Advertisement
Det påpeger David Abrams, som er professor ved University of Pennsylvania Law School, i sit forskningsprojekt med titlen "Behandler dommere tiltalte forskelligt efter race?": "Det basale problem ved næsten alle undersøgelser om raceforskelle ved strafudmålingen i retssystemet er, at man ikke kan tildele race tilfældigt, og det er det, man gør, når man vil lave et eksperiment," fortæller Abrams. "Den måde de fleste undersøgelser griber det an på, er at gennemgå de variabler, som de tror påvirker strafudmålingen udover race. Det hjælper, men det eliminerer ikke det basale problem." Med andre ord har det indtil videre været umuligt at vurdere, hvordan race påvirker strafudmåling, fordi man ikke kan isolere det fra andre faktorer, der kan være i spil i retssalen. Eksempelvis, "hvordan man er klædt på, hvordan man taler og andre ting, som muligvis påvirker længden af straffen, som ikke nødvendigvis handler om race, men som formentlig hænger sammen med det."Se billedserien, der stiller skarpt på voldtægtskulturen i den amerikanske hær
Advertisement
Advertisement
Tallene på området er uomtvistelige. I sin forskning noterer Abrams, at selvom 13,2 procent af USA's befolkning er sorte, så var 38 procent af de indsatte i fængslerne sorte mennesker i 2008. Samme år blev sorte mænd fængslet i et omfang, der er seks og et halvt gange større end for hvide mænd. For at undersøge om bias i domsafsigelserne ligger til grund for skævvridningen, opfandt Abrams en ny metode. "Det, vi gjorde, var at ændre spørgsmålet en lille smule. I stedet for at forsøge at bevise eller afkræfte bias hos dommerne, så kiggede vi på forskelligheden af dommernes kendelser af henholdsvis sorte og hvide tiltalte, hvilket vi kaldte for 'racekløften,'" fortæller han.På den måde kunne Abrams og hans forskningshold udnytte en variabel, der er tilfældig: De sager, som dommerne får tildelt. Eftersom hver dommer får en jævn blanding af kriminalitetstyper og tiltalte af forskellige racer, "så burde hver dommers kendelse være den samme, medmindre der er bias involveret." Ved at bruge data fra Cook County i Illinois undersøgte han, hvordan den enkelte dommer afsiger kendelse i sager, hvor den tiltalte er henholdsvis sort og hvid. Hvis der ikke var nogen personlig bias, så ville alle dommerne have den samme racekløft, men det var ikke det resultat, Abrams fandt frem til. Kløften mellem fængselsdommene af henholdsvis hvide og sorte tiltalte steg med 18 procentpoint ved at skifte udsnittet fra 10 procent til 90 procent af dommerne - hvilket vil sige, at nogle af dommerne var udtalt racistiske."Det løser ikke problemet, at vi sørger for, at alle får den hårdest mulige straf."
Advertisement
Advertisement