Her er de langsigtede konsekvenser af at tage coke hver weekend

Det er fredag aften, og du er fem-seks fadøl inde i en skide hyggelig aften med vennerne. "Hvem ringer", foreslår du spøgefuldt, men alle ved, at det var et spørgsmål om tid, før det skete. Posen er på vej.

En time senere end de sagde, de ville være der, sætter du dig ind i en bil med to skumle mænd, som tager dine penge og giver dig en lille pose coke. Det sker sandsynligvis igen lidt senere på natten og måske endda igen kl. 7 om morgenen, hvis ellers du har kontakterne i orden. Lige meget hvad kommer du ikke i seng før langt ud på formiddagen, og når du gør, vil det føles, som om nogen har kørt et rivejern gennem din næse.

Du er ikke alene. Det her er vi åbenbart mange, der gør. Ret meget. København ligger på førstepladsen over byer i Norden, hvor der bliver taget mest kokain, og en undersøgelse viser, at der i spildevandet forefindes 337 mg kokain pr. 1000 mennesker. Det er dog ingenting i forhold til London, der indtager førstepladsen som "Europas kokainhovedstad" for andet år i træk. Her fandt forskerne fra EUs agentur for stofovervågning næsten tre gange så meget – 909 mg kokain pr. 1000 mennesker – et godt stykke foran Amsterdam på andenpladsen.

Så hvad gør al den kokain ved vores kroppe? Vi hører tit skrækhistorier om, hvad der sker med legemet, hvis man hælder fire gram om dagen i næsen – du får blodpropper, din næseskillevæg smuldrer bort, dit hjerte eksploderer – men det er jo ikke sådan, de fleste bruger stoffet. Hvad med fritidsbrugeren? Hvad med den person, der sniffer et halvt eller et helt gram hver anden weekend over en årrække? Hvad med dig?

Dr. Adam Winstock, psykiater og grundlægger af Global Drugs Survey, er klar i spyttet: "At tage et gram coke hver weekend er ikke sundt, og det kan heller ikke kaldes afslappet eller almindeligt forbrug," siger han. "Det er noget, vi kalder normativ fejlopfattelse, hvor man tænker, 'mine venner og jeg gør det, så derfor gør alle andre det nok også – det er helt normalt.' Kokain forsnævrer blodkarrene, samtidig med at det får hjertet til at slå hurtigere. Det er som at træde speederen i bund og blokere for brændstoftilførslen på samme tid. Folk glemmer også, at hvis man deler en sammenrullet seddel, som alle stikker op i et blodigt næsebor, kan man få Hepatitis C, som er en hårdfør lille virus, der lever udenfor kroppen i ugevis.

Dr. Henry Fisher, en kemiker, som er tilknyttet stofmagasinet VolteFace, uddyber: "At tage kokain hver weekend er farligere end et kemisk stof som MDMA. Kokain er virkelig hårdt for hjertet og forårsager bittesmå mikroflænger på dine hjertemuskler, egentlig fordi det arbejder for hårdt. Med tiden bliver de værre og værre, og bliver til sidst til arvæv, når vi bliver ældre… Så er der hele problemet med åreforkalkning."

Åreforkalkning er, når væggene i arterierne bliver tykkere, til de til sidst minder om fede, marmorerede bøffer. Ikke lige det mest glamourøse, man kan forestille sig.

Dr. Winstock er hurtig til at pointere, at der er mange faktorer, der spiller ind. "Det siger sig selv, at hvis man er en overvægtig 50-årig ryger, så er ens hjerte under større pres, end hvis man er en 20-årig sportsmand. Men selv i det tilfælde er der en fare ved vedvarende forbrug over flere år. Det handler også om, hvordan man bruger stoffet," siger han. "Undersøgelsen fra Global Drugs Survey sammenligner data fra over 50.000 stofbrugere over flere år og resultaterne viser, at en halv procent af kokainbrugerne i gennemsnit ender på hospitalet med akutte reaktioner på stoffer – og at brugerne i de fleste lande får ca. ti baner ud af et gram. Men i Brasilien går der kun seks baner til et gram, og deres rate for akutte hospitalsindlæggelser er oppe på 3,5 procent. Så det er ret tydeligt, at det er mindre hårdt for hjertet at tage flere mindre baner end få store, fede skovsnegle."

Både Dr. Winstock og Dr. Fisher er enige om, at mange af farerne ved vedvarende kokainbrug hænger sammen med mentalt og følelsesmæssigt velvære, og ikke kun fysisk skade. "Efterhånden som folk bruger mere og mere, over længere og længere tid;" forklarer Dr. Winstock, "kan forhold begynde at falde fra hinanden. Brugerens bankkonto bliver kørt i bund, indsatsen på arbejdet bliver dårligere, elskere bliver vrede, og vennerne distancerer sig selv – så brugeren føler sig alene og isoleret, hvilket ofte fører til, at de tager endnu mere coke for at få et falsk ego-boost."

Dr. Fisher siger det endnu mere præcist: "En af de væsentligste effekter ved kokain er, at det får folk til at opføre sig som røvhuller." Han understreger det seriøse i sit budskab: "Folk opfatter ikke, hvor stor en glidebane det er. Brugerne bliver afhængige af den falske selvtillid, kokainen giver. Så det starter med at folk gør det hver weekend, og gradvist begynder de at have brug for et lille boost allerede torsdag. Så bliver det onsdag, og så videre, indtil man står med et alvorligt problem."

Neil Woods, en tidligere kriminalbetjent, som tilbragte 14 år undercover med at buste pushere, er nu med til at reklamere for LEAP UK, en organisation bestående af tidligere og nuværende politibetjente, som er imod forbuddet. Han tilføjer et anderledes perspektiv: "Mange af farerne ved kokain kommer fra det, det er blandet op med. For det første bruger folk coke, når de drikker, og så kan de hælde meget mere alkohol ned end normalt. Det øger ikke blot sandsynligheden for utilregnelig og aggressiv opførsel, men alkohol og kokain blander sig også i leveren og danner et nyt kemikalie, cocaethylene, der forhøjer og forlænger effekten af begge stoffer."

Og det bliver værre: Det handler ikke kun om kokain – det handler om alt det andet, der er blandet ned i de poser, vi køber.

"Der er op til seksten forskellige kemikalier blandet sammen med kokain. Renheden svinger enormt meget, men gennemsnittet for et gram i Storbritannien ligger omkring 10 procent," fortsætter Woods. "Kemikaliet levamisol bliver normalt blandet i det fra starten, ret tidligt i produktionsfasen. Det blev oprindelig udviklet som ormekur til kvæg, og er bestemt ikke godt for menneskers hvide blodlegemer. Så er der tandlæge-bedøvelsesmidlet lidokain, der ofte bruges til at fortynde stoffet med. Der er bred enighed om, at lidokain er kræftfremkaldende, hvis det indtages jævnligt. Det er klart, at disse problemer ville være mindre fremtrædende, hvis kokainen fandt vej til brugerne via et velreguleret, lovligt marked. Det er interessant, at det eneste år hvor kokainforbruget er faldet, var i 2008-9, hvor stoffet mephedron var lovligt. Lige så snart regeringen gjorde det ulovligt, steg antallet af dødsfald forårsaget af coke igen."

Der har vi det endnu en gang: Den velkendte historie om, at myndighederne kun øger faren ved at tage stoffer, så længe de fastholder en forbudspolitik.

Så jeg håber, du har det bedre, nu hvor du ved, hvad der rent faktisk foregår i din krop, hver gang du suger dig gennem et gram coke. Jeg håber ikke, at tanken om, at dine blodårer visner og stivner i takt med, at du skovler kvægormekur op i næseborene ødelægger din optur. Ha' en god fredag!

Læs mere på VICE: Vi fik en reklamemand til at analysere din cokepushers narkobeskeder

Det sker, når der går hul på en pose kokain i din mave Taberspeed, rottegift og narko-isterninger: Her er fordommene om stoffer i Danmark