10 spørgsmål du altid har haft lyst til at stille en person med HIV

Foto af Alex Sparrowhawk

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK

Tilbage i 2009 hookede Alex Sparrowhawk op med en fyr, og i kampens hede besluttede de ikke at bruge kondom. Et par uger senere begyndte han at føle sig skidt tilpas og fik en slem hoste, der varede lidt for længe. Den første HIV-test var negativ, men det var den næste ikke. I dag er han en af de omkring 103.000 mennesker i Storbritannien, der lever med HIV. I Danmark anslås det, at tallet er omkring 6000 personer.

Et par år efter, han blev diagnosticeret, opsagde Alex Sparrowhawk sit job i forsikringsbranchen for at arbejde for organisationen Terrence Higgins Trust på et online forum for HIV-smittede. "Det er rart at kunne gøre noget, der kan gøre en forskel – i stedet for noget, der bare betaler regningerne," fortæller han mig over telefonen, da jeg ringer til ham for at stille nogle spørgsmål.

VICE: Hvordan er det at leve med HIV i dag?
Alex Sparrowhawk: Det lyder måske underligt at sige, men lige nu er formentlig det bedste tidspunkt at få diagnosen på. Medicinen bliver bedre og bedre hele tiden. Jeg lod det ikke afholde mig fra at arbejde, og jeg har været virkelig heldig at have et godt, støttende netværk.

Det, der stadig er et problem, er den stigmatisering, der følger med. Kommentarerne til artikler om HIV på nettet er for eksempel helt forfærdelige. Eller for et år siden, da historien om Charlie Sheen kom frem – når jeg hørte folk tale om det på pubben, tænkte jeg bare; 'Du fatter det overhovedet ikke. Du aner ikke, hvad det vil sige at have den her virus i dag.'

Hvad var din første reaktion, da du fandt ud af det?
Jeg vidste, der var noget galt, da jeg fik en besked om at komme tilbage på klinikken et par dage efter den anden test. De havde ikke bedt mig om at komme, hvis alt var fint. Jeg ringede til en ekskæreste, som er HIV-positiv, og han tog med mig derhen. Da de fortalte mig det, fløj der en masse spørgsmål gennem mit hoved, såsom: "Bliver jeg syg?", "Er jeg nødt til at stoppe på mit arbejde?" og "Vil jeg nogensinde møde nogen igen?" Lægen og min ven forsøgte at berolige mig, men jeg kunne ikke rigtig rumme det. Selv om jeg gik ind til det med en forventning om, hvad de ville fortælle mig, blev jeg stadig ret chokeret.

Har du en kæreste?
Jeg mødte en fyr, tre måneder efter jeg blev diagnosticeret, og vi var sammen i seks og et halvt år. Vi slog op i sommer, men det havde ikke noget at gøre med virussen. Det er mærkeligt, for lige da jeg blev diagnosticeret, troede jeg aldrig, jeg ville finde nogen, men så mødte jeg min eks kort tid efter det.

Hvordan fortæller du til folk, du dater, at du er positiv?
Fordi jeg mødte min ekskæreste, har jeg endnu ikke skulle have så mange af den slags samtaler om min status. Men nu skal jeg pludselig tænke over, hvordan jeg bringer det ind i samtalen, uden det bliver mærkeligt. Det er ikke, fordi jeg ikke vil tale om det – det er bare ikke et særlig oplagt emne til small-talk.

Jeg har undgået dating-apps, siden vi slog op, fordi jeg får hovedpine af at tænke over, hvordan jeg skal gribe det an. Hvad nu hvis jeg kun tiltrækker uvidende fyre? Nogle af mine venner, som også er positive, har vist mig nogle af de forfærdelige ting, som folk skriver til dem på Grindr, såsom: "Du burde slet ikke være her, du spreder det jo!" Så jeg ved ikke rigtig, om jeg orker det.

Bliver du nogensinde paranoid over at smitte andre, på samme måde som folk uden HIV nogle gange er over at blive smittet?
Egentlig ikke – jeg stoler nok på videnskaben og forskningen til at vide, at jeg ikke er "smitsom". Jeg føler ikke, jeg udsætter nogen for risiko. Så snart du er i antiretroviral behandling, og virussen er på et ikke-detekterbart niveau og har været det i seks måneder eller mere, så er risikoen ubetydeligt lille. Det er fantastisk, at vi er nået dertil, hvor man kan stoppe spredningen ved blot at få folk i behandling.

Er det rigtigt af mig at antage, at du tager en del medicin? Og hvis ja, hvordan er det så?
Jeg tager kun en enkelt tablet om dagen. Jeg skal tage den hver eneste dag, men det er blevet en del af min daglige rutine – ligesom at børste tænder. Jeg kender folk, der siger, at det er svært, fordi resten af dagen tænker de slet ikke over, at de er positive, men lige det øjeblik er en daglig påmindelse om, at de har HIV. Jeg synes, det er vigtigt ikke at gøre et stort nummer ud af det, så jeg sluger bare min pille sammen med aftensmaden hver aften.

Er du nogensinde blevet diskrimineret på dit arbejde for at være HIV-positiv?
Jeg tror, jeg har været virkelig heldig. Jeg har aldrig haft problemer på mit gamle job, og nu hvor jeg arbejder for en HIV-organisation, er det ikke et problem. Jeg fortalte om det på sociale medier og på min arbejdsplads tilbage i 2012, fordi jeg gerne ville gøre noget synligt aktivistisk, og jeg fik kun støttende tilbagemeldinger fra folk. Jeg forklarede, at jeg havde været positiv i tre år, og jeg havde jo ikke ændret mig som person i løbet af den tid. Jeg tror også, jeg er selvsikker nok omkring det til, at jeg ville kunne udfordre folk, selv hvis der var et problem, og jeg ville kunne give den rigtige vejledning, så det ikke skulle ske for andre i fremtiden.

Har din status påvirket dit syn på fremtiden?
Man er jo nok bare nødt til at spille med de kort, som livet deler ud, og det er det, jeg har gjort med HIV. Jeg er blevet stærkere og mere selvsikker, og jeg gør ting, som jeg ikke tror, jeg ville have presset mig selv til, hvis jeg ikke var blevet diagnosticeret. Det har udfordret mig til at få mere ud af livet, fordi jeg ikke vil spilde det. Selvom jeg vidste, jeg ikke skulle dø af det, ville jeg gerne sikre mig, at jeg havde det sjovt.

Tror du, at forskerne nogensinde vil finde udvikle en decideret kur?
Jeg mener ikke, jeg skal kureres for noget. Jeg tager en pille om dagen, og når den er nok til at standse spredningen, så er det den kur, jeg har brug for. Det er selvfølgelig forskelligt fra person til person, og måske bliver jeg mere modtagelig over for forskellige sygdomme, når jeg bliver ældre, og så vil jeg måske se anderledes på det. Men man er også nødt til at være realistisk, og en kur er formentlig flere årtier ude i fremtiden.

Hvad ville du ønske, folk vidste om HIV, som de ikke har styr på?
Jeg synes, folk burde vide, at de, der tager deres medicin, ikke kan overføre virussen til andre. Vi lever normale, sunde liv og kan det samme, som alle andre kan. Jeg tror kun, man kan oplyse folk ved at være synlig og åben om det – også selvom det kun er inden for ens egen omgangskreds.

Mere fra VICE:

Høj på HIV-medicin

Hatecrime, HIV og stereotyper - På opdagelse i Londons LGBT-boksemiljø

Danske LGBTQ-personer fortæller om de dummeste ting, de bliver spurgt om