Advertisement
Det er en udvikling, man kunne forvente, når man tager den hastige vækst af præ-teenagere med smartphones i betragtning. Til gengæld er det mere interessant, hvordan eleverne havde det med den porno, de blev udsat for. Stik imod tanken om, at unge bare er djævelske sexfanatikere, der er modtagelige over for den mindste dårlige indflydelse, så tyder undersøgelsen fra Middlesex University på, at de unge faktisk gerne vil oplyses om sex og intimitet på en sund måde. Selvom forskerne kunne konkludere, at børnene risikerer at blive "desensibiliserede" af porno, så var mange af eleverne i undersøgelsen klar over, at porno ikke er den bedste måde at lære om sex.Det var særligt en problemstilling for pigerne. En 13-årig pige fortalte forskerne, at porno "kan presse os piger til at opføre os og se ud på en bestemt måde, før vi måske er klar til det." Drengene var dog også bevidste om pornoens indflydelse. "En af mine venner er begyndt at behandle kvinder på samme måde, som han ser i videoerne - ikke noget vildt - bare en lussing her og der," fortalte en 13-årig dreng.
Advertisement