Det var let nok at være sexarbejder – det blev først svært, da jeg skulle fortælle det til min far
Illustration: Matt Rota

FYI.

This story is over 5 years old.

Sex

Det var let nok at være sexarbejder – det blev først svært, da jeg skulle fortælle det til min far

Til sidst fandt han selvfølgelig ud af det, fordi... internettet.

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

Jeg var 17 år, da jeg begyndte at gå i seng med mænd på hotelværelser for penge. Mange penge.

Det var nemt. Det eneste det krævede – udover min villighed – var en bil og internettet. Der gik 48 timer, fra jeg oprettede min første annonce på et kontaktforum for sexarbejdere, til jeg mødte en mand i halvtredserne, som kunne have været min lærer i skolen. Efter den første aftale var jeg hooked.

Advertisement

Det var mit eget valg. Jeg fik gode karakterer i skolen. Jeg var formand for debatklubben. Mine forældre gav mig lommepenge. Jeg havde ikke et stofmisbrug, jeg skulle tjene penge til. Jeg røg ikke engang pot, indtil mit sidste år på college – fem år efter min første sex-aftale. Jeg er enebarn og har haft alle privilegier i verden: sport, dans, teater, sommerlejr. Jeg har stået på ski over hele Europa. Jeg klarede mig godt. Jeg var arrogant. Jeg var nysgerrig. Jeg var fornuftig. Og jeg tændte på tanken om at få penge for at knalde med voksne mænd, som formentlig vidste mere om sex end drengene i skolen.

Læs også: Det lukrative og sørgelige liv som mandlig 'sugarbaby'

Ti år efter besluttede jeg mig for at fortælle min historie. Så jeg fortalte den til alle. Jeg forstyrrede folk på barer, i fly og på dates. Jeg skrev en artikel. Jeg lavede podcasts. Jeg kunne ikke stoppe med at snakke om det. Der var ikke sket noget ved det. Og den vrede reaktion, jeg havde forestillet mig så tydeligt, kom aldrig.

De eneste mennesker, jeg ikke fortalte det til, var mine forældre. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle gøre det. Jeg vidste, at min mor ikke ville kunne forstå mine valg, men i sidste ende ville hun være okay med det. Til gengæld var jeg overbevist om, at sandheden ville slå min far ihjel. Til sidst fandt de selvfølgelig begge to ud af det, fordi … internettet.

Min far er elitesoldat i den amerikanske hær. Han tjente i Den Dominikanske Republik, var udsendt to gange i Vietnam og Desert Shield/Desert Storm i Mellemøsten. Han har oplevet en del nærkampe. Han kalder sig uafhængig, selvom han tror på alt, FOX News fortæller ham – han er svær at sætte i boks. Han har principper. Han vil gerne gøre det rigtige, selvom det er ubekvemt eller endda upopulært. Sådan har jeg det også. Vi har et lignende værdisæt på det punkt, selvom de blev dannet af radikalt forskellige oplevelser i livet. Vi har begge to fravalgt muligheder, fordi vi ikke var villige til at gå på kompromis med vores integritet, som vi selv vil have lov til at definere.

Advertisement

Jeg tror næsten, han ville have haft nemmere ved at acceptere mig som morder end som luder.

Vi kører begge to over for rødt, hvis der ikke er nogen biler, for "fandme nej om jeg skal lade en lille elpære diktere, hvordan jeg skal leve mit liv." I alle mine sammenstød med lærere, ledere og administratorer kunne han se mig kæmpe stædigt for, hvordan tingene burde være og imod, hvordan de var. Selvom han ikke altid var enig med mig, var han altid på min side. Og selv senere, da vi kastede politiske argumenter i hovedet på hinanden, kunne han altid genkende sig selv i mig. Vi har begge to en sund dosis "bullshit-detektor" vævet ind i vores DNA.

Jeg var bange for at fortælle ham om mit liv som prostitueret, fordi han var en god far. Jeg ville ikke have, han skulle tro, at det ene havde noget med det andet at gøre. Jeg ville ikke bebyrde ham med den her selvoptagede hemmelighed, fordi jeg tænkte, at de billeder som tanken "din datter er prostitueret" skabte, ville kunne knække ham, selvom hans mange udsendelser ikke gjorde det.

Jeg ankom til mine forældres hjem. Jeg havde en nøgle, men ringede alligevel på. Min far åbnede døren.

"Jeg går ud fra, du har noget, du gerne vil tale om," sagde han.

Han var brysk. Han bearbejdede sine følelser med knyttede næver under vores samtale. Han spurgte, om jeg ville have en drink. Klokken var to om eftermiddagen. Det ville jeg gerne. Jeg tror næsten, han ville have haft nemmere ved at acceptere mig som morder end som luder. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle forvente. Min far havde ikke talt med sine søstre eller sin mor i over 20 år på grund af en uenighed, jeg stadig ikke rigtig forstod. Jeg vidste, at den slags adfærd ikke ville være udelukket mit tilfælde.

Advertisement

Vi talte i flere timer, men adresserede aldrig min prostitution direkte. Vi blev småfulde, og min far begyndte at fortælle charmerende historier, som han altid gjorde til fester. Han oppdatede mig på sin længerevarende "krig" mod de "forbandede jordegern." Vi talte om familiemedlemmer og drillede hinanden med gamle politiske skænderier. Men iblandt alt det, han sagde, var der nogle ting, der stak ud: At han var stolt af mig, og at jeg altid kunne komme hjem. "Uanset hvad."

Jeg kunne se, at han ikke var vred. Han var bekymret for mig på samme måde, som han altid havde været det. "Jeg er ked af, at du er ligesom mig – livet er svært for stædige folk som os."

Min far har udkæmpet tre krige. Han har slået mennesker ihjel med sine bare hænder, og jeg har haft sex med fremmede for penge. Vi har begge to set og gjort ting. Ingen af os har noget stort behov for at kende detaljerne i den andens historie, men vi er klar over, at det har været vildt.

Kort tid efter fejrede jeg Thanksgiving med hele familien. Jeg holdt vejret gennem det hele. Der var ingen, der stillede spørgsmål. Livet går videre, og de seksuelle valg, jeg traf for over ti år siden, er ganske enkelt ikke så vigtige mere. Vi havde jobtilbud, der skulle diskuteres, bryllupper der skulle planlægges, jagtture der skulle vendes og familiemedlemmer, der skulle drilles. Jeg kunne trække vejret igen.

For nylig skrev min far det her til mig: "Du har gjort nogle ting, jeg ville ønske, du ikke havde gjort. Du har også gjort nogle ting, jeg er ekstremt stolt af. Og det er vel sådan, det skal være – og sådan det altid har været. Når et barn bliver voksen, bliver vedkommende sin egen person. Man træffer sine egne beslutninger. Man høster frugten eller lider konsekvenserne af sine handlinger. Jeg vil aldrig forsøge at fortælle dig, hvordan du skal leve dit liv. Det har jeg ingen ret til. Forhåbentlig har jeg opdraget dig til at overveje dine handlinger ærligt og træffe dine beslutninger med øje for, hvad dit mål er."

Advertisement