen - de kommer kun, når det for alvor brænder på.Vi mødes ved en sportsbar i Skolegade. Her står dørmanden Johnny i den karakteristiske blå Guard Group jakke, og lukker aftenens første gæster ind. Jonas briefer de andre dørmænd om, at de i aften skal være særligt opmærksomme på falske id-kort brugt af mindreårige. Vi skal afsted på patrulje. Klokken er 23.15.
23.48
Jonas' radio knitrer. Det første falske id-kort er opdaget på en stor bar i nærheden. En ung pige. Som hun står der og fryser i sin gennemsigtige blondetrøje, kunne hun være 25 år. Men når hun kaster sit lyse hår tilbage og ser på Jonas med nervøse smokey eyes, kommer man i tvivl. Det sidste tal i hendes fødselsdato er ridset ud. Et sekstal er i stedet tilføjet på studiekortet. 1996. Det er et gammelt trick. Hun insisterer på, at den nye alder på kortet er korrekt. Men hun knækker hurtigt og indrømmer, at hun er født i 1998. Hun er 17.
Den næste timer kommer der flere meldinger om falske ID-kort. Undskyldninger som, "jeg skulle bare på toilettet" og"det er altså min bedste veninde siden 0. klasse. Hun er gammel nok," preller af på Jonas.Der er også dem, der er 'kommet' til at tage et forkert id med i byen. Det ligner ikke rigtig dem på billedet. Jonas spørger dem, hvad deres stjernetegn er. Det kan de ikke lige huske. De forfalskede kort vil blive afleveret til politiet, hvor de beslutter, hvad der videre skal ske. Uanset hvad bliver deres forældre kontaktet, og det lader til at være det, som bekymrer dem mest.
Jonas' radio knitrer. Det første falske id-kort er opdaget på en stor bar i nærheden. En ung pige. Som hun står der og fryser i sin gennemsigtige blondetrøje, kunne hun være 25 år. Men når hun kaster sit lyse hår tilbage og ser på Jonas med nervøse smokey eyes, kommer man i tvivl. Det sidste tal i hendes fødselsdato er ridset ud. Et sekstal er i stedet tilføjet på studiekortet. 1996. Det er et gammelt trick. Hun insisterer på, at den nye alder på kortet er korrekt. Men hun knækker hurtigt og indrømmer, at hun er født i 1998. Hun er 17.
Den næste timer kommer der flere meldinger om falske ID-kort. Undskyldninger som, "jeg skulle bare på toilettet" og"det er altså min bedste veninde siden 0. klasse. Hun er gammel nok," preller af på Jonas.Der er også dem, der er 'kommet' til at tage et forkert id med i byen. Det ligner ikke rigtig dem på billedet. Jonas spørger dem, hvad deres stjernetegn er. Det kan de ikke lige huske. De forfalskede kort vil blive afleveret til politiet, hvor de beslutter, hvad der videre skal ske. Uanset hvad bliver deres forældre kontaktet, og det lader til at være det, som bekymrer dem mest.
Advertisement
01.01
Små skyer af cigaretrøg forsvinder op i nattehimlen. Under dem står folk og taler højt for at overdøve hinanden og musikken.
"Hvad så shababs?" siger Jonas til de to venner.
"Hvad så?! Vi prøver bare at se normale ude," siger den ene og griner.
"Hvordan gør man det?" spørger Jonas.
"Sådan pænt tøj, du ved," svarer han, inden de bliver lukket ind på baren.
Små skyer af cigaretrøg forsvinder op i nattehimlen. Under dem står folk og taler højt for at overdøve hinanden og musikken.
"Hvad så shababs?" siger Jonas til de to venner.
"Hvad så?! Vi prøver bare at se normale ude," siger den ene og griner.
"Hvordan gør man det?" spørger Jonas.
"Sådan pænt tøj, du ved," svarer han, inden de bliver lukket ind på baren.
01.15
Jonas bliver kaldt over til et diskotek. Omar er allerede på stedet. Nogle personer, som ifølge Jonas har banderelationer, er blevet afvist i døren. En af dem, en lille tæt mand, er meget ophidset. Han går helt tæt på og peger på mig med sin finger helt oppe i mit ansigt. "Du skal ikke skrive noget om os." Omar trækker ham lynhurtigt væk. Omar har arabisk baggrund og det kan være nyttigt i Aarhus mangfoldige natteliv. Jonas taler med pegemandens ven, en mand med et lille sort fipskæg og lyserød skjorte. Han holder Jonas på skulderen, taler mand til mand, forsøger at udglatte situationen.
"Wallah, jeg har respekt for dig - også selvom du er dansker," siger den lyserøde skjorte. For tre måneder siden nikkede han en anden dørmand en skalle. "Han vil gerne have det til at virke som om vi har en relation. Den relation eksisterer bare ikke i virkeligheden," fortæller Jonas, da manden er ude af hørevidde. Omar har talt den ophidsede mand til ro og han kommer hen og undskylder til mig, inden han forsvinder med sin ven. Mine håndflader er forbavsende tørre. Ingen sved, ingen nervøsitet. Havde jeg mødt manden alene, var jeg stukket af.
Jonas bliver kaldt over til et diskotek. Omar er allerede på stedet. Nogle personer, som ifølge Jonas har banderelationer, er blevet afvist i døren. En af dem, en lille tæt mand, er meget ophidset. Han går helt tæt på og peger på mig med sin finger helt oppe i mit ansigt. "Du skal ikke skrive noget om os." Omar trækker ham lynhurtigt væk. Omar har arabisk baggrund og det kan være nyttigt i Aarhus mangfoldige natteliv. Jonas taler med pegemandens ven, en mand med et lille sort fipskæg og lyserød skjorte. Han holder Jonas på skulderen, taler mand til mand, forsøger at udglatte situationen.
"Wallah, jeg har respekt for dig - også selvom du er dansker," siger den lyserøde skjorte. For tre måneder siden nikkede han en anden dørmand en skalle. "Han vil gerne have det til at virke som om vi har en relation. Den relation eksisterer bare ikke i virkeligheden," fortæller Jonas, da manden er ude af hørevidde. Omar har talt den ophidsede mand til ro og han kommer hen og undskylder til mig, inden han forsvinder med sin ven. Mine håndflader er forbavsende tørre. Ingen sved, ingen nervøsitet. Havde jeg mødt manden alene, var jeg stukket af.
Advertisement
Jonas har flere års erfaring inden for kampsport som wing tsun, krav maga og brasiliansk jiu jitsu. Men det er også det. Dørmændene har ikke magtmidler. Ingen peberspray og ingen knipler. Når situationer bliver tilspidsede, så har de kun deres egen fysiske styrke og hinanden at stole på.
02:15
Jonas går frem og tilbage mellem de forskellige barer og hilser på dørmændene. Han scanner konstant omgivelserne efter tegn på opstående ballade. I nattens jungle er dørmanden alfahan. Beskytteren af flokken. Mange kvinder finder det yderst attraktivt og vælger at blive stående i byens døråbninger for at flirte. "Man behøver ikke gå alene hjem, hvis man ikke har lyst," fortæller en ung dørmand med et glimt i sine blå øjne.
Jeg oplever byen på en anden måde, end når jeg er ædru. Det er som at observere dyr i en zoologisk have. Mændenes holdning er slap og minder om en svunden tid, hvor mennesker endnu ikke gik på to ben. Kvinderne, i deres stiletter, går som nyfødte føl, der endnu ikke behersker nogen form for elegance. Folk hopper rundt og på hinanden. Nogle skændes, andre er på udkig efter en partner. Jeg tænker på, hvordan jeg mon opfører mig, når jeg render rundt i min egen sprutboble. Jeg bliver lidt pinlig berørt på min races vegne.
Dørmænd har ikke problemer med at score i byen, men det er der til gengæld andre der har. Vi bliver kaldt op til en bar, hvor en lyshåret ung pige står og græder udenfor. "Han tog fat i mit hoved og tvangskyssede mig." En ung fyr med blå skjorte og rød butterfly står et par meter fra hende. Svedperler popper frem på hans pande. Det kunne selvfølgelig være støvregnen, der lægger sig, men under hans arme danner der sig også store mørkeblå plamager. "Hendes veninde sagde det var okay," forsvarer han sig. Den undskyldning bliver ikke godtaget. Han bliver bortvist fra stedet og kan se frem til en længere karantæne. "Noget der gør mig virkelig vred er gramsere," siger Jonas, mens vi er på vej væk.
Jonas går frem og tilbage mellem de forskellige barer og hilser på dørmændene. Han scanner konstant omgivelserne efter tegn på opstående ballade. I nattens jungle er dørmanden alfahan. Beskytteren af flokken. Mange kvinder finder det yderst attraktivt og vælger at blive stående i byens døråbninger for at flirte. "Man behøver ikke gå alene hjem, hvis man ikke har lyst," fortæller en ung dørmand med et glimt i sine blå øjne.
Jeg oplever byen på en anden måde, end når jeg er ædru. Det er som at observere dyr i en zoologisk have. Mændenes holdning er slap og minder om en svunden tid, hvor mennesker endnu ikke gik på to ben. Kvinderne, i deres stiletter, går som nyfødte føl, der endnu ikke behersker nogen form for elegance. Folk hopper rundt og på hinanden. Nogle skændes, andre er på udkig efter en partner. Jeg tænker på, hvordan jeg mon opfører mig, når jeg render rundt i min egen sprutboble. Jeg bliver lidt pinlig berørt på min races vegne.
Dørmænd har ikke problemer med at score i byen, men det er der til gengæld andre der har. Vi bliver kaldt op til en bar, hvor en lyshåret ung pige står og græder udenfor. "Han tog fat i mit hoved og tvangskyssede mig." En ung fyr med blå skjorte og rød butterfly står et par meter fra hende. Svedperler popper frem på hans pande. Det kunne selvfølgelig være støvregnen, der lægger sig, men under hans arme danner der sig også store mørkeblå plamager. "Hendes veninde sagde det var okay," forsvarer han sig. Den undskyldning bliver ikke godtaget. Han bliver bortvist fra stedet og kan se frem til en længere karantæne. "Noget der gør mig virkelig vred er gramsere," siger Jonas, mens vi er på vej væk.
Advertisement
02:55
En mand er blevet afvist ved et diskotek, der ligger i en gyde nede ved åen. I protest har han kaster en træpalle mod diskotekets indgangsparti. Jonas prøver at få ham til at gå, men han vakler bare frem og tilbage i gyden, mens han sutter på sin blodige finger. Jonas puffer bestemt til manden, men han nægter at gå.
"Tror du jeg er for sjov?" råber manden og bøjer ned i knæene, mens han hæver sine knyttede næver. Klar til at bokse. Jonas står som en klippe. Manden har svært ved at overhovedet at stå oprejst.
"Gå nu bare hjem med dig."
Manden sejler rundt i gyden et par gange, inden han nærmer sig Jonas igen. Stikker sin blodige finger op til hans hoved. På et splitsekund har Jonas grebet hans hånd og lagt ham ned. Manden med den blodige finger kigger forvirret op. Han har ikke opfattet, hvad der er sket. Så rejser han sig op og går videre.
En mand er blevet afvist ved et diskotek, der ligger i en gyde nede ved åen. I protest har han kaster en træpalle mod diskotekets indgangsparti. Jonas prøver at få ham til at gå, men han vakler bare frem og tilbage i gyden, mens han sutter på sin blodige finger. Jonas puffer bestemt til manden, men han nægter at gå.
"Tror du jeg er for sjov?" råber manden og bøjer ned i knæene, mens han hæver sine knyttede næver. Klar til at bokse. Jonas står som en klippe. Manden har svært ved at overhovedet at stå oprejst.
"Gå nu bare hjem med dig."
Manden sejler rundt i gyden et par gange, inden han nærmer sig Jonas igen. Stikker sin blodige finger op til hans hoved. På et splitsekund har Jonas grebet hans hånd og lagt ham ned. Manden med den blodige finger kigger forvirret op. Han har ikke opfattet, hvad der er sket. Så rejser han sig op og går videre.
03.40
Dørmændene bruger et hemmeligt kodesprog til at signalerer, hvis der er problemer. Ét bestemt ord betyder, at alle dørmænd i nærheden kommer til undsætning. Ordet bliver kaldt over radioen. En mand med banderelationer har skubbet en dørmand, efter han er blevet nægtet adgang til et diskotek. Jonas, som er to meter høj, bukker sig ned mod den noget lavere mand for at høre, hvad han siger. Han er meget hæs. Hvis et askebæger kunne tale, ville det lyde som ham. Han prøver at nikke Jonas en skalle, men strejfer ham kun på siden af hovedet. Flere dørmænd kommer til og holder voldsmandens arme fast på ryggen. Ud igennem hans skjorteærme løber en tribal tatovering op til midten af håndryggen. Politiet ankommer til stedet og manden slapper af. Inde på diskoteket, et 25+ sted, danser folk videre på bordene. Ingen synes at lægge mærke til, hvad der foregår udenfor i natten. Tingene rykker hurtigt i denne branche. Det ene øjeblik lytter Jonas overbærende på usammenhængende stive teenagetøser, det andet er han i fysisk konfrontation med et bandemedlem. Manden i den lyserøde skjorte, som tidligere prøvede at hjælpe en anden ven, er igen på stedet og blander sig i konflikten. "Vi gider ikke snakke mere med dig i aften. Så snart du ikke har karantæne længere, så kan vi snakke," siger Jonas. "Hvis det skal være sådan, så…" siger manden. Han gør ikke sin sætning færdig, vender sig bare om og går. Han kalder på en kvinde, der står og snakker i diskotekets aflukkede udeservering. Han trækker hende afsted, det er hun ikke tilfreds med. "Så skal jeg have mine veninder," siger hun og går hen mod indgangen, hvor hun bliver stoppet.
"Du kommer ikke ind her," siger Jonas.
"Hvem fuck er du?" råber hun og prøver at møve sig forbi.
"Hvem er du?" råber Jonas tilbage.
Veninderne kommer ud og prøver at få hende væk fra stedet. Men den spinkle kvinde, der har kattepoter tatoveret hen over brystet og en madonna-piercing, der glimter oven over hendes rapkæftede mund, vil slås.
"Fucking dansker svin." Hun prøver at vride sig fri af sine veninder, men det lykkes hende ikke.
Dørmændene bruger et hemmeligt kodesprog til at signalerer, hvis der er problemer. Ét bestemt ord betyder, at alle dørmænd i nærheden kommer til undsætning. Ordet bliver kaldt over radioen. En mand med banderelationer har skubbet en dørmand, efter han er blevet nægtet adgang til et diskotek. Jonas, som er to meter høj, bukker sig ned mod den noget lavere mand for at høre, hvad han siger. Han er meget hæs. Hvis et askebæger kunne tale, ville det lyde som ham. Han prøver at nikke Jonas en skalle, men strejfer ham kun på siden af hovedet. Flere dørmænd kommer til og holder voldsmandens arme fast på ryggen. Ud igennem hans skjorteærme løber en tribal tatovering op til midten af håndryggen. Politiet ankommer til stedet og manden slapper af. Inde på diskoteket, et 25+ sted, danser folk videre på bordene. Ingen synes at lægge mærke til, hvad der foregår udenfor i natten. Tingene rykker hurtigt i denne branche. Det ene øjeblik lytter Jonas overbærende på usammenhængende stive teenagetøser, det andet er han i fysisk konfrontation med et bandemedlem. Manden i den lyserøde skjorte, som tidligere prøvede at hjælpe en anden ven, er igen på stedet og blander sig i konflikten. "Vi gider ikke snakke mere med dig i aften. Så snart du ikke har karantæne længere, så kan vi snakke," siger Jonas. "Hvis det skal være sådan, så…" siger manden. Han gør ikke sin sætning færdig, vender sig bare om og går. Han kalder på en kvinde, der står og snakker i diskotekets aflukkede udeservering. Han trækker hende afsted, det er hun ikke tilfreds med. "Så skal jeg have mine veninder," siger hun og går hen mod indgangen, hvor hun bliver stoppet.
"Du kommer ikke ind her," siger Jonas.
"Hvem fuck er du?" råber hun og prøver at møve sig forbi.
"Hvem er du?" råber Jonas tilbage.
Veninderne kommer ud og prøver at få hende væk fra stedet. Men den spinkle kvinde, der har kattepoter tatoveret hen over brystet og en madonna-piercing, der glimter oven over hendes rapkæftede mund, vil slås.
"Fucking dansker svin." Hun prøver at vride sig fri af sine veninder, men det lykkes hende ikke.
Advertisement
4.10
Vi går ned ad Åboulevarden. Jonas stopper midt i en sætning, vender sig om og sætter i løb. Jeg indhenter ham ved en gruppe mennesker, som står rundt om noget på jorden. Det er en mand. Han ligger helt stille. En kvinde sidder foroverbøjet over ham på bare knæ. Jeg genkender dem. Det er parret fra før. Fipskægget med den lyserøde skjorte og kæresten med kattepoterne.
Jonas tjekker mandens rygsøjle for brud og sikrer, at hans luftveje er fri. Derefter tjekker han mandens krop for knivstik og om hans åndedræt er normalt. Manden er besvimet og Jonas ringer efter en ambulance. Politiet ankommer til stedet. Kvindens veninde fortæller, at fem drenge hoppede på ham og bankede ham, før de flygtede. Pludselig rejser manden sig.
"Jeg var bare træt. Jeg ville bare sove. Der er ikke sket noget," siger han lettere omtåget. Han vil ikke anmelde overfaldet og politiet aflyser ambulancen.
Vi går ned ad Åboulevarden. Jonas stopper midt i en sætning, vender sig om og sætter i løb. Jeg indhenter ham ved en gruppe mennesker, som står rundt om noget på jorden. Det er en mand. Han ligger helt stille. En kvinde sidder foroverbøjet over ham på bare knæ. Jeg genkender dem. Det er parret fra før. Fipskægget med den lyserøde skjorte og kæresten med kattepoterne.
Jonas tjekker mandens rygsøjle for brud og sikrer, at hans luftveje er fri. Derefter tjekker han mandens krop for knivstik og om hans åndedræt er normalt. Manden er besvimet og Jonas ringer efter en ambulance. Politiet ankommer til stedet. Kvindens veninde fortæller, at fem drenge hoppede på ham og bankede ham, før de flygtede. Pludselig rejser manden sig.
"Jeg var bare træt. Jeg ville bare sove. Der er ikke sket noget," siger han lettere omtåget. Han vil ikke anmelde overfaldet og politiet aflyser ambulancen.
5.03
Gaderne gaber efter en lang nat. Det samme gør jeg. Aktiviteten på byens dansegulve er ved at dø ud, mens vinden skubber folk hjem i seng eller videre til morgenfest. To kvinder balancerer på en usynlig line ned ad Skolegade med hvert sit stykke pizza som balancestang. En mand kommer ud fra en rockbar, går nogle skridt til den ene side, så nogle skridt til den anden, som om han ikke rigtig ved hvilken retning, han skal gå.
Vi er tilbage ved den bar, hvor vi startede. Det er fyraften, eller rettere sagt fyrmorgen, og flere blå uniformer kommer til.
Johnny, som stadig står vagt, lukker to unge fyre ind. De kommer dog hurtigt ud igen. "Der er kun fyre derinde," siger den ene.
"Det plejer da ikke at være et problem for dig," svarer Johnny.
Hans ven sprutter af grin.
"Tak for i aften," råber de og forlader stedet.MERE FRA VICE:Kunst fra sindssygehospitalet i RoskildeMød den danske mande-escort, der elsker sit arbejdeRoland Møllers mange roller
Gaderne gaber efter en lang nat. Det samme gør jeg. Aktiviteten på byens dansegulve er ved at dø ud, mens vinden skubber folk hjem i seng eller videre til morgenfest. To kvinder balancerer på en usynlig line ned ad Skolegade med hvert sit stykke pizza som balancestang. En mand kommer ud fra en rockbar, går nogle skridt til den ene side, så nogle skridt til den anden, som om han ikke rigtig ved hvilken retning, han skal gå.
Vi er tilbage ved den bar, hvor vi startede. Det er fyraften, eller rettere sagt fyrmorgen, og flere blå uniformer kommer til.
Johnny, som stadig står vagt, lukker to unge fyre ind. De kommer dog hurtigt ud igen. "Der er kun fyre derinde," siger den ene.
"Det plejer da ikke at være et problem for dig," svarer Johnny.
Hans ven sprutter af grin.
"Tak for i aften," råber de og forlader stedet.MERE FRA VICE:Kunst fra sindssygehospitalet i RoskildeMød den danske mande-escort, der elsker sit arbejdeRoland Møllers mange roller